Forord

For fire år siden udgav vores forlag ti aftenforelæsninger, som dr. Walther havde holdt for sine studenter i 1878, under titlen «Lov og evangelium. Af dr. C. F. W. Walther. Samlet fra hans efterladte skrifter». I dette bind får den velvillige læser niogtredive af dr. Walthers aftenforelæsninger om den rette skelnen mellem lov og evangelium, med femogtyve teser som ledetråd. Disse niogtredive forelæsninger holdt den salige forfatter i årene 1884 og 1885, og de hører altså til de sidste arbejder fra denne gudbenådede lærer. De er en udvidelse af og et supplement til den første række forelæsninger om samme emne. Pastor Th. Claus i Elkhart, Indiana, har gjort dem klar til trykning ud fra de stenografiske notater, han tog under foredragene, og derefter er de gennemset af professor L. Fürbringer, som ligeledes overværede de fleste af foredragene og havde gjort notater om dem. Desuden forelå der nogle egenhændige, om end meget korte, notater fra Walthers hånd. Walther gengives i disse forelæsninger, sådan som han talte. Læseren må her huske på, at man i et foredrag taler noget friere og mere uformelt, end man ville skrive, og at der i en så lang række foredrag, holdt på forskellige tidspunkter, forekommer gentagelser. Om sine aftenforelæsninger plejede den salige forfatter at sige, at formålet med dem var

«at tale Den Hellige Skrifts lærdomme (S. IV) ind i hjertet på sine studenter». «Altid», siger han om det i den treogtredivte af disse forelæsninger, «har jeg anset det for min hellige pligt ikke blot at fremlægge den rene lære i forelæsningerne over dogmatik efter den nåde, der er givet mig. Jeg har også anset det for nødvendigt mindst én gang om ugen at samle hele det kære Concordia [præsteseminariet Concordia Seminary i St. Louis] omkring mig for at vise det, hvor vigtige disse lærdomme er, hvad de betyder, og hvordan de bruges i praksis – og frem for alt for at give jer et brændende hjerte for jeres svære kald. Disse fredagsaftentimer, som så at sige afslutter ugens undervisning, kalder vi ›Luthertimer‹, først og fremmest fordi jeg i dem frem for alle andre lader vores kære fader Luther tale, ham som Gud havde udvalgt til at reformere kirken, og som er vores fælles lærer. Og Gud har hidtil også givet den nåde, at mine kære studenter gerne er kommet til denne aftentime, og at de, som mange dyrt og helligt har forsikret mig, er blevet rigt velsignet ved den – ikke blot sådan at de er blevet klarere i erkendelsen af den kristne lære, men også sådan at de er blevet fastere i troen på syndernes forladelse, på at de er Guds børn, og på deres frelse.»

Det må have ligget den salige forfatter overordentlig meget på sinde «endnu en gang, og det ganske udførligt, at tale for sine studenter om det yderst vigtige emne: den rette skelnen mellem lov og evangelium». I den sekstende forelæsning siger han: «Snart skal jeg stå for Guds trone og aflægge regnskab for de mange dyrebare sjæle, som engang skal få tusinder betroet. Gud vil da spørge mig: Har du gjort, hvad dit embede krævede?» Han satte sine sidste kræfter ind på at udføre dette embede trofast og føre kommende præster ind i den vanskeligste og højeste kunst for kristne og teologer: den rette skelnen mellem lov (S. V) og evangelium. Midt i sit store arbejde brugte han den største flid på, så vidt det stod til ham, at gøre dem virkelig dygtige i dette stykke, som er så overordentlig nødvendigt, ikke blot for den offentlige prædiken, men netop også for den rette omgang med den enkelte sjæl, så embedet kan føres ret og til velsignelse. Det har han i rigt mål gjort i de foredrag, der her lægges frem. På den ene side træder det i dem så klart og skarpt frem, at ingen fuldt ud kan mestre denne kunst,

og at selv en meget begavet, tro og samvittighedsfuld præst meget let kan fare vild, til største skade for de sjæle, der er betroet ham. Derfor tilskynder foredragene til dagligt, med frygt og bæven, under bøn og påkaldelse, at gå i skole hos Helligånden og øve denne kunst på sig selv. På den anden side viser de så mesterligt, hvilken herlig, kostelig og salig gerning det er at være Guds medarbejder og hjælpe en synder til at lære sin frelse at kende og blive vis på sin salighed. Og de fylder en med inderlig glæde over at måtte være Guds redskab.

Enhver kristen kan her lære, hvor overordentlig svært og ansvarsfuldt embedet som en retskaffen præst er, og hvor taknemmelige de burde være, som Gud giver trofaste lærere og præster. Hvor rige er disse foredrag dog i det hele taget på lære, formaning, advarsel, irettesættelse og kostelig, sød trøst! Måtte kirkens Herre give sin rige velsignelse, når denne bog bliver læst og brugt, til frelse for mange sjæle, der er dyrt købt med Kristi blod!

På vegne af direktionen for Concordia Publishing House

St. Louis, den 22. januar 1897.

C. L. Janzow

Lov og evangelium.