Forord

Kristne læser!

Med få ord vil jeg fortælle dig, hvad der fik mig til at give samtykke til, at den følgende fremstilling blev udgivet. Den vigtigste grund er, hvordan det i dag står til med de fleste bekendere: De synlige tegn på deres hjerters og sinds tilstand viser, at de i høj grad er ude af stand til at tage kampen op med de fristelser, som omgiver dem, både fra den fred, de har i verden, og fra de splittelser, de har indbyrdes. Det er efter min overbevisning så vigtigt, at hvis jeg hermed blot giver andre anledning til mere virkningsfuldt at lægge folk på samvittigheden, at de skal overveje deres veje, og til at give klarere vejledning til at nå det fastsatte mål, så vil jeg være godt tilfreds med min lod i dette foretagende. Dertil kom, at jeg havde lagt mærke til nogle menneskers farlige fejltagelser. I den seneste tid har de taget det på sig at give vejledning i syndens dødelse, men da de ikke kender evangeliets hemmelighed og virkningen af Kristi død, har de på ny lagt åget af en dødelse, som man selv skal udvirke, på deres disciples nakke, et åg, som hverken de eller deres fædre nogen sinde har kunnet bære. De priser og indskærper en dødelse, som ikke svarer til evangeliets, hverken i sit væsen, sin genstand, sine årsager, sine midler eller sine virkninger, og som altid fører til de sørgelige følger: overtro, selvretfærdighed og samvittighedsangst hos dem, der tager den byrde på sig, som således er bundet sammen til dem.

Det, der her fremlægges i svaghed, vil, håber jeg ydmygt, svare til evangeliets ånd og bogstav og til erfaringerne hos dem, der ved, hvad det vil sige at vandre med Gud efter nådepagtens indhold. Om ikke netop dette, så er i hvert fald noget af denne art meget nødvendigt i denne tid, for at dette værk, evangeliets dødelse af synden, kan fremmes og føres frem i de troendes hjerter, og for at de kan blive vejledt på sikre stier, hvor de kan finde hvile for deres sjæle. Jeg har også noget at tilføje om mig selv. Jeg havde prædiket over dette emne med et vist trøsteligt udbytte ved nåden fra ham, som giver sæd til den, der sår, og derefter blev jeg indtrængende bedt af forskellige personer, som har Guds veje i deres hjerter, om at udgive det, jeg havde fremført, med de tilføjelser og ændringer, som jeg fandt nødvendige. Deres ønsker tilskyndede mig, og jeg kom i tanker om den gæld, jeg nu i nogle år har stået i til flere fornemme og værdige kristne venner, nemlig en afhandling om fællesskab med Gud, som jeg for nogen tid siden havde lovet dem. Derfor tænkte jeg, at selv om jeg ikke hermed kunne indfri den større gæld, kunne jeg måske tilbyde dem denne fremstilling om striden i dem selv som rente, fordi de har haft tålmodighed med den om fred og fællesskab med Gud. Desuden betænkte jeg, at jeg ved Guds forsyn var blevet draget ind i den offentlige debat om flere stridsspørgsmål i religionen, og at det kunne synes at kræve noget af en anden art og af mere almen nytte, som en frugt af frit valg og ikke af nødvendighed. Af disse og lignende grunde er denne korte fremstilling bragt for offentligheden og lægges nu frem for dig. Jeg håber i oprigtighed at kunne sige, at mit hjertes ønske til Gud og det vigtigste formål med mit liv i den stilling, hvor Guds gode forsyn har sat mig, er, at syndens dødelse og en hellighed i alle ting må fremmes i mit eget og i andres hjerter og færd, til Guds ære, så evangeliet om vor Herre og Frelser Jesus Kristus må blive prydet i alle ting. Hvis denne lille fremstilling – og dette er summen af den redegørelse, jeg vil give for, at den udgives – i nogen grad kan være til nytte for den mindste af de hellige til at nå dette mål, så vil det blive set som et svar på de svage bønner, som dens uværdige forfatter ledsager den med,

Siden første udgave af denne afhandling er også den anden blevet udgivet. [Owens afhandling «Of Communion with God» (Om fællesskab med Gud) udkom 1657.]

John Owen.