Filippi og Via Egnatia

Om fundet

Filippi blev grundlagt af Filip 2. af Makedonien i 300-tallet f.Kr. og opkaldt efter ham. Ved byen stod i 42 f.Kr. det berømte slag, hvor Antonius og Oktavian besejrede Cæsars mordere. Bagefter blev byen en romersk koloni, og efter slaget ved Actium i 31 f.Kr. fik den nye kolonister og senere navnet Colonia Augusta Iulia Philippensis. Indbyggerne havde romersk borgerret, og byen blev styret efter romersk mønster.

Gennem byen løb Via Egnatia, den romerske hærvej fra Adriaterhavet mod øst til Thrakien og Byzans; dens brosten med spor efter vognhjul kan stadig ses. Langs vejen ligger forummet, byens store torv, med templer, offentlige bygninger og talerstol. Den nuværende form er fra 100-tallet e.Kr., men det lå på samme sted på Paulus' tid. Langt de fleste offentlige indskrifter fra byen i romersk tid er på latin, ikke græsk, et tydeligt tegn på byens romerske karakter. Desuden er der udgravet et teater, bade og flere store kirker fra 300–500-tallet.

En lille krypt ved forummet blev i oldkirken vist frem som Paulus' fængsel; det var oprindelig en romersk cisterne, og forbindelsen er en senere tradition. Under en af kirkerne, Oktogonen, er der fundet en gulvmosaik fra 300-tallet, hvor biskop Porfyrios fortæller, at han har lagt gulvet i «Paulus' basilika».

Betydning for Bibelen

Lukas kalder Filippi «en romersk koloni» (ApG 16,12), og hele kapitel 16 er præget af det: Paulus og Silas anklages for at forkynde skikke, som «vi, der er romere», ikke må følge (16,21), byens øverste embedsmænd har betjente, der bærer stave (16,35), og Paulus påberåber sig sin romerske borgerret (16,37). Udgravningerne bekræfter dette billede af en romersk by. Det belyser også Paulus' ord til menigheden: «vores borgerskab har vi i himlene» (Fil 3,20) – skrevet til folk, der var stolte af deres romerske borgerskab. Bedestedet ved floden, hvor Lydia kom til tro (16,13–15), har derimod ikke efterladt arkæologiske spor.

Bibelsteder

ApG 16,11–40 · Fil 3,20 · Fil 1,1 · 1 Thess 2,2