🥖 Store bededag og varme hveder

🎯 Mål

Børnene hører om store bededag og de varme hveder og lærer, at vi kan bede for hinanden.

🏛 Historisk baggrund

Store bededag blev indført i 1686 under Christian 5., da flere mindre bods- og bededage blev samlet til én. Den ligger fjerde fredag efter påske. Aftenen før ringede kirkeklokkerne helligdagen ind, og bagerne måtte ikke bage på selve dagen; derfor købte man hvedeboller aftenen før og varmede dem om morgenen – de «varme hveder». Mange konfirmationer lå også på store bededag. Folketinget vedtog i 2023, at store bededag fra 2024 ikke længere er en fridag. I kirken kan dagen stadig markeres som en dag for bøn og bod.

📖 Fortællingen kort udgave

For over 300 år siden bestemte kongen, at der skulle være en særlig dag til at bede: store bededag. Den ligger fjerde fredag efter påske.

Aftenen før måtte bagerne ikke bage næste dag. Så folk købte hvedeboller og varmede dem om morgenen. Det er de varme hveder, som mange stadig spiser.

Siden 2024 er store bededag ikke længere en fridag. Men vi kan stadig bede for hinanden, sådan som Jakob skriver: «Bed for hinanden.»

Læs den lange genfortælling i appen →

🧩 Huskeord

«bed for hinanden»Jak 5,16

💬 Samtale

• Hvem indførte store bededag?
• Hvorfor spiste man varme hveder?
• Hvad skete der i 2023?
• Hvad kan man bede om?
• Hvem vil du bede for i dag?

🎨 Aktiviteter

• 🥖 Varme hveder 15 min
• 🔔 Bønnekæden 15 min
• 🙏 Bøn på fem fingre 10 min

🙏 Bøn

Kære Gud, vi beder for vores familier og venner, for de syge og for dem, der er alene. Vi beder for Danmark og for dem, der bestemmer. Tilgiv os, hvor vi har gjort forkert. Amen.

🎵 Sang

Bed en lille bøn

📚 I appen finder du også

• Den lange genfortælling til højtlæsning
• Quiz, opvarmning og drejebog for 30, 60 eller 90 minutter
• Storskærm, klubaften og børneark til print
• Billeder, videoer og sange
• Sæsonplan, der følger kirkeåret