Det brændte hus i Jerusalem (år 70)

Om fundet

Efter 1967 blev Det Jødiske Kvarter i Jerusalems gamle by genopbygget, og arkæologen Nahman Avigad fik lov at grave under de ødelagte huse. I 1970 fandt han under et tykt lag aske og nedstyrtede sten nogle kælderrum fra et hus fra Det Nye Testamentes tid: et lille gårdsrum, nogle værelser og et køkken. Det var tydeligt, at huset var brændt, og at ingen havde ryddet op bagefter.

I kælderen lå ovne, kogekar, kander og mange kar af kalksten, som jøder brugte, fordi sten efter renhedsreglerne ikke kunne blive urent. Der lå også mønter fra det jødiske oprør mod Rom, prægede i årene 67–69 e.Kr. Ved væggen lå et jernspyd. Ved en trappe lå knoglerne af en ung kvindes arm og hånd, der rakte op mod et trin, som om hun havde forsøgt at komme ud, da huset brændte.

Et stenlod var indridset med navnet «(tilhørende) Bar Kathros». Kathros-familien kendes fra jødiske kilder som en af de præsteslægter, der havde magten omkring templet, og som blev kritiseret for at misbruge den. Huset kan altså have tilhørt en præstefamilie. Josefus fortæller, at romerne, en måned efter at templet var brændt, indtog overbyen, plyndrede og satte ild til husene. Det brændte hus er et af de tydeligste spor af netop disse dage.

Betydning for Bibelen

Jesus græd over Jerusalem og forudsagde, at fjender skulle omringe byen og jævne den med jorden (Luk 19,41–44), og at Jerusalem skulle «nedtrædes af hedningerne» (Luk 21,20–24; jf. Matt 24,1–2). Under ødelæggelsen af Jerusalem i år 70 blev det en virkelighed, og Det brændte hus viser katastrofen på nært hold i ét enkelt hjem: afbrudt hverdag, ild, et våben og et menneske, der ikke nåede at komme ud. Huset belyser også det overklassemiljø i Jerusalem, som præsteslægterne i evangelierne og ApG tilhørte. Det kan ikke afgøres, om netop denne Kathros-familie er nævnt i Det Nye Testamente.

Bibelsteder

Luk 21,20–24 · Luk 19,41–44 · Matt 24,1–2 · Luk 23,28–31