Studiebibelen

Det Gamle Testamente · Poetiske bøger · Salmernes Bog

Salmernes Bog kapitel 106

48 vers

📖 Læs Sl 106 med hebraisk grundtekst

Sammenfatning

Salmen begynder og slutter med lovprisning af HERRENS nåde. Midt i salmen bekender folket: »Vi har syndet med vore fædre.« Den gennemgår Israels historie fra Sivhavet over guldkalven og Ba'al-Peor til livet i landet, hvor folket igen og igen svigtede. Alligevel huskede Gud sin pagt og hørte deres skrig. Salmen slutter med bønnen om at blive samlet fra folkene.

Indhold

Psalmisten lover Gud og hans miskundhed imod sit folk og beder ham om nåde, 1-5; bekender de utaknemmelige israeliters synder, som de havde begået imod Gud i Egypten, i ørken og i Kanaans land, 6-43; og takker Gud, som dog ikke aldeles havde forkastet dem, og beder ydermere, at Gud ville frelse sit folk, 44-48.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

Lovprisning og bøn

1 Halleluja! Tak HERREN, for han er god, for hans nåde varer til evig tid.

2 Hvem kan fremsige HERRENS vældige gerninger, forkynde al hans pris?

3 Salige er de som våger over ret, og den som øver retfærdighed til alle tider.

4 Husk mig, HERRE, med velviljen til dit folk, tag dig af mig med din frelse

5 så jeg må se dine udvalgtes lykke, glæde mig ved dit folks glæde, prise mig lykkelig med din arvelod!

Israels synd og Guds trofasthed

6 Vi har syndet med vore fædre, vi har handlet slet og ugudeligt.

7 Vore fædre i Egypten gav ikke agt på dine undere, de huskede ikke mængden af dine nådesbevisninger, men var genstridige ved et hav, ved Sivhavet.

8 Dog frelste han dem for sit navns skyld for at kundgøre sin magt.

9 Han truede Sivhavet, og det tørrede ud, og han lod dem gå gennem dybet som gennem ørkenen.

10 Han frelste dem af haders hånd, og udfriede dem af fjendes hånd.

11 Vand dækkede deres modstandere, der blev ikke én eneste tilbage af dem.

12 Da troede de på hans ord, de sang hans pris.

13 De glemte hurtigt hans gerninger, de ventede ikke på hans beslutning.

14 De fik et voldsomt begær i ørkenen og fristede Gud i ødemarken.

15 Da gav han dem det de begærede, men sendte tærende sygdom mod dem.

16 De blev skinsyge på Moses i lejren, på Aron, HERRENS hellige.

17 Jorden åbnede sig og opslugte Datan, og den tildækkede Abirams flok,

18 ild brændte deres flok, flamme fortærede ugudelige.

19 De lavede en kalv ved Horeb og tilbad et støbt gudebillede.

20 De ombyttede deres herlighed med en figur af en okse som æder græs.

21 De glemte Gud, deres frelser, som havde gjort store ting i Egypten,

22 undere i Kams land, frygtindgydende gerninger ved Sivhavet.

23 Han sagde at han ville udrydde dem, hvis ikke Moses, hans udvalgte, var trådt beskyttende frem for hans ansigt, for at afvende hans vrede fra at ødelægge dem.

24 De vragede det attråværdige land, de troede ikke hans ord.

25 De murrede i deres telte, de hørte ikke på HERRENS røst.

26 Da løftede han sin hånd mod dem for at slå dem ned i ørkenen,

27 og for at slå deres efterkommere ned blandt folkene og strø dem ud i landene.

28 De tog Ba’al-Peors åg på sig og spiste af ofrene til de døde.

29 De vakte hans harme med deres gerninger, så en plage brød løs mod dem.

30 Da stod Pinehas frem og holdt dom, og plagen hørte op.

31 Det blev regnet ham til retfærdighed i generation efter generation til evig tid.

32 De vakte hans vrede ved Meribas vand, og det gik Moses ilde for deres skyld.

33 For de var genstridige imod hans ånd, så han talte uoverlagt med sine læber.

34 De udryddede ikke folkene, som HERREN havde sagt det til dem.

35 De blandede sig med folkene og lærte deres gerninger.

36 De tilbad deres gudebilleder som blev til en snare for dem.

37 De ofrede deres sønner og deres døtre til dæmonerne.

38 De udgød uskyldigt blod, deres sønners og deres døtres blod, som de ofrede til Kana’ans gudebilleder, og landet blev vanhelliget af blodet.

39 De gjorde sig urene ved deres gerninger, og de bedrev hor ved deres handlinger.

40 Da blussede HERRENS vrede op mod hans folk, og han fik afsky for sin arv.

41 Han gav dem i folkenes hånd, deres fjender herskede over dem,

42 deres modstandere undertrykte dem, og de blev ydmygede under deres hånd.

43 Mange gange reddede han dem, men de var genstridige mod ham med deres beslutning og sank ned i deres skyld.

44 Dog så han til dem i nøden da han hørte deres skrig.

45 Han huskede for deres skyld sin pagt og havde medlidenhed, som hans nåde er stor.

46 Han lod dem finde barmhjertighed hos alle dem som havde ført dem i fangenskab.

Bøn

47 Frels os, HERRE, vor Gud, og saml os fra folkene så vi kan takke dit hellige navn, rose os af at lovprise dig.

Lovprisning

48 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra evighed og til evighed, og hele folket skal sige: Amen! Halleluja!

Teksten er Den Frie Bibel.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

Spørgsmål til bibelkredsen

Lovprisning og bøn v. 1

  • Hvad beder salmisten om for sig selv i v. 4–5?
  • Hvorfor begynder en salme om folkets synd med at takke for Guds nåde?
  • Hvordan kan taksigelse for Guds godhed hjælpe dig til at se ærligt på din egen synd?

Israels synd og Guds trofasthed v. 6

  • Nævn tre steder eller hændelser, hvor folket svigtede ifølge salmen.
  • Hvorfor frelste Gud dem alligevel (v. 8 og v. 45)?
  • Hvad betyder det for dig, at Gud er trofast mod sin pagt, også når du ikke er det?

Bøn v. 47

  • Hvad beder folket om i v. 47?
  • Hvorfor er målet med frelsen, at folket kan takke Guds navn?
  • Hvem kan du bede for, som er spredt eller langt fra Gud?

Lovprisning v. 48

  • Hvad skal hele folket sige?
  • Hvad betyder »fra evighed og til evighed« om Gud?
  • Hvordan kan du sige dit eget »Amen« til Gud i dag?

Personer og steder i kapitlet

  • Moses (person) – Profeten, der førte Israel ud af Egypten
  • Aron (person) – Moses' bror, Israels første ypperstepræst
  • Abiram (person) – Rubenit, som gjorde oprør mod Moses og Aron
  • Datan (person) – Rubenit, der gjorde oprør mod Moses og Aron
  • Pinehas (person) – Arons sønnesøn; nidkær præst, der gik imod afgudsdyrkelse
  • Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
  • Egypten (sted) – Oldtidsrige; israelitterne var slaver der; plagerne og udvandringen
  • Det Røde Hav (sted) – Havet, som israelitterne krydsede ved udvandringen
  • Sinaj (sted) – Bjerget, hvor Moses fik de ti bud
  • Meriba (sted) – Et sted, hvor Moses var ulydig mod Gud
  • Kana'an (sted) – Gammelt område; efterkommere af Kam; lovet til Abrahams efterkommere

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Salmernes Bog på Brugbibelen.

Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.

📚 I appen finder du også

  • Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
  • Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
  • Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
  • Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
  • Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer