Artikel XII. Om omvendelse (bod)

Om omvendelsen læres der, at de, der har syndet efter dåben, til enhver tid kan få syndernes forladelse, når de kommer til omvendelse, og at kirken ikke må nægte dem tilgivelsen. Den sande, rette omvendelse er egentlig at have anger og sorg eller rædsel over synden og samtidig at tro på evangeliet og tilgivelsen: at synderne er forladt, og at nåden er vundet ved Kristus. Denne tro trøster så hjertet igen og giver det fred. Derefter skal også bedring følge, og man skal holde op med at synde. For det skal være omvendelsens frugter, sådan som Johannes siger i Matt 3,8: «Bær da frugt som svarer til omvendelsen.»

Her forkastes de, der lærer, at de, der engang har været fromme, ikke kan falde fra igen.

Derimod fordømmes også novatianerne, som nægtede at give tilgivelse til dem, der havde syndet efter dåben.

Også de forkastes, der ikke lærer, at man får syndernes forladelse ved troen, men ved vores fyldestgørelse.