Første Kongebog kapitel 3

Sammenfatning

Salomo gifter sig med Faraos datter og ofrer på offerhøjene. I Gibeon viser HERREN sig for ham i en drøm, og Salomo beder om et lydigt sind, så han kan dømme folket. Gud giver ham visdom og desuden rigdom og storhed. Salomos visdom vises, da to kvinder strides om et barn, og han afslører, hvem der er den rigtige mor.

Indhold

Salomo tager sig Faraos datter til ægte, elsker Herren, ofrer på højene, 1-4; Herren åbenbares for ham om natten og tillader ham at begære, hvad som helst han ville; han beder om visdom; Herren lover at give ham visdom, ære og rigdom og et langt liv, hvis han vil vandre i hans veje, 5-15; han dømmer en meget forstandig dom i en sag imellem to horkvinder, 16-28.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

Salomo i Gibeon

¹ Salomo indgik en ægteskabsalliance med egypterkongen Farao. Han giftede sig med Faraos datter og førte hende til Davidsbyen indtil han var færdig med at bygge sit palads, HERRENS tempel og bymuren omkring Jerusalem.

² Dog bragte folket slagtofre på offerhøjene, fordi der på det tidspunkt endnu ikke var blevet bygget et tempel til HERRENS navn.

³ Salomo viste sin troskab mod HERREN, så han fulgte sin far Davids forordninger, dog bragte han slagtofre på offerhøjene og lod dem gå op i røg.

⁴ Kongen gik til Gibeon for at bringe slagtoffer der, for der var den store offerhøj. Hele tusind brændofre bragte Salomo på dette alter.

⁵ I Gibeon viste HERREN sig for Salomo om natten i en drøm. Gud sagde: »Sig, hvad jeg skal give dig!«

⁶ Salomo svarede: »Du har vist stor trofasthed over for din tjener David, min far, fordi han vandrede troværdigt og retfærdigt for dit ansigt og i hjertets oprigtighed med dig. Du bevarede denne store trofasthed over for ham og gav ham en søn, som sidder på hans trone den dag i dag.

⁷ Nu, HERRE min Gud, har du gjort din loyale tjener til konge efter min far David, men jeg er en ung mand og ved ikke hvordan jeg skal føre mig frem og begå mig.

⁸ Din tjener står midt i det folk du har udvalgt, et talrigt folk, som ikke kan tælles, og som er så stort at det ikke kan opregnes.

⁹ Giv din tjener et lydigt sind, så jeg kan dømme dit folk og skelne mellem godt og ondt, for hvem kan dømme dit folk, mægtigt som det er?«

¹⁰ HERREN syntes godt om det han sagde, fordi Salomo havde bedt om netop dette.

¹¹ Gud sagde til ham: »Fordi det er dette du har bedt om, og ikke ønsket dig et langt liv eller bedt om rigdom eller krævet din fjendes liv, men ønsket dig evne til at høre hvad der er ret,

¹² så vil jeg gøre hvad du har bedt om. Se, jeg vil gøre dig vís og indsigtsfuld så der hverken tidligere har været en som dig, eller efterfølgende skal fremstå en som dig.

¹³ Men også det du ikke har bedt om, vil jeg give dig, både rigdom og storhed, så der ikke skal være nogen som dig blandt kongerne resten af dit liv.

¹⁴ Hvis du vandrer ad mine veje så du holder mine forordninger og mine befalinger på samme måde som din far David, vil jeg give dig et langt liv.«

¹⁵ Salomo vågnede og blev klar over at det var en drøm. Da han kom til Jerusalem og stod foran Vor Herres pagts ark, bragte han brændofre op, foretog fællesskabsofre og holdt festmåltid for alle sine tjenestefolk.

Salomos dom

¹⁶ Engang kom to prostituerede til kongen og trådte frem for ham.

¹⁷ Den ene kvinde sagde til ham: »Hør mig, min herre! Jeg og denne kvinde bor i samme hus, og jeg fødte derhjemme.

¹⁸ Derefter, på tredjedagen efter min fødsel, fødte også denne kvinde. Vi var sammen, ingen andre var hos os i huset, så vi var alene hjemme.

¹⁹ Om natten døde denne kvindes søn fordi hun kom til at ligge på ham.

²⁰ Hun stod op midt om natten, tog min søn ved min side mens din trofaste undersåt sov, og lagde ham i sin favn. Hendes egen døde søn lagde hun i min favn.

²¹ Da jeg stod op om morgenen for at amme min søn, se, da var han død. Da jeg så nærmere på ham om morgenen, se, så var det ikke min søn, ham jeg havde født.«

²² Den anden kvinde sagde: »Nej, det er min søn, der lever, og din søn, der er død!« Hun svarede: »Nej, det er din søn der er død, og min søn der lever!« Sådan argumenterede de foran kongen.

²³ Kongen svarede: »Den ene siger: ›Det er min søn der lever, og din søn der er død.‹ Den anden siger, ›Nej, det er din søn der er død, og min søn der lever!‹«

²⁴ Kongen sagde: »Skaf mig et sværd!« De bragte det til kongen.

²⁵ Kongen fortsatte: »Hug det levende barn over i to dele, og giv halvdelen til den ene og halvdelen til den anden.«

²⁶ Så reagerede kvinden hvis søn var den levende, over for kongen, for de havde vakt hendes moderkærlighed over for hendes søn. Hun sagde: »Hør mig, min herre! Giv hende det levende barn og dræb det endelig ikke!« Den anden sagde: »Hverken jeg eller du skal have det. Hug til!«

²⁷ Kongen svarede: »Giv hende det levende barn og slå det endelig ikke ihjel. Hun er hans mor.«

²⁸ Da hele Israel hørte om den dom kongen havde afsagt, blev der stor respekt for kongen, for de havde indset at han havde Guds visdom, så han kunne dømme ret.

Teksten er Den Frie Bibel.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

• Matt 20,21 (henviser til v. 5)
• Mark 10,36 (henviser til v. 5)
• Luk 18,41 (henviser til v. 5)
• Matt 20,2 (henviser til v. 6)
• 3 Joh 1,4 (henviser til v. 6)
• Matt 18,2 (henviser til v. 7)
• ApG 1,21 (henviser til v. 7)
• ApG 9,28 (henviser til v. 7)
• Jak 1,5 (henviser til v. 7)
• Hebr 5,14 (henviser til v. 9)
• Luk 12,31 (henviser til v. 11)
• 2 Pet 3,15 (henviser til v. 28)

Spørgsmål til bibelkredsen

Salomo i Gibeon v. 1

• Hvad beder Salomo om, da Gud siger: »Sig, hvad jeg skal give dig«?
• Hvorfor synes HERREN godt om bønnen, og hvad giver han ud over det, Salomo bad om?
• Hvad ville du bede om, og hvordan kan Jak 1,5 opmuntre dig til at bede om visdom?

Salomos dom v. 16

• Hvad siger de to kvinder til kongen, og hvad befaler han?
• Hvordan afslører Salomos befaling, hvem der er moren?
• Hvordan kan Guds visdom hjælpe dig til at se, hvad der er sandt, når mennesker står imod hinanden?

Personer og steder i kapitlet

• Salomo (person) – Davids søn, konge over Israel, kendt for sin visdom.
• David (person) – Salvet konge over Israel, Jesu Kristi stamfar
• Farao (person) – Egyptisk farao på Salomos tid
• Faraos datter (person) – Faraos datter – kong Salomos hustru
• Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
• Jerusalem (sted) – Israels hovedstad, en hellig by for tre religioner
• Gibeon (sted) – Hivvitisk by, der narrede Josva til at slutte en fredspagt.
• Egypten (sted) – Oldtidsrige; israelitterne var slaver der; plagerne og udvandringen

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Første Kongebog på Brugbibelen.

📚 I appen finder du også

• Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
• Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
• Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
• Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
• Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer