Studiebibelen

Det Gamle Testamente · Poetiske bøger · Salmernes Bog

Salmernes Bog kapitel 135

21 vers

📖 Læs Sl 135 med hebraisk grundtekst

Sammenfatning

En hallelujasalme, hvor HERRENS tjenere i templet kaldes til lovsang. HERREN er god, har udvalgt Jakob og er større end alle guder. Han styrer skyer, lyn og storm, han slog Egyptens førstefødte og gav Israel Sihons og Ogs land. Folkenes afguder af sølv og guld kan intet, men Israels, Arons og Levis hus skal prise HERREN.

Indhold

Alle Herrens tjenere opmuntres til at love Gud, 1-4; og at betragte hans majestæt og herlige gerninger såvel i naturen, som imod hans folk Israel, 5-14; over for afgudernes og deres Dyrkeres forfængelighed, 15-18; alle og enhver skulle love Gud, 19-21.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

Opfordring til lovprisning

1 Halleluja! Lovpris HERRENS navn, lovpris, I HERRENS tjenere

2 som står i HERRENS hus, i vor Guds hus’ forgårde.

3 Lovpris HERREN, for HERREN er god, lovsyng hans navn, for det er herligt.

4 For HERREN har udvalgt sig Jakob, Israel til sin ejendom.

Lovprisning af skaberen

5 Ja, jeg ved at HERREN er stor, og at vor Herre er større end alle guder.

6 Alt hvad HERREN ønsker, gør han i himlen og på jorden, i havene og alle dyb.

7 Han lader skyer stige op fra jordens ende, han skabte lyn sammen med regnen, han lader storm fare ud fra sine forrådskamre.

Lovprisning af frelseren

8 Han er den som dræbte Egyptens førstefødte, både mennesker og dyr;

9 han sendte tegn og undere i din midte, Egypten, mod Farao og mod alle hans tjenere.

10 Han er den som slog mange folkeslag og dræbte mægtige konger:

11 Sihon, amoritternes konge, og Og, Bashans konge, og alle Kana’ans kongedømmer,

12 og han gav deres land som arvelod, som arvelod til sit folk Israel.

13 HERRE, dit navn bliver til evig tid, HERRE, dit minde består i slægt efter slægt.

14 For HERREN vil skaffe sit folk ret, og han vil forbarme sig over sine tjenere.

Afgudernes afmagt

15 Folkenes gudebilleder er sølv og guld, menneskehænders værk.

16 De har mund, men de kan ikke tale, de har øjne, men de kan ikke se,

17 de har ører, men de kan ikke lytte, der er heller ingen åndedræt i deres mund.

18 Som de er, skal de som har lavet dem, blive, enhver som stoler på dem.

Opfordring til at prise HERREN

19 Israels hus, pris HERREN, Arons hus, pris HERREN,

20 Levis hus, pris HERREN, I som frygter HERREN, pris HERREN!

21 Priset være HERREN fra Zion, han som bor i Jerusalem! Halleluja!

Teksten er Den Frie Bibel.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

Spørgsmål til bibelkredsen

Opfordring til lovprisning v. 1

  • Hvorfor skal HERREN lovprises ifølge v. 3–4?
  • Hvad betyder det, at Israel er Guds »ejendom«?
  • Hvordan kan du takke Gud for, at du hører ham til (1 Pet 2,9)?

Lovprisning af skaberen v. 5

  • Hvad gør HERREN i himlen og på jorden ifølge v. 6–7?
  • Hvorfor er Gud »større end alle guder«?
  • Hvordan kan vejret og naturen minde dig om Guds magt?

Lovprisning af frelseren v. 8

  • Hvilke af Guds gerninger mod Egypten og kongerne nævnes?
  • Hvad viser v. 13–14 om Guds trofasthed i alle slægter?
  • Hvordan har Gud vist sin trofasthed mod dig og din slægt?

Afgudernes afmagt v. 15

  • Hvad kan afguderne ikke gøre?
  • Hvorfor bliver de, der stoler på dem, som dem?
  • Hvad er fristende at sætte sin lid til i dag?

Opfordring til at prise HERREN v. 19

  • Hvilke grupper kaldes til at prise HERREN?
  • Hvorfor nævnes også »I som frygter HERREN«?
  • Hvordan kan du være med til at prise Gud i menigheden?

Personer og steder i kapitlet

  • Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
  • Farao (person) – Egyptisk farao ved udvandringen
  • Amoritterne (person) – Kana'anæisk folk, Israels fjender
  • Og (person) – Konge i Bashan, besejret af Israel
  • Sihon (person) – Amoritisk konge i Heshbon, som blev besejret af israelitterne.
  • Aron (person) – Moses' bror, Israels første ypperstepræst
  • Levi (person) – Jakobs søn; stamfar til levitterne
  • Egypten (sted) – Oldtidsrige; israelitterne var slaver der; plagerne og udvandringen
  • Bashan (sted) – Område øst for Jordan, kendt for sin frugtbarhed.
  • Kana'an (sted) – Gammelt område; efterkommere af Kam; lovet til Abrahams efterkommere
  • Jerusalem (sted) – Israels hovedstad, en hellig by for tre religioner

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Salmernes Bog på Brugbibelen.

Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.

📚 I appen finder du også

  • Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
  • Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
  • Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
  • Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
  • Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer