Kapitel 5

5. Da vi altså ved, at Gud ikke lader sig spotte (Gal 6,7), bør vi vandre, som hans bud og hans herlighed er værdigt. [2] Ligeledes skal diakonerne være uden dadel over for hans retfærdighed som tjenere for Gud og Kristus og ikke for mennesker: ikke bagtalere, ikke tvetungede, ikke pengekære, afholdende i alt, barmhjertige, omhyggelige, og de skal vandre efter sandheden hos Herren, som blev alles tjener (Mark 9,35). Hvis vi behager ham i den nuværende verden, skal vi også få den kommende, sådan som han har lovet at oprejse os fra de døde, og at vi skal herske sammen med ham, hvis vi lever, som det er ham værdigt (2 Tim 2,12) – såfremt vi tror. [3] Ligeledes skal de unge mænd være uden dadel i alt, frem for alt sørge for renhed og holde sig selv i tømme fra alt ondt. For det er godt at blive skåret fri af de lyster, der er i verden, for enhver lyst fører krig mod Ånden (1 Pet 2,11; Gal 5,17), og hverken utugtige eller mænd, der lader sig bruge homoseksuelt, eller mænd, der ligger med mænd, skal arve Guds rige (1 Kor 6,9–10), og heller ikke de, der gør det, som er forkert. Derfor skal man holde sig fra alt dette og underordne sig de ældste og diakonerne som Gud og Kristus. Jomfruerne skal vandre med en ulastelig og ren samvittighed.