Det Gamle Testamente · Små profeter · Jonas’ Bog
Jonas’ Bog kapitel 1
16 vers
📖 Læs Jon 1 med hebraisk grundtekst
Sammenfatning
HERREN sender Jonas til den store by Nineve, men Jonas flygter mod Tarshish på et skib. HERREN sender en voldsom storm, og søfolkene kaster lod, der falder på Jonas. Han bekender, at han frygter HERREN, himlens Gud, og beder dem kaste ham i havet. Da de gør det, falder havet til ro, og søfolkene frygter HERREN og ofrer til ham.
Indhold
Jonas får befaling af Gud at prædike omvendelse for niniviterne, 1-2; han vil undfly og begiver sig til skibs fra Joppe af, men skibet overfaldes af en svar storm, 3-5; Jonas giver sin synd til kende, efter at skibsfolkene ved lod havde erfaret, at han var skyld i denne ulykke, 6-11; de kaster Jonas, efter hans eget råd, i søen, så bliver vejret og havet stille, 12-16.
Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.
Teksten
Jonas flygter fra Gud på et skib.
1 HERRENS ord kom til Jonas, Amittajs søn:
2 »Rejs dig, gå til den store by Nineve, og råb ud over den at deres ondskab er nået op til mig.«
3 Men Jonas rejste sig for at flygte fra HERREN til Tarshish. Han tog ned til Jafo og fandt et skib som skulle til Tarshish. Han betalte for sin overfart og gik om bord i det for at rejse med dem til Tarshish, væk fra HERREN.
4 Men HERREN sendte stærk vind ned over havet, så der blev en voldsom storm på havet, og skibet virkede til at ville blive slået i stykker.
5 Søfolkene blev bange og råbte hver især til sin egen gud, og de smed krukkerne, som var på skibet, i havet for at lette skibet for dem. Men Jonas gik ned i det nederste del af skibet, lagde sig og faldt i dyb søvn
6 Kaptajnen gik så ned til ham og sagde til ham: »Hvordan kan du dog sove så dybt? Rejs dig, råb til din Gud, måske vil guden skænke os en tanke så vi ikke går under.«
7 Så sagde de hver især til hinanden: »Kom, lad os kaste lod og finde ud af hvem der er skyld i at vi er i havsnød.« De kastede lod, og loddet faldt på Jonas.
8 Da sagde de til ham: »Fortæl os dog hvem der er skyld i at vi er i havsnød Hvad er dit job, og hvor kommer du fra? Hvilket land er du fra, og hvilket folk er du af?«
9 Han sagde til dem: »Jeg er hebræer, og jeg frygter i tro Gud HERREN, himlens Gud, som har skabt havet og det tørre land.«
10 Da frygtede mændene for følgerne med meget stor frygt, og de sagde til ham: »Hvad har du dog gjort?« For mændene havde fået at vide at han var i færd med at flygte fra HERREN, for det havde han fortalt dem.
11 De sagde til ham: »Hvad skal vi gøre ved dig så havet kan blive stille for os.« For havet piskedes hele tiden op omkring dem i stormen.
12 Han sagde til dem: »Tag og kast mig i havet, så vil I få et roligt hav, for jeg ved at det er mig der er skyld i at I er i denne voldsomme storm.«
13 Mændene roede for at nå tilbage til det tørre land, men de kunne ikke, for havet blev ved med at piskes op af i stormen over dem.
14 Da råbte de til HERREN og sagde: »Åh, HERRE, lad os dog ikke gå under på grund af denne mand. Bring ikke uskyldigt blod over os, for du, HERRE, hvad du ville, har du gjort.«
15 De tog Jonas og kastede ham i havet. Da faldt havet til ro efter sin voldsomme rasen.
16 Da frygtede mændene HERREN med meget stor frygt. De ofrede et slagtoffer til HERREN og aflagde løfter.
Teksten er Den Frie Bibel.
Citeret og nævnt i Det Nye Testamente
- Luk 3,2 (henviser til v. 1)
- Matt 12,41 (henviser til v. 2)
- Luk 11,32 (henviser til v. 2)
- Åb 18,5 (henviser til v. 2)
- ApG 9,36 (henviser til v. 3)
- ApG 21,2 (henviser til v. 3)
- ApG 26,19 (henviser til v. 3)
- ApG 27,14 (henviser til v. 3)
- Gal 2,11 (henviser til v. 3)
- Matt 8,24 (henviser til v. 4)
- ApG 27,20 (henviser til v. 4)
- Jak 3,4 (henviser til v. 4)
- ApG 20,9 (henviser til v. 5)
- ApG 27,18 (henviser til v. 5)
- ApG 27,19 (henviser til v. 5)
- ApG 27,38 (henviser til v. 5)
- ApG 28,11 (henviser til v. 5)
- Matt 8,25 (henviser til v. 6)
- Matt 26,43 (henviser til v. 6)
- Luk 22,46 (henviser til v. 6)
- ApG 27,27 (henviser til v. 6)
- Åb 18,17 (henviser til v. 6)
- ApG 1,26 (henviser til v. 7)
- ApG 16,17 (henviser til v. 9)
- ApG 27,20 (henviser til v. 11)
- Joh 6,19 (henviser til v. 13)
- 1 Kor 12,18 (henviser til v. 14)
- ApG 28,11 (henviser til v. 16)
- Rom 10,14 (henviser til v. 16)
Spørgsmål til bibelkredsen
Jonas flygter fra Gud på et skib v. 1
- Hvad skulle Jonas sige i Nineve (v. 2)?
- Hvorfor tror du, Jonas flygtede fra HERREN?
- Hvor kan du selv være fristet til at løbe fra det, Gud kalder dig til?
Stormen på havet v. 4
- Hvad gør søfolkene, og hvad gør Jonas under stormen (v. 5)?
- Hvad viser Jonas' bekendelse i v. 9 om HERREN?
- Hvordan kan du tale om din tro, også når du har svigtet?
Jonas kastes i havet v. 11
- Hvad beder Jonas søfolkene om at gøre (v. 12)?
- Hvordan peger det på Jesus, at én kastes i havet, så de andre reddes (jf. Matt 12,40)?
- Hvad betyder det for dig, at Jesus gav sig selv for andres skyld?
Personer og steder i kapitlet
- Jonas (person) – Profet, der blev slugt af en fisk og prædikede for Ninive
- Amittaj (person) – Far til profeten Jonas
- Hebræerne (person) – En folkegruppe, der nedstammer fra Abraham.
- Ninive (sted) – Assyriens hovedstad, kendt for sin ondskab og sin omvendelse
- Joppe (sted) – En gammel havneby, Jerusalems vigtigste havn.
- Tarshish (sted) – Fjern søfartsby, kendt for sin rigdom og handel
Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.
Læs videre
Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Jonas’ Bog på Brugbibelen.
Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.
📚 I appen finder du også
- Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
- Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
- Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
- Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
- Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer