Kapitel 1

Herrens lære ved de tolv apostle til hedningerne

1. Der er to veje, én til livet og én til døden, og der er stor forskel på de to veje. [2] Livets vej er denne: For det første skal du elske Gud, som har skabt dig, for det andet din næste som dig selv; og alt det, du ikke vil have skal ske dig, skal du heller ikke gøre mod en anden. [3] Og læren i disse ord er denne: Velsign dem, der forbander jer, og bed for jeres fjender, og fast for dem, der forfølger jer. For hvad tak fortjener I, hvis I elsker dem, der elsker jer? Gør hedningerne ikke det samme? Men elsk I dem, der hader jer, så skal I ikke have nogen fjende. [4] Hold dig fra de kødelige og legemlige lyster. Hvis nogen giver dig et slag på højre kind, så vend også den anden til ham, så skal du være fuldkommen. Hvis nogen tvinger dig til at gå én mil med ham, så gå to. Hvis nogen tager din kappe, så giv ham også din kjortel. Hvis nogen tager det, der er dit, fra dig, så kræv det ikke tilbage; det kan du jo heller ikke. [5] Giv til enhver, der beder dig, og kræv det ikke tilbage; for Faderen vil, at alle skal få af hans egne gaver. Salig er den, der giver efter budet, for han er uden skyld. Ve den, der tager imod! Hvis nogen tager imod, fordi han trænger, er han uden skyld; men den, der ikke trænger, skal stå til regnskab for, hvorfor han tog imod og til hvad; han skal sættes i fængsel og forhøres om det, han har gjort, og han skal ikke komme ud derfra, før han har betalt den sidste øre. [6] Men også om dette er der sagt: «Lad din almisse svede i dine hænder, til du ved, hvem du giver den til.»