Det Gamle Testamente · Små profeter · Zakarias’ Bog
Zakarias’ Bog kapitel 2
17 vers
📖 Læs Zak 2 med hebraisk grundtekst
Sammenfatning
Zakarias ser fire horn, der spredte Juda, og fire smede, der kommer for at hugge dem af. Derefter ser han en mand, der vil måle Jerusalem; men byen skal ligge åben, for HERREN vil selv være en ildmur omkring den. De bortførte opfordres til at flygte fra Babel, og Zion skal juble, for HERREN kommer og vil bo i dens midte. Mange folkeslag skal slutte sig til HERREN.
Indhold
Sakarias fortæller et syn om fire horn og fire smede, hvorved ødelæggelsen af Guds folks fjender tilkendegives, 1-4; han ser en mand med en målesnor, som måler, hvor stor Jerusalem er, og får underretning om, at Jerusalem skal blive folkerig og beskærmet af Herren, 5-9; jøderne, som var blevet i Babel, opfordres til at forlade den og få forsikring om deres fjenders udryddelse, 10-14; profeten spår om hedningernes omvendelse og Guds omsorg for sit folk, 15-17.
Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.
Teksten
Synet om de fire horn og de fire smede
1 Jeg løftede mine øjne og fik øje på fire horn.
2 Jeg sagde til englen, som talte med mig: »Hvad betyder det?« Og han sagde til mig: »Det er de horn, som spredte Juda, Israel og Jerusalem.«
3 Så viste HERREN mig fire smede.
4 Og jeg sagde: »Hvad er de kommet for at gøre?« Og han sagde: »Det er de horn, som spredte Juda, så ingen kunne løfte sit hoved. Men nu er disse kommet for at ryste dem, for at hugge folkeslagenes horn af, dem som rejste horn mod Judas land for at sprede det.«
Synet om manden med målesnoren
5 Jeg løftede mine øjne og fik øje på en mand med en målesnor i hånden,
6 og jeg sagde: »Hvor går du hen?« Han sagde til mig: »Hen for at måle Jerusalem for at se hvor bred og hvor lang den er.«
7 Englen, som talte med mig, gik ud, og en anden engel gik ud imod ham,
8 og han sagde til ham: »Løb hen, og sig til denne unge mand: Jerusalem skal ligge åbent, fyldt med mennesker og kvæg.
9 Jeg, siger HERREN, vil selv være en ildmur rundt om den, til herlighed vil jeg blive midt i den.
10 Skynd jer, skynd jer! Flygt fra Nordens land, siger HERREN, for som himlens fire vinde har jeg bredt jer ud, siger HERREN.
11 Skynd jer! Zion, flygt, du som bor hos Babels datter!
12 For således siger Hærskarers HERRE – på grund af herlighed har han sendt mig til de folkeslag, der udplyndrede jer – at den som rører ved jer, rører ved hans øjesten.
13 For se, jeg svinger min hånd over dem, og de bliver til bytte for deres slaver. Så skal I erkende at Hærskarers HERRE har sendt mig.
14 Råb af fryd og glæd dig, Zions datter! For se, jeg kommer og vil bo i dens midte, siger HERREN.
15 Mange folkeslag vil slutte sig til HERREN på den dag. De bliver mit folk, og jeg vil bo i din midte. Så skal du erkende, at Hærskarers HERRE har sendt mig til dig.
16 HERREN skal tage Juda som sin ejendom på den hellige jord; han skal på ny udvælge Jerusalem.
17 Vær stille, alt kød, for HERRENS ansigt, for han har rejst sig fra sin hellige bolig.«
Teksten er Den Frie Bibel.
Citeret og nævnt i Det Nye Testamente
- Åb 17,12 (henviser til v. 1)
- Åb 11,1 (henviser til v. 5)
- Åb 21,15 (henviser til v. 5)
- Matt 18,20 (henviser til v. 9)
- Mark 13,27 (henviser til v. 10)
- Matt 18,6 (henviser til v. 12)
- ApG 9,4 (henviser til v. 12)
- ApG 26,14 (henviser til v. 12)
- Gal 4,4 (henviser til v. 12)
- Åb 11,5 (henviser til v. 12)
- Joh 12,15 (henviser til v. 13)
- ApG 10,20 (henviser til v. 13)
- Luk 13,19 (henviser til v. 15)
- ApG 15,17 (henviser til v. 15)
- Rom 3,29 (henviser til v. 15)
- Rom 11,12 (henviser til v. 15)
- Åb 15,4 (henviser til v. 15)
- Åb 21,24 (henviser til v. 15)
- Åb 8,1 (henviser til v. 17)
Spørgsmål til bibelkredsen
Synet om de fire horn og de fire smede v. 1
- Hvad står hornene og smedene for?
- Hvad siger synet om Guds magt over de folk, der har ramt hans folk?
- Hvad betyder det for dig, at ingen magt er større end Gud?
Synet om manden med målesnoren v. 5
- Hvorfor skal Jerusalem ikke have mure (v. 8–9)?
- Hvad betyder det, at den, som rører ved Guds folk, rører ved hans øjesten (v. 12)?
- Hvor har du brug for Gud som en ildmur omkring dig?
Råb af fryd, Zions datter v. 14
- Hvad lover HERREN Zion i v. 14–16?
- Hvordan peger løftet om, at HERREN vil bo i folkets midte, frem mod Kristus (Joh 1,14)?
- Hvad betyder det, at mange folkeslag skal slutte sig til HERREN?
Personer og steder i kapitlet
- Juda (person) – Israelitisk stamme, kongerige og provins
- Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
- Jerusalem (sted) – Israels hovedstad, en hellig by for tre religioner
- Babylon (sted) – Oldtidsby i Mesopotamien, hovedstad i Det Babyloniske Rige, stedet for Babelstårnet.
Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.
Læs videre
Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Zakarias’ Bog på Brugbibelen.
Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.
📚 I appen finder du også
- Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
- Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
- Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
- Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
- Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer