Artikel V

Da nu alle mennesker er syndere og underlagt synden og døden og desuden Djævelen, er det umuligt for et menneske af egne kræfter eller ved sine gode gerninger at arbejde sig ud af det, så det igen bliver retfærdigt og fromt. Ja, det kan ikke engang forberede sig til retfærdigheden eller gøre sig skikket til den. Tværtimod: Jo mere det sætter sig for at arbejde sig ud af det, desto værre bliver det med det. Men den eneste vej til retfærdighed og til forløsning fra synd og død er denne: at man uden nogen fortjeneste eller gerning tror på Guds Søn, som har lidt for os osv., som nævnt ovenfor. Denne tro er vores retfærdighed. For Gud vil regne og holde alle, som har denne tro på hans Søn, for retfærdige, fromme og hellige, forlade dem alle synder og skænke dem evigt liv, så de for hans Søns skyld skal tages til nåde og være børn i hans rige osv. Alt dette lærer Paulus og – i sit evangelium – Johannes rigeligt, som i Rom 10: «Med hjertet tror man til retfærdighed osv.», Rom 4: «Deres tro tilregnes dem til retfærdighed», og Joh 3: «Alle, som tror på Sønnen, skal ikke fortabes, men have evigt liv.»