Fortale til profeten Jonas

Personen Jonas ifølge overleveringen siden Hieronymus

Nogle vil, som Hieronymus fortæller, mene, at denne profet Jonas var søn af enken i Sarepta ved Sidon, hende, der gav profeten Elias mad under hungersnøden, 1 Kong 17 og Luk 4. Det begrunder de med, at han her kalder sig selv Amittajs søn, det vil sige «den sandfærdiges søn», fordi hans mor sagde til Elias, da han havde oprejst ham fra døden: «Nu ved jeg, at ordet fra din mund er sandt.»

Luthers tolkning af oplysningerne om Jonas

Det må tro, hvem der vil; jeg tror det ikke. Hans far hed derimod Amittaj, på latin verax, på dansk sandfærdig. Og han var fra Gat-Hefer, en by i Zebulons stamme, Jos 19. For sådan står der skrevet i 2 Kong 14: «Kong Jeroboam genvandt Israels område fra Hamat til havet ved sletten efter det ord, Herren, Israels Gud, havde talt ved sin tjener Jonas, Amittajs søn, profeten fra Gat-Hefer.» Desuden var enken i Sarepta en hedning, som Kristus også nævner i Luk 4. Men Jonas bekender her i kap. 1, at han er hebræer.

Amittaj.

Hvornår Jonas levede

Så ved vi altså, at denne Jonas levede på kong Jeroboams tid, hvis farfar var kong Jehu [Jehu var faktisk Jeroboams oldefar, jf. 2 Kong 13–14.], og på den tid regerede kong Uzzija i Juda. På samme tid levede også profeterne Hoseas, Amos og Joel i det samme kongerige Israel, på andre egne og i andre byer. Heraf kan man godt se, hvilken fremragende og dyrebar mand denne Jonas var i Israels kongerige, og hvilke store ting Gud udrettede gennem ham. Gennem hans prædiken fik kong Jeroboam nemlig så stor lykke, at han vandt alt det tilbage, som kong Hazael af Syrien havde taget fra Israels kongerige.

Jeroboam.

Jonas.

Hvad fortællingen kan betyde, og hvad den siger kristne

Men det største af alt (mere end alt det, han udrettede i sit eget folk) er, at han kan gå løs på et så stort og mægtigt kongerige som Assyrien og prædike med så megen frugt blandt hedningerne, han, som ikke kunne have udrettet så meget blandt sine egne med mange prædikener. Det er, som om Gud dermed ville vise Esajas' ord: «Den, der ikke har hørt det, skal høre det.» Det er et eksempel på, at alle, der har Ordet i rigt mål, foragter det groft, mens de, der ikke kan få det, tager imod det med glæde. Sådan siger Kristus selv i Matt 21: «Guds rige skal tages fra jer og gives til hedningerne, som bringer dets frugter.»