Kapitel 11

11. Den, der kommer og lærer jer alt det, der er sagt ovenfor, skal I tage imod. [2] Men hvis læreren selv vender sig bort og lærer en anden lære, så den nedbryder, skal I ikke høre på ham; men lærer han for at fremme retfærdighed og erkendelse af Herren, så tag imod ham som Herren. [3] Hvad angår apostlene og profeterne, så gør sådan efter evangeliets forskrift: [4] Enhver apostel, der kommer til jer, skal tages imod som Herren. [5] Men han må ikke blive mere end én dag, og hvis der er brug for det, også den næste; men bliver han tre, er han en falsk profet. [6] Når apostlen drager videre, må han ikke tage andet med end brød, til han finder nattely; men beder han om penge, er han en falsk profet. [7] Og enhver profet, der taler i Ånden, må I ikke sætte på prøve eller dømme; for al synd skal tilgives, men denne synd skal ikke tilgives. [8] Men ikke enhver, der taler i Ånden, er en profet, kun hvis han har Herrens levevis. På levevisen skal man altså kende den falske profet og profeten. [9] Og ingen profet, der i Ånden bestiller et måltid, spiser selv af det; ellers er han en falsk profet. [10] Og enhver profet, der lærer sandheden, er en falsk profet, hvis han ikke gør det, han lærer. [11] Men enhver profet, der er prøvet og sand, og som handler med henblik på kirkens jordiske mysterium, men ikke lærer andre at gøre det, han selv gør, skal ikke dømmes af jer; for han har sin dom hos Gud; sådan gjorde nemlig også de gamle profeter. [Hvad «kirkens jordiske mysterium» betyder, er usikkert; måske symbolske handlinger som de gamle profeters.] [12] Men den, der i Ånden siger: «Giv mig penge» eller noget andet, skal I ikke høre på; men siger han, at I skal give til andre, der lider nød, må ingen dømme ham.