Fortale til Salmernes Bog

Lov og pris over Salmernes Bog.

Mange hellige fædre har rost og elsket Salmernes Bog mere end Skriftens andre bøger. Og ganske vist roser værket i sig selv sin mester nok. Alligevel må vi også vise vores lov og tak over den.

I de forgangne år har man bragt en mængde legender om helgenerne, passionaler, eksempelbøger og historier i omløb og fyldt verden med dem. Imens lå Salmernes Bog under bænken og i et sådant mørke, at man knap forstod en eneste salme ret. Og dog udsendte den så dejlig og ædel en duft, at alle fromme hjerter mærkede andagt og kraft selv ud fra de ord, de ikke forstod, og derfor holdt af den lille bog.

I Salmernes Bog finder man, hvad Kristus og alle de hellige har gjort.

Men jeg mener, at der aldrig er kommet og aldrig kan komme en fornemmere eksempelbog eller helgenlegende på jorden end Salmernes Bog. Og hvis man skulle ønske, at det bedste af alle eksempler, legender og historier blev udvalgt, samlet og sat op på den bedste måde, så måtte det blive den Salmernes Bog, vi har nu. For her finder vi ikke blot, hvad en eller to hellige har gjort, men hvad selve hovedet for alle de hellige har gjort, og hvad alle de hellige stadig gør: hvordan de stiller sig over for Gud, over for venner og fjender, og hvordan de bærer sig ad og skikker sig i al fare og lidelse. Hertil kommer, at der står alle slags guddommelig, sund lære og bud i den.

Salmernes Bog taler klart om Kristi død og opstandelse, om hans rige og om kristenhedens stand og væsen.

Og Salmernes Bog burde være os dyrebar og kær alene af den grund, at den så klart forjætter Kristi død og opstandelse og afbilder hans rige og hele kristenhedens stand og væsen. Man kunne godt kalde den en lille bibel, hvor alt, hvad der står i hele Bibelen, er samlet på den smukkeste og korteste måde og gjort til et fint enchiridion eller en håndbog. Det forekommer mig, at Helligånden selv har villet påtage sig det arbejde at samle en kort bibel og eksempelbog om hele kristenheden eller alle de hellige. Så skulle den, der ikke kunne læse hele Bibelen, dog her have næsten hele summen samlet i en lille bog.

I Salmernes Bog ser man, hvordan de hellige har talt med Gud og bedt.

Men frem for alt har Salmernes Bog den ædle egenskab og art, at mens andre bøger larmer meget om de helliges gerninger, siger de kun meget lidt om deres ord. Her er Salmernes Bog enestående, og den dufter også så godt og sødt, når man læser i den. Den fortæller nemlig ikke blot om de helliges gerninger, men også om deres ord: hvordan de har talt med Gud og bedt, og stadig taler og beder. Holder man de andre legender og eksempler op mod Salmernes Bog, stiller de os næsten kun stumme hellige for øje. Men Salmernes Bog tegner et billede af rigtig friske, levende hellige for os.

Det ædleste ved mennesket er, at det kan tale.

Et stumt menneske må jo, sammenlignet med et, der kan tale, regnes næsten for et halvdødt menneske. Og intet ved mennesket er kraftigere eller ædlere end talen. For det er især ved at tale, at mennesket adskiller sig fra de andre dyr, mere end ved skikkelsen eller andre gerninger. En træklods kan jo godt få et menneskes skikkelse ved billedskærerens kunst. Og et dyr kan lige så godt som et menneske se, høre, lugte, synge, gå, stå, spise, drikke, faste, tørste og udholde sult, frost og et hårdt leje.

Salmernes Bog viser, hvordan de helliges hjerte har haft det, og hvilke tanker de har haft.

Dertil gør Salmernes Bog endnu mere: Den stiller os ikke de helliges jævne, dagligdags tale for øje, men den allerbedste, som de med stor alvor har talt med Gud selv i de allervigtigste sager. Dermed lægger den ikke blot deres ord frem for os ud over deres gerninger, men også deres hjerte og deres sjæls dybeste skat, så vi kan se ind i grunden og kilden til deres ord og gerninger, det vil sige ind i deres hjerte: hvilke tanker de har haft, hvordan deres hjerte har stillet sig og båret sig ad i alle slags sager, farer og nød. Det gør legenderne og eksemplerne ikke og kan heller ikke gøre det, for de roser kun de helliges gerninger eller undere. Jeg kan nemlig ikke vide, hvordan et menneskes hjerte har det, selv om jeg ser eller hører om mange prægtige gerninger fra ham.

Menneskets hjerte er som et skib på havet osv.

Og ligesom jeg langt hellere vil høre en hellig tale end se hans gerninger, sådan vil jeg endnu meget hellere se hans hjerte og skatten i hans sjæl end høre hans ord. Men netop det giver Salmernes Bog os allerrigeligst om de hellige, så vi kan være visse på, hvordan deres hjerte har haft det, og hvordan deres ord har lydt over for Gud og alle mennesker. For et menneskes hjerte er som et skib på et vildt hav, som stormvindene driver af sted fra verdens fire hjørner. Her støder frygt og bekymring for kommende ulykke på. Dér farer sorg og bedrøvelse frem over det onde, der er nu. Her blæser håb og overmod om kommende lykke. Dér blæser tryghed og glæde over de goder, man har nu.

Men sådanne stormvinde lærer én at tale med alvor, at åbne hjertet og øse det ud, der ligger på bunden. For den, der sidder fast i frygt og nød, taler helt anderledes om ulykke end den, der svæver i glæde. Og den, der svæver i glæde, taler og synger helt anderledes om glæde end den, der sidder fast i frygt. Det kommer ikke fra hjertet, siger man, når en bedrøvet skal le eller en glad skal græde. Det vil sige: Hjertets grund står ikke åben, og det kommer ikke ud.

Ord om glæde.

Men hvad er det meste af Salmernes Bog andet end netop sådan alvorlig tale midt i alle slags stormvinde? Hvor finder man fornemmere ord om glæde end i lovsalmerne og taksalmerne? Dér ser du ind i hjertet på alle de hellige som ind i smukke, dejlige haver, ja, som ind i himlen. Du ser, hvordan fine, hjertelige og dejlige blomster af alle slags smukke og glade tanker over for Gud for hans velgerninger vokser op dér.

Ord om bedrøvelse.

Omvendt: Hvor finder du dybere, mere klagende og mere jammerfulde ord om bedrøvelse end i klagesalmerne? Dér ser du igen ind i hjertet på alle de hellige, men nu som ind i døden, ja, som ind i helvede. Hvor er der mørkt og dystert af alle slags sørgelige syn af Guds vrede! Sådan også, når de taler om frygt og håb: De bruger sådanne ord, at ingen maler kunne male frygten eller håbet sådan for dig, og ingen Cicero eller taler kunne fremstille dem sådan.

Ord om frygt og håb.

Salmernes Bog er en fælles bog for alle de hellige.

Og, som sagt, det allerbedste er, at de taler sådanne ord til Gud og med Gud. Det gør, at der er dobbelt alvor og liv i ordene. For når man ellers taler med mennesker om den slags, kommer det ikke så stærkt fra hjertet, det brænder, lever og trænger ikke så dybt ind. Derfor er Salmernes Bog også alle de helliges lille bog. Enhver, uanset hvilken situation han er i, finder salmer og ord i den, der passer til hans situation og rammer ham så præcist, som om de var skrevet sådan alene for hans skyld – så han ikke selv kunne skrive eller finde eller ønske sig dem bedre.

Det er også godt for noget andet: Når sådanne ord behager én og passer til én, bliver man vis på, at man er i de helliges samfund, og at det er gået alle de hellige, som det går én selv, for de synger alle sammen én og samme lille sang med én. Især hvis man også kan tale dem sådan til Gud, som de har gjort. Det må ske i tro, for de smager ikke af noget for et ugudeligt menneske.

Salmernes Bog lærer én at følge de hellige uden fare. Det kan eksempel- og legendebøger ikke.

Endelig er der i Salmernes Bog sikkerhed og et godt beskyttet følge, så man uden fare kan følge alle de hellige i den. For de andre eksempler og legender om de stumme hellige fremstiller mange gerninger, som man ikke kan gøre efter. Men endnu flere gerninger fremstiller de, som det er farligt at gøre efter, og som almindeligvis skaber sekter og partier og fører og river folk bort fra de helliges samfund. Men Salmernes Bog holder dig borte fra partierne og i det hellige samfund. For den lærer dig i glæde, frygt, håb og bedrøvelse at være sindet og tale sådan, som alle de hellige har været sindet og har talt.

Salmernes Bog maler den hellige kirke i dens rette farve.

Kort sagt: Vil du se den hellige kristne kirke malet med levende farve og skikkelse, samlet i et lille billede, så tag Salmernes Bog frem. Så har du et fint, klart og rent spejl, der vil vise dig, hvad kristenheden er. Ja, du vil også finde dig selv i den og det rette gnothi seauton [græsk: «kend dig selv»], og tilmed Gud selv og alle skabninger.

Lad os derfor nu også sørge for at takke Gud for sådanne uudsigelige goder og med flid og alvor tage imod dem, bruge dem og øve os i dem, Gud til lov og ære, så vi ikke med vores utaknemmelighed fortjener noget værre. For før i mørkets tid, hvilken skat ville det ikke have været regnet for, hvis man kunne forstå en salme ret og læse eller høre den på et forståeligt tysk – og det havde man dog ikke. Men nu gælder det: Lykkelige er de øjne, som ser det, vi ser, og de ører, som hører det, vi hører. Og alligevel frygter jeg – ja, desværre ser vi det – at det går os som jøderne i ørkenen, der sagde om himmelbrødet: «Vi er lede ved den usle kost.» Men vi skal også vide, at der lige ved siden af står, hvordan de blev plaget og døde, for at det ikke også skal gå os sådan.

Det hjælpe os nådens og barmhjertighedens Fader til ved Jesus Kristus, vor Herre. Ham være lov og tak, ære og pris for denne Salmernes Bog på tysk og for alle hans utallige, uudsigelige velgerninger i evighed. Amen. Amen.

↤ Jobs Bog, kap. 42.

Salme 1 ↦ Søg efter et Luther-ord i ordbogen

Ordsøgning: Skriv det Luther-ord, du søger:

Listen over alle opslagsord i ordbogen findes i registret.

Artiklen «Sats og typografi i Lutherbibelen fra 1545»

Teksten fra Lutherbibelen er på vores sider gengivet i nær tilknytning til originalens tryk fra 1545.

Sidens opbygning, de anvendte skrifttyper, frakturskriftens skriveregler og Luthers hensigt med at give læsehjælp gennem typografien forklares for den interesserede læser i vores artikel «Sats og typografi i Lutherbibelen fra 1545».

Tekst | grafik | webdesign | layout:

©by Reiner Makohl | Stilkunst.de SK Version 14.09.2026 ●

2026 Donér: Kunne vi hjælpe dig?

Støt os i at hjælpe mennesker i nød:

Hjælp den fattige af det, du ejer, og vend dig ikke bort fra den fattige, så vil Gud også se nådigt til dig.

Hjælp de trængende, hvor du kan.

Har du meget, så giv rigeligt. Har du lidt, så giv dog det lidt med et trofast hjerte.

Fra Tobits Bog, Lutherbibelen 1545, Tob 4,7–9

Vores næste er ethvert menneske – især den, der har brug for vores hjælp!

Dr. Martin Luther. Giv et bidrag til mennesker, der har brug for hjælp. Tak!