Tredje del, artikel XIII. Hvordan man bliver retfærdig for Gud, og om gode gerninger

1] Det, jeg hidtil og hele tiden har lært om dette, kan jeg slet ikke ændre på, nemlig at vi ved troen (som Peter siger) får et andet, nyt og rent hjerte, og at Gud for Kristi, vor mellemmands, skyld vil regne os for helt retfærdige og hellige og også gør det. Selv om synden i kødet endnu ikke er helt borte eller død, vil han dog ikke tilregne den eller vide af den.

2] Og på en sådan tro, fornyelse og syndernes forladelse følger så gode gerninger. Og det, der også i dem stadig er syndigt eller mangelfuldt, skal ikke regnes for synd eller mangel, netop for den samme Kristi skyld. Hele mennesket skal tværtimod, både hvad angår personen og gerningerne, kaldes og være retfærdigt og helligt af lutter nåde og barmhjertighed i Kristus, som er udøst og bredt ud over os. 3] Derfor kan vi ikke rose os af mange fortjenester og gerninger, når de ses uden nåde og barmhjertighed. Men som der står skrevet i 1 Kor 1,31: «Den, som roser sig, skal rose sig af Herren», det vil sige af, at han har en nådig Gud. Så er alt godt. 4] Vi siger desuden, at hvor gode gerninger ikke følger, dér er troen falsk og ikke den rette.