Fortale til profeten Mika

Kort overblik

Profeten Mika levede på Esajas' tid. Han anfører også den samme profets ord, som står i kap. 2. Deraf kan man godt mærke, at profeterne, der levede på samme tid, prædikede om Kristus med næsten de samme ord, som om de havde rådslået om det med hinanden.

Han er en af de fine profeter, der revser folket heftigt for deres afgudsdyrkelse og hele tiden fremholder den kommende Kristus og hans rige. Og han er frem for alle en særlig profet på det punkt, at han så sikkert peger på og nævner byen Betlehem, hvor Kristus skulle fødes. Derfor var han også højt anset i Det Gamle Testamente, som Matt 2 tydeligt viser.

Mika nævner byen, hvor Kristus skal fødes.

Kort sagt: Han skælder ud, han profeterer, han prædiker osv. Men hans mening er i sidste ende denne: Selv om alt må gå i stykker, både Israel og Juda, så kommer Kristus alligevel, og han gør alt godt igen, ligesom vi nu må revse, skælde ud, trøste og prædike osv. og så tilføje: Når alt så er tabt, kommer Kristus alligevel på den yderste dag og hjælper os ud af al ulykke.

I kap. 1 er han vanskelig. Det skyldes den hebraiske grammatik, og han bruger mange ordspil, som Za'anan for Scha'anan, og Akzib og Maresha osv. De ord drejer han over i en ond betydning og vender dem om. Som hvis jeg sagde: «Roma, du skal blive et rum og blive grundigt ryddet.» [På tysk et ordspil mellem «Roma» og «Raum» (rum) og «ausgeräumt» (ryddet).]

«Wittenberg, du skal blive et vidt bjerg» osv. [Ordspil på tysk: «Wittenberg» og «weiter Berg» (bredt, vidt bjerg).] Det vil de sprogkyndige nok bemærke, og de vil se, hvor flittige vi har været.