Marburg-artiklerne (1529)

Om de følgende artikler er de undertegnede blevet enige i Marburg den 3. oktober 1529.

For det første, at vi på begge sider enstemmigt tror og fastholder, at der kun er én eneste sand Gud af natur, skaber af alle skabninger, og at denne Gud er én i væsen og natur og treenig i personerne, nemlig Fader, Søn og Helligånd osv., sådan som det blev vedtaget på Konciliet i Nikæa og synges og læses i den nikænske trosbekendelse i hele den kristne kirke i verden.

For det andet tror vi, at hverken Faderen eller Helligånden, men Gud Faders Søn, sand Gud af natur, er blevet menneske ved Helligåndens virke, uden medvirken af mandlig sæd, født af den rene jomfru Maria, legemligt fuldkommen med legeme og sjæl som ethvert andet menneske, uden nogen synd osv.

For det tredje, at denne Guds og Marias Søn, den udelte person Jesus Kristus, er korsfæstet for os, død og begravet, opstanden fra de døde, opfaren til himmels, sidder ved Guds højre hånd, er Herre over alle skabninger og skal komme at dømme levende og døde osv.

For det fjerde tror vi, at arvesynden er os medfødt og nedarvet fra Adam, og at den er en sådan synd, at den fordømmer alle mennesker. Hvis Jesus Kristus ikke var kommet os til hjælp med sin død og sit liv, havde vi måttet dø evigt på grund af den og havde ikke kunnet komme ind i Guds rige og til frelsen.

For det femte tror vi, at vi bliver forløst fra denne synd og alle andre synder og fra den evige død, når vi tror på denne Guds Søn, Jesus Kristus, som er død for os osv., og at vi uden for denne tro ikke kan blive løst fra en eneste synd ved nogen som helst gerning, stand eller orden osv.

For det sjette, at denne tro er en Guds gave, som vi hverken kan erhverve ved nogen forudgående gerning eller fortjeneste eller frembringe af egen kraft. Men Helligånden giver og skaber den i vore hjerter, hvor han vil, når vi hører evangeliet eller Kristi ord.

For det syvende, at denne tro er vor retfærdighed for Gud. For dens skyld regner og anser Gud os for retfærdige, retskafne og hellige uden nogen gerning og uden nogen fortjeneste. Derved hjælper han os ud af synd, død og helvede, tager os til nåde og frelser os for sin Søns skyld, som vi således tror på. Og derved får vi del i hans Søns retfærdighed, liv og alle goder og nyder dem. [I de trykte udgaver tilføjes: «Derfor fordømmes alt klosterliv og alle klosterløfter fuldstændigt, når de anses for nødvendige til frelse.»]