Det Gamle Testamente · Poetiske bøger · Salmernes Bog
Salmernes Bog kapitel 27
14 vers
📖 Læs Sl 27 med hebraisk grundtekst
Sammenfatning
HERREN er Davids lys og frelse, så hvem skal han frygte? Selv om en hær belejrer ham, har han tillid. Kun ét beder han om: at bo i HERRENS hus og se hans skønhed. Derefter beder han Gud ikke at skjule sit ansigt, for selv om far og mor forlader ham, tager HERREN ham op til sig. Salmen slutter: »Håb på HERREN!«
Indhold
David taler om sin tillid til Gud, 1-3; beder, at Gud altid ville lade ham blive i sit hus og bevare ham fra hans fjender, 4-6; og at Gud fremdeles ville bønhøre og frelse ham, 7-12; taler om sin tillid til Gud og formaner de gudfrygtige til at bie efter Herrens frelse, 13-14.
Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.
Teksten
1 Af David. HERREN er mit lys og min frelse, hvem skal jeg frygte? HERREN er værn for mit liv, hvem skal jeg skælve af angst for?
Tillid til HERREN
2 Da de onde nærmede sig mig for at skade mig, mine modstandere og mine fjender, da var det dem der snublede og faldt.
3 Selv om en hær vil belejre mig, vil jeg på ingen måde frygte, selv om man fører krig imod mig, har jeg dog tillid.
4 Kun ét har jeg bedt om af HERREN, det vil jeg søge efter: nemlig at jeg må bo i HERRENS hus alle mit livs dage, for at få et syn af HERRENS skønhed og nøje undersøge hans tempel.
5 For han vil gemme mig i sin hytte på ulykkens dag, han vil skjule mig i sit telts skjul, han vil løfte mig op på en klippe.
6 Nu ophøjes mit hoved over mine fjender, som omringer mig, og i hans telt vil jeg bringe ofre med jubel, jeg vil synge og spille for HERREN.
Klage og bøn i helligdommen
7 Hør, HERRE, min røst, når jeg råber, vær mig nådig og svar mig!
8 Dig tænkte jeg over i mit hjerte: »I skal søge mig«. Dit ansigt, HERRE, søger jeg!
9 Skjul ikke dit ansigt for mig, afvis ikke i vrede din tjener, du har været min hjælp, opgiv mig ikke og forlad mig ikke, min frelses Gud!
10 For min far og min mor har forladt mig, men HERREN tager mig op til sig.
11 Lær mig, HERRE, din vej og led mig ad den jævne sti for mine modstanderes skyld.
12 Overgiv mig ikke til mine fjenders forgodtbefindende, for falske vidner og voldelige anklagere har rejst sig mod mig. Tænk om jeg ikke havde troet på at jeg skulle se HERRENS godhed i de levendes land!
13 (se v. 12)
Nådes- eller opmuntringsord
14 Håb på HERREN, vær stærk, og styrk dig af hjertet, ja, håb på HERREN!
Teksten er Den Frie Bibel.
Citeret og nævnt i Det Nye Testamente
- Hebr 13,6 (henviser til v. 1)
- 1 Joh 1,5 (henviser til v. 1)
- Joh 11,10 (henviser til v. 2)
- Joh 18,6 (henviser til v. 2)
- Rom 5,4 (henviser til v. 2)
- Luk 9,33 (henviser til v. 4)
- Luk 10,42 (henviser til v. 4)
- Luk 18,22 (henviser til v. 4)
- Fil 3,13 (henviser til v. 4)
- Joh 11,29 (henviser til v. 8)
- Mark 15,34 (henviser til v. 9)
- Joh 9,35 (henviser til v. 10)
- Matt 26,59 (henviser til v. 12)
- Matt 26,60 (henviser til v. 12)
- ApG 6,13 (henviser til v. 12)
- ApG 9,1 (henviser til v. 12)
- ApG 27,36 (henviser til v. 14)
- ApG 28,15 (henviser til v. 14)
- Rom 8,25 (henviser til v. 14)
- Jak 5,8 (henviser til v. 14)
Spørgsmål til bibelkredsen
Tillid til HERREN v. 1
- Hvad er HERREN for David i v. 1, og hvad ønsker han i v. 4?
- Hvorfor kan David være tryg, selv om en hær belejrer ham?
- Hvad er det »ene«, du allermest ønsker dig af Gud?
Klage og bøn i helligdommen v. 7
- Hvad beder David om i v. 7–12?
- Hvad betyder løftet om, at HERREN tager os op, selv om far og mor forlader os?
- Hvordan kan du søge Guds ansigt, når du føler dig forladt?
Nådes- eller opmuntringsord v. 14
- Hvad opfordrer salmen til i v. 14?
- Hvorfor kræver det styrke at håbe på HERREN?
- Hvem kan du opmuntre med ordene »håb på HERREN«?
Personer og steder i kapitlet
- David (person) – Salvet konge over Israel, Jesu Kristi stamfar
Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.
Læs videre
Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Salmernes Bog på Brugbibelen.
Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.
📚 I appen finder du også
- Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
- Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
- Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
- Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
- Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer