Studiebibelen

🏺 Bibelsk arkæologi · Apostlene og de første kristne

Bønnehuset i Megiddo med mosaikken til «Gud Jesus Kristus»

Et mosaikgulv fra et kristent bønnerum i en romersk garnisonsby. En indskrift fortæller, at en kvinde, Akeptous, har skænket bordet «til Gud Jesus Kristus». Det er et af de ældste kendte kristne forsamlingsrum.

🏺 Se fundet i studiebibelen

Akeptous-indskriften i mosaikgulvet i Megiddo: bordet er givet «til Gud Jesus Kristus»
Akeptous-indskriften i mosaikgulvet i Megiddo: bordet er givet «til Gud Jesus Kristus»
Foto: Vesafis Tzferris · CC BY-SA 4.0 · Wikimedia Commons
Megiddo-fængslet i Jizre'el-sletten, hvor mosaikken blev fundet under byggearbejde
Megiddo-fængslet i Jizre'el-sletten, hvor mosaikken blev fundet under byggearbejde
Foto: James Emery from Douglasville, United States · CC BY 2.0 · Wikimedia Commons
Datering
ca. 230 e.Kr. (omstridt)
Fundet
Fundet 2005 under byggearbejde i Megiddo-fængslet ved Legio (Kefar Otnai) i Nordisrael; udgravet af Yotam Tepper for Israels Oldtidsmyndighed
Periode
Apostlene og de første kristne (ca. 30–300 e.Kr.)

Om fundet

I 2005 skulle der bygges en ny fløj i et fængsel nær Megiddo i Jizre'el-sletten. Ved forudgående udgravninger fandt arkæologerne en landsby fra romersk tid tæt ved lejren for den romerske 6. legion (Legio VI Ferrata). I en af bygningerne var der et aflangt rum med et fint mosaikgulv med geometriske mønstre og et medaljon med to fisk, et gammelt kristent symbol.

Mosaikken har tre græske indskrifter. Den ene fortæller, at en officer (centurion) ved navn Gaianus har betalt for gulvet af egne penge, og at det blev udført af en håndværker ved navn Brouttios. Den anden mindes fire kvinder: Primilla, Kyriake, Dorothea og Chreste.

Den tredje og mest berømte står ved siden af en flade i midten af rummet, hvor der har stået et bord. Den siger med andre ord, at den gudfrygtige Akeptous har givet bordet til Gud Jesus Kristus som et minde. Bordet var sandsynligvis det bord, hvor menigheden holdt nadver. Udgraveren har dateret rummet til omkring år 230 ud fra keramik, mønter og indskrifternes skrifttype, og han mener, at det blev opgivet omkring år 300, måske i forbindelse med forfølgelserne under kejser Diokletian.

Betydning for Bibelen

Indskriften kalder Jesus Kristus «Gud» i et kristent rum i 200-tallet, længe før kirkemødet i Nikæa i 325. Den viser, at almindelige kristne, også i en romersk garnisonsby, tilbad Jesus som Gud, sådan som Thomas bekendte: «Min Herre og min Gud!» (Joh 20,28; jf. Joh 1,1; Tit 2,13). Rummet med bordet viser også, at menigheden samledes om nadverbordet (1 Kor 10,16–21; 11,23–26), og at kvinder og en romersk officer havde fremtrædende pladser i menigheden, ligesom høvedsmanden Kornelius i ApG 10.

Til diskussion

Dateringen er omstridt. Udgraveren og mange andre daterer rummet til første halvdel af 200-tallet, mens nogle forskere ud fra mosaikkens stil og indskrifterne mener, at det kan være fra 300-tallet. Der er også diskuteret, om det var en egentlig kirke eller et bønnerum i et hus eller en officersbolig.

Bibelsteder

Joh 20,28 · 1 Kor 11,23–26 · 1 Kor 10,16–21 · ApG 10,1–2

Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.