🏺 Bibelsk arkæologi · Apostlene og de første kristne
Katakomberne i Rom
Underjordiske gravgange uden for Roms mure, hvor de kristne begravede deres døde fra omkring år 200. Vægmalerier og gravindskrifter vidner om håbet om opstandelsen og er blandt de ældste kristne billeder.
.jpg?width=960)
Foto: Dennis G. Jarvis · CC BY-SA 2.0 · Wikimedia Commons

Foto: Unknown authorUnknown author · fri af ophavsret · Wikimedia Commons

Foto: Dnalor 01 · CC BY-SA 3.0 · Wikimedia Commons
- Datering
- ca. 200–400 e.Kr.
- Fundet
- Genopdaget i slutningen af 1500-tallet og udforsket af Antonio Bosio omkring 1600 og udforsket systematisk af Giovanni Battista de Rossi i 1800-tallet
- Periode
- Apostlene og de første kristne (ca. 30–300 e.Kr.)
Om fundet
Romersk lov forbød begravelse inden for byens mure, og langs vejene ud af Rom lå derfor gravpladser. Fra slutningen af 100-tallet begyndte de kristne at grave gange ned i den bløde vulkanske sten (tuf) for at få plads til mange grave. Gangene blev udvidet i flere etager, og i dag kendes flere end 60 kristne katakomber omkring Rom, foruden nogle jødiske. Omkring år 200 overlod biskoppen i Rom diakonen Kallistus at forestå menighedens gravplads; den hedder i dag Kallistus-katakomben og rummer en krypt, hvor flere af Roms biskopper fra 200-tallet blev begravet.
I væggene er der hugget hundredtusinder af aflange nicher (loculi) til de døde, lukket med teglsten eller marmorplader med navn og ofte et kort ønske som «i fred». Mere velhavende familier fik små gravkamre. Mange steder er der malet billeder: Den gode hyrde med et får på skuldrene, Jonas og fisken, Noa i arken, Daniel i løvekulen og Lazarus, der kaldes ud af graven. Hertil kommer tegn som fisken, ankeret, duen og senere Kristusmonogrammet ☧ (de græske bogstaver chi og rho).
Katakomberne var ikke skjulesteder under forfølgelserne, som man tidligere troede, men gravpladser og mindesteder, hvor man holdt mindemåltider for de døde og martyrerne. I løbet af 400-tallet holdt man op med at begrave i dem, men pilgrimme besøgte martyrgravene, til relikvierne i 700- og 800-tallet blev flyttet ind i byens kirker. Derefter blev de fleste glemt, indtil de blev genfundet.
Betydning for Bibelen
De kristne kaldte deres gravpladser koimeterion, «sovested», som det latinske coemeterium og fx engelsk cemetery stammer fra. Ordet hænger sammen med Det Nye Testamentes tale om de døde som dem, der «sover» (1 Thess 4,13–14; 1 Kor 15,20). Billederne i katakomberne viser, hvordan de første kristne læste Bibelen: Jonas, der kom ud af fisken, Daniel, der blev reddet, og Lazarus, der blev kaldt ud af graven, blev billeder på opstandelsen i Kristus (Matt 12,40; Joh 11,25). Den gode hyrde henviser til Joh 10,11 og Luk 15,4–6. Katakomberne er et vidnesbyrd om troen i en tid, hvor kirken endnu var forfulgt.
Bibelsteder
1 Thess 4,13–14 · Joh 11,25 · 1 Kor 15,20 · Joh 10,11 · Matt 12,40
Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.