Erastus-indskriften i Korinth

Om fundet

I 1929 fandt amerikanske arkæologer en stor kalkstensplade, der var lagt ind i belægningen på en plads øst for scenebygningen i Korinths teater. Stenen var brækket i stykker og var ved en senere reparation af pladsen blevet lagt ind igen, men den ligger stadig på stedet og kan ses af besøgende.

Indskriften er på latin, Korinths officielle sprog i romersk tid. Bogstaverne var oprindelig fyldt med bronze, som for længst er brudt ud, men fordybningerne kan stadig læses. Teksten siger med forkortelser, at Erastus til gengæld for sit ædilembede lagde belægningen for egne penge.

En ædil var en af byens årligt valgte embedsmænd. Han havde tilsyn med gader, offentlige bygninger og markeder, og han havde ofte også ansvar for byens indtægter fra dem. Det var almindeligt, at en ny embedsmand takkede for valget ved at betale for et byggeri, som så bar hans navn. Erastus må altså have været en velhavende mand med en fremtrædende plads i byen.

Navnet Erastus er græsk og betyder «elsket» eller «ønsket». Det kendes fra andre steder i Romerriget, men er ikke blandt de almindelige navne.

Betydning for Bibelen

Paulus skrev Romerbrevet fra Korinth, og i Rom 16,23 hilser «Erastus, byens regnskabsfører». En Erastus nævnes også som Paulus' medarbejder (ApG 19,22), og i 2 Tim 4,20 står der, at Erastus blev i Korinth. Indskriften viser, at der i Korinth i romersk tid var en offentlig embedsmand ved navn Erastus. Hvis han er den samme, har evangeliet tidligt nået også byens ledende kredse, som det antydes i 1 Kor 1,26 («ikke mange» – men altså nogle). Fundet giver under alle omstændigheder et levende billede af den by og den samfundsorden, Paulus' menighed levede i.

Til diskussion

Om Erastus på stenen er Paulus' Erastus, er omstridt. Nogle forskere mener det sandsynligt: navnet er sjældent i Korinth, tidspunktet passer, og en «regnskabsfører» kunne være den græske betegnelse for en ædil eller et trin på vejen dertil. Andre peger på, at Paulus' græske ord (oikonomos) ikke svarer præcis til ædil, og nogle daterer pladsens belægning til 100-tallet e.Kr. Spørgsmålet kan ikke afgøres sikkert.

Bibelsteder

Rom 16,23 · ApG 19,22 · 2 Tim 4,20 · 1 Kor 1,26