Forord

Her gøres et forsøg på at fremstille den kristne tros lære på ny på grundlag af de lutherske bekendelsesskrifter. Hutters Compendium, som for en del år siden gjorde god nytte i en engelsk oversættelse, gav idéen til fremgangsmåden, fordi den er velegnet til brug for teologistuderende, oplyste lægfolk og præster i arbejde. Intet vigtigt teologisk fagudtryk er forbigået, og målet er at forklare alt, hvad der hører til teologiens form såvel som dens stof. Alligevel er en skolastisk fremstilling så vidt muligt undgået. Vi har bestræbt os på at samle resultaterne og give dem form af korte definitioner, støttet af sammentrængte begrundelser. De er for en stor del hentet fra vore bekendelsesskrifter, fra Luther og fra vore teologer, men i ikke så få tilfælde også fra teologer i andre kirkesamfund.

Bogen er dog ikke en blot og bar samling af andres ord. Den er det modne udtryk for den overbevisning, forfatteren har haft, fra han som barn første gang mødte mange af de spørgsmål, der behandles her, og til i dag.

Visse aktuelle spørgsmål, som drøftes vidt og bredt og med stor heftighed, har fået mere plads og en friere drøftelse, så bogen kan give et åbent vidnesbyrd om ethvert vigtigt emne, man måtte slå op i den. Den fremlægges ikke som det sidste ord i striden om noget punkt, men som et udgangspunkt og en tilskyndelse til alvorlig eftertanke.

Efter vor mening gør man nogle af vor kirkes store dogmatikere uret, når man kritiserer deres værker for den tørre og skolastiske form, de har givet stoffet. Når man forsøger at trænge hele den guddommelige åbenbarings omfang sammen i et kort bind, bliver bogen ikke stort mere end et register og en vejviser. Man bliver ikke teolog ved at lære sådanne lærebøger udenad, men ved at give omridset kød og blod gennem et stadigt studium af Den Hellige Skrift og af den kristne erfaring, hvad enten den læses i kirkehistorien eller kendes fra ens eget liv og fra dem, der står en nærmest. For den levende lærer er lærebogen kun tråden i det, han giver sine studerende. Under arbejdet med dette bind har vi ofte følt os skyldige, som om det var forkert at haste hen over emner, der gav så rig anledning til en opbyggelig behandling.

Stof fra dogmehistorien er kun medtaget i meget begrænset omfang. Denne bog handler om resultaterne. Om den vej, der har ført frem til dem, har vi planer om en anden bog, hvis vi får liv og kræfter til at tage fat på den.

Skriftstederne, der anføres som belæg, er tænkt som nøjagtige oversættelser af grundteksten. Der spildes ingen plads på at drøfte unøjagtigheder i oversættelserne. Bortset fra tre eller fire steder er de hentet fra den bedste engelske oversættelse af Det Nye Testamente, den amerikanske reviderede oversættelse, som vi varmt anbefaler alle studerende og præster.

Jeg takker min søn, pastor Charles M. Jacobs, for værdifuld hjælp, ikke blot med at gennemse manuskriptet og føre det gennem trykningen, men også for talrige vigtige forslag til behandlingen af stoffet i næsten hvert kapitel. En del sider blev også læst af rektor Haas fra Muhlenberg College, min medredaktør på «The Lutheran Cyclopedia». Hans venlige bemærkninger var meget værdifulde og har sat deres præg på resultatet. Vi bærer dog det fulde ansvar for alt, hvad der står her.

Denne bog vil ikke være udgivet forgæves, hvis den kan være til nytte ved at vise, at vore fædres tro kan udtrykkes på engelsk i noget, der ikke blot er en oversættelse, og hjælpe til, at den lutherske lære fremstilles på ny i en form, der passer til et nyt land og en ny tid; hvis den kan være et middel til at vise den religiøse verden og de teologiske kredse i Amerika lutherdommens ånd, som den virkelig er; hvis den, om end i ringe grad, kan få vore adskilte kirker og skoler til at forstå ikke blot, hvad vor fælles arv rummer, men også, hvilke kraftkilder vort liv kan fornyes fra; hvis den på nogen måde kan forvandle stridighederne fra blot og bart kævl om dogmernes terminologi til en alvorlig, oprigtig, beskeden og ydmyg søgen efter den sandhed, der ligger bag dem; hvis den kan få teologistuderende til at blive hengivne granskere af Den Hellige Skrift og præster til at vokse stadig dybere ind i betragtningen af «Guds dybder» og i at anvende dem på deres menighed; hvis den kan drage menneskers opmærksomhed bort fra det, der kun er ydre og timeligt, det tilfældige og foranderlige, og hen til det, der er indre og evigt, det væsentlige og blivende.

HENRY EYSTER JACOBS.

Det lutherske teologiske seminarium, Philadelphia, 11. juli 1905.