Alexamenos-graffitien – spot over en korsfæstet

Om fundet

I 1857 fandt man ved udgravninger på Palatinerhøjen i Rom, hvor kejserpaladserne lå, en tegning, der var ridset ind i væggens puds. Bygningen menes at have været en skole eller et opholdssted for unge slaver og tjenere i kejserens hus, og væggene er fulde af deres kradserier. Stykket med tegningen blev skåret ud og opbevares i dag i Palatinermuseet.

Tegningen er groft udført. Den viser en skikkelse med menneskekrop og æselhoved hængende på et kors, set bagfra, med armene strakt ud på tværbjælken. Til venstre står en ung mand med den ene hånd løftet, en almindelig gestus for tilbedelse. Under står med græske bogstaver: «Alexamenos tilbeder (sin) gud». Stavemåden er ikke helt korrekt, som man kan vente det af en ung mand, der kradser på en væg.

Hån mod jøder og kristne for at tilbede et æsel kendes fra flere antikke forfattere. Kirkefaderen Tertullian fortæller omkring år 200, at man i Rom gik rundt med et billede af de kristnes gud med æselører og påskriften «de kristnes gud». I et tilstødende rum er der ridset ordene «Alexamenos er trofast», som nogle mener er hans eget svar.

Betydning for Bibelen

Paulus skriver, at den korsfæstede Kristus er «for grækere en tåbelighed» (1 Kor 1,18.23). For romerne var korsfæstelse den mest skændige død, forbeholdt slaver og oprørere, og at tilbede en korsfæstet som Gud var latterligt. Graffitien viser præcis den holdning: spotteren synes, at det er så absurd, at han giver den korsfæstede et æselhoved. Samtidig er den et vidnesbyrd om, at der i kejserens eget hus var unge kristne, som tilbad den korsfæstede Jesus som Gud, og som måtte tåle spot for det (jf. Fil 4,22; Hebr 12,2).

Til diskussion

Dateringen er usikker; de fleste foreslår slutningen af 2. eller begyndelsen af 3. årh. e.Kr. Langt de fleste forskere forstår tegningen som spot mod en kristen, men et fåtal har foreslået andre tolkninger, fx at den forestiller en gnostisk eller hedensk gud.

Bibelsteder

1 Kor 1,23 · 1 Kor 1,18 · Fil 4,22 · Hebr 12,2