🏺 Bibelsk arkæologi · Apostlene og de første kristne
Nazaret-indskriften om gravrøveri
En marmorplade med en kejserlig forordning, der truer med dødsstraf for at bryde ind i grave og flytte de døde. Den skal være kommet fra Nazaret og er blevet sat i forbindelse med rygtet om, at Jesu disciple stjal hans lig.
Foto: Cumont, F. · fri af ophavsret · Wikimedia Commons
- Datering
- 1. årh. f.Kr. eller 1. årh. e.Kr. (omstridt)
- Fundet
- Sendt fra Nazaret til Paris i 1878 til samleren Wilhelm Froehner; udgivet af Franz Cumont i 1930
- Findes i dag
- Cabinet des Médailles, Bibliothèque nationale de France, Paris
- Periode
- Apostlene og de første kristne (ca. 30–300 e.Kr.)
Om fundet
Pladen er af hvidt marmor og har en græsk indskrift på 22 linjer. Den blev i 1878 sendt fra Nazaret til Paris og indgik i den tyske samler Wilhelm Froehners samling. Først efter hans død blev den kendt, og i 1930 udgav den belgiske forsker Franz Cumont teksten. Den har siden ligget i Bibliothèque nationale i Paris.
Overskriften lyder «Kejserens forordning». Kejseren fastslår, at grave og gravsteder, som er lavet til forfædrene, børnene eller husfolket, skal forblive uforstyrrede for altid. Hvis nogen ødelægger dem, tager de begravede op eller med ond hensigt flytter dem til andre steder, eller fjerner de forseglende sten, skal han stilles for retten. Det skal være en dødsforbrydelse at krænke de døde. Kejseren nævnes ikke ved navn.
Gravskænding var forbudt i romersk ret, men normalt straffet med bøder. Den strenge straf og det, at der var tale om en kejserlig forordning, har gjort indskriften berømt. Hvis den blev opsat i Galilæa i 1. årh. e.Kr., kunne den være kejserens reaktion på en konkret sag.
Betydning for Bibelen
Matt 27,62–66 og 28,11–15 fortæller, at ypperstepræsterne frygtede, at disciplene ville stjæle Jesu lig, og at de bagefter betalte vagterne for at sige: «Hans disciple kom om natten og stjal ham.» Derfor er Nazaret-indskriften blevet læst som et ekko af dette rygte: en kejser, fx Klaudius, der havde hørt om uro om en forsvundet død, skulle have skærpet straffen for gravrøveri. Indskriften nævner dog hverken Jesus, de kristne eller Judæa. Den bekræfter sikkert kun, at gravrøveri og flytning af lig var en kendt forbrydelse, som myndighederne tog alvorligt – den baggrund, rygtet i Matthæusevangeliet forudsætter.
Til diskussion
Både herkomst og datering er usikre. Ifølge Froehners notat kom pladen fra Nazaret, men det siger ikke, hvor den oprindelig stod. En undersøgelse af marmoren offentliggjort i 2020 viste, at den sandsynligvis stammer fra øen Kos, og forskerne bag den foreslog, at forordningen hører til en sag om skændingen af en tyrans grav på Kos i slutningen af 1. årh. f.Kr. Andre fastholder en datering under Augustus, Tiberius eller Klaudius. En direkte forbindelse til Jesu grav kan ikke påvises.
Bibelsteder
Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.