Her vil vi nu opregne nogle særlige artikler, som man i prædikenen især skal holde sig til som til sit udspring, så talen ikke farer hid og did og hverken har hoved eller hale. Det er disse:

Om Guds lov og gudsfrygt.

Om evangeliet og troen på Gud.

Om omvendelsen, hvordan man skal rette og bedre sig.

Om korset.

Om bønnen.

Om gode gerninger.

Om den frie vilje.

Om den kristne frihed.

Om Guds evige forsyn.

Om menneskelige påfund.

Om øvrighed og herskab.

Om ægteskab.

Om helgenerne.

Om faste.

Om billeder.

Og flere punkter af den slags, så prædikanterne ikke forvirrer enfoldige folks sind [usikker læsning i kilden: «for større»; da-barth har «forstøre»] med en ufornuftig prædiken og på den måde skræmmer dem bort fra evangeliet. Dem vil vi også her formane til at være varsomme og frem for alt tænke sig godt om, når de taler om Guds evige forsyn, om den kristne frihed eller om andre af den slags troens artikler, som langt overgår den menneskelige forstand, og som den menneskelige fornuft også let tager anstød af. De skal også vogte sig for at forklare og behandle noget, som er dunkelt og uforståeligt, medmindre de åbenlyst er nødt til det. Alt dette kan de ved Guds nåde godt klare, hvis de blot stadig holder ved i gudfrygtig bøn, beder Gud flittigt, læser gode bøger med iver og frem for alle andre artikler med al flid lærer artiklen om synden og syndernes forladelse.

Den rette uddeling af sakramenterne og den enkle udlægning af børnelærdommen består nu i dette: at sakramenterne uddeles nøjagtigt efter Guds ord, og at børnelærdommen ligeledes forklares med besindighed. Vi påbyder også, at dette skal ske på samme måde hos alle.

Kristus Jesus, vor Herre, har indstiftet to sakramenter, dåben og Herrens nadver, og om dem begge undervises der i børnelærdommen. Til dem lægges et tredje, som kaldes pønitens, det vil sige bod og bedring: når en synder bekender og angrer sin vildfarelse og synd, så modtager tilgivelse (afløsning) ved evangeliet og vender tilbage til den pagt, han har sluttet med Gud i dåben.