Det Gamle Testamente · Poetiske bøger · Salmernes Bog
Salmernes Bog kapitel 112
10 vers
📖 Læs Sl 112 med hebraisk grundtekst
Sammenfatning
Salmen er en makker til Sl 111 og er også bygget over alfabetet. Den priser den mand, der frygter HERREN og glæder sig ved hans bud. Han er nådig, låner ud, giver til de fattige og frygter ikke ondt budskab, fordi hans hjerte stoler på HERREN. Den ugudelige ser det og græmmes, og hans begær bliver til intet.
Indhold
Psalmisten beskriver deres lyksalige tilstand, som frygter Herren, 1-4; samt deres dyder og gerninger, 5-9; viser derimod de ugudeliges ulyksalighed, 10.
Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.
Teksten
Den, der frygter HERREN, velsignes
1 Halleluja! Salig den mand som frygter HERREN, som glæder sig meget ved hans bud.
2 Hans afkom skal blive mægtigt i landet; de oprigtiges slægt skal velsignes.
3 Velstand og rigdom er i hans hus, og hans retfærdighed består for altid.
4 Der er brudt et lys frem i mørket for de oprigtige, for den som er nådig og barmhjertig og retfærdig.
Den retfærdige skal ikke rokkes
5 Godt for den mand som er barmhjertig og låner ud, som tager sig af sine sager med retfærdighed.
6 Han skal aldrig i evighed rokkes, en retfærdig skal være til evigt minde.
7 Han skal ikke frygte ondt budskab, hans hjerte er fast, han har tillid til HERREN.
8 Hans hjerte er urokkeligt, han skal ikke frygte, indtil han kan se med glæde på sine modstandere.
9 Han strør ud, han giver til de fattige, hans retfærdighed består for altid, hans horn skal være ophøjet med ære.
Den ugudeliges endeligt
10 Den ugudelige skal se det og græmmes, han skal skære tænder og forgå. Ugudeliges begær bliver til intet.
Teksten er Den Frie Bibel.
Citeret og nævnt i Det Nye Testamente
- 2 Kor 9,9 (citerer v. 9)
- 2 Kor 9,9 (citerer v. 9)
- Luk 11,28 (henviser til v. 1)
- 2 Kor 9,9 (henviser til v. 3)
- Matt 5,42 (henviser til v. 5)
- Luk 6,35 (henviser til v. 5)
- Rom 5,7 (henviser til v. 5)
- Matt 26,13 (henviser til v. 6)
- Mark 14,9 (henviser til v. 6)
- Matt 22,13 (henviser til v. 10)
Spørgsmål til bibelkredsen
Den, der frygter HERREN, velsignes v. 1
- Hvad glæder den salige mand sig ved?
- Hvordan kan Guds bud være en glæde og ikke en byrde?
- Hvor har du set et lys bryde frem i mørket?
Den retfærdige skal ikke rokkes v. 5
- Hvorfor skal den retfærdige ikke frygte ondt budskab (v. 7)?
- Hvordan viser tilliden til HERREN sig i, at han giver til de fattige?
- Hvem kan du være gavmild over for i dag (jf. 2 Kor 9,9, hvor Paulus citerer v. 9)?
Den ugudeliges endeligt v. 10
- Hvordan reagerer den ugudelige?
- Hvorfor bliver de ugudeliges begær til intet?
- Hvad lærer salmen dig om, hvad der varer, og hvad der ikke varer?
Læs videre
Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Salmernes Bog på Brugbibelen.
Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.
📚 I appen finder du også
- Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
- Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
- Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
- Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
- Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer