Anden Kongebog kapitel 23

Sammenfatning

Josija læser pagtsbogen op for hele folket og slutter pagt med HERREN. Han renser templet og landet for afguder, ødelægger offerhøjene og alteret i Betel, som en Guds mand havde forudsagt, og fejrer en påske, som ikke var set siden dommernes tid. Alligevel lægger HERREN ikke sin vrede fra sig på grund af Manasses synder. Josija dør ved Megiddo, og Farao Neko gør Judas konger til sine vasaller.

Indhold

Josias lader folket samle, loven læse for dem, gør en pagt med dem, at de ville tjene Herren, udrydder Baal, afgudspræster, skørlevnere, astartebilleder og høje, altre og støtter, 1-14; også i Bethel nedbryder han altre, brænder menneskeben derpå, men sparer den profets ben, som havde spået om disse ting; i lige måde udrydder han højenes huse og ofrer højenes præster på altrene, 15-20; han holder påske, udrydder spåmænd og Troldfolk, dog lader Herren ikke sin vrede fare imod Juda for Manasses synders skyld; Josias drager i krig imod Farao Neko og omkommer, 21-30; Joakas bliver konge, er ugudelig, føres fangen bort til Egypten; Jojakim bliver konge, må give Farao skat, er ugudelig, 31-37.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

¹ Så sendte kongen bud, og alle de ældste i Juda og Jerusalem samledes hos ham.

² Kongen gik op til HERRENS hus sammen med alle Judas mænd og alle Jerusalems indbyggere, præsterne og profeterne og hele folket, både små og store. Han læste alle ordene i pagtsbogen, som var fundet i HERRENS hus, op for dem.

³ Kongen stillede sig ved søjlen og sluttede pagten for HERRENS ansigt: at de ville følge HERREN og holde hans bud, hans vidnesbyrd og hans forskrifter af hele deres hjerte og hele deres sjæl og opfylde denne pagts ord, som stod skrevet i bogen. Og hele folket trådte ind i pagten.

⁴ Kongen befalede ypperstepræsten Hilkija, præsterne af anden rang og dørvogterne at bære alle de genstande ud af HERRENS tempel, som var lavet til Ba'al, til Ashera og til hele himlens hær. Han brændte dem uden for Jerusalem på Kidrons marker og lod asken bringe til Betel.

⁵ Han afsatte de afgudspræster, som Judas konger havde indsat til at tænde røgelse på offerhøjene i Judas byer og rundt om Jerusalem, og dem, der tændte røgelse for Ba'al, for solen, månen, stjernebillederne og hele himlens hær.

⁶ Han lod asherastøtten føre ud af HERRENS hus og uden for Jerusalem til Kidrondalen. Han brændte den i Kidrondalen, knuste den til støv og kastede støvet på almindelige folks grave.

⁷ Han rev tempelprostitueredes huse ned, som lå i HERRENS hus, hvor kvinderne vævede klæder til Ashera.

⁸ Han hentede alle præsterne fra Judas byer og gjorde offerhøjene urene, hvor præsterne havde tændt røgelse, fra Geba til Beersheba. Han rev også offerhøjene ved portene ned, den ved indgangen til byhøvedsmanden Josvas port, som lå til venstre, når man gik ind ad byporten.

⁹ Offerhøjenes præster måtte dog ikke gå op til HERRENS alter i Jerusalem, men de spiste usyrede brød sammen med deres brødre.

¹⁰ Han gjorde Tofet i Ben-Hinnoms dal urent, så ingen længere kunne lade sin søn eller datter gå gennem ilden for Molok.

¹¹ Han fjernede de heste, som Judas konger havde viet til solen ved indgangen til HERRENS hus, ved hofmanden Netan-Meleks kammer i Parbar, og solvognene brændte han.

¹² De altre, som Judas konger havde lavet på taget af Akaz' tagkammer, og de altre, som Manasse havde lavet i de to forgårde til HERRENS hus, rev kongen ned. Han knuste dem dér og kastede støvet i Kidrondalen.

¹³ De offerhøje, der lå øst for Jerusalem, syd for Fordærvelsens Bjerg, og som Salomo, Israels konge, havde bygget for Astarte, sidoniernes væmmelige afgud, for Kemosh, Moabs væmmelige afgud, og for Milkom, ammonitternes afskyelige afgud, gjorde kongen urene.

¹⁴ Han knuste stenstøtterne, huggede asherastøtterne om og fyldte stedet, hvor de havde stået, med menneskeknogler.

¹⁵ Også alteret i Betel, den offerhøj, som Jeroboam, Nebats søn, havde lavet, han der fik Israel til at synde, også det alter og den offerhøj rev han ned. Han brændte offerhøjen, knuste den til støv og brændte asherastøtten.

¹⁶ Da Josija vendte sig om, så han gravene, der var der på bjerget. Han sendte folk hen og lod knoglerne tage op af gravene og brændte dem på alteret og gjorde det urent. Sådan gik HERRENS ord i opfyldelse, som Guds mand havde forkyndt, han der forudsagde disse ting.

¹⁷ Josija spurgte: »Hvad er det for et gravmæle, jeg ser dér?« Byens mænd svarede ham: »Det er graven for den Guds mand, der kom fra Juda og forkyndte det, som du nu har gjort ved alteret i Betel.«

¹⁸ Han sagde: »Lad ham ligge! Ingen må røre hans knogler.« Så lod de hans knogler være sammen med knoglerne af profeten, der var kommet fra Samaria.

¹⁹ Josija fjernede også alle de offerhøjshuse i Samarias byer, som Israels konger havde bygget, så de krænkede HERREN, og han gjorde med dem præcis som han havde gjort i Betel.

²⁰ Alle offerhøjenes præster, som var der, slagtede han på altrene, og han brændte menneskeknogler på dem. Så vendte han tilbage til Jerusalem.

²¹ Kongen befalede hele folket: »Fejr påske for HERREN jeres Gud, sådan som det står skrevet i denne pagtsbog.«

²² Der var ikke blevet fejret en påske som denne siden de dage, da dommerne dømte Israel, i hele den tid, hvor Israels og Judas konger regerede.

²³ Først i kong Josijas attende år blev denne påske fejret for HERREN i Jerusalem.

²⁴ Josija skaffede også dødemanerne og sandsigerne bort, husguderne, afguderne og alle de væmmelige ting, der var at se i Judas land og i Jerusalem. Det gjorde han for at opfylde lovens ord, som stod skrevet i den bog, præsten Hilkija havde fundet i HERRENS hus.

²⁵ Der havde ikke før ham været nogen konge som han, der vendte om til HERREN af hele sit hjerte, hele sin sjæl og hele sin kraft, helt efter Moses' lov, og heller ikke efter ham kom der nogen som han.

²⁶ Alligevel lagde HERREN ikke sin store, brændende vrede fra sig, den vrede, der var blusset op mod Juda på grund af alt det, Manasse havde krænket ham med.

²⁷ HERREN sagde: »Også Juda vil jeg fjerne fra mit ansigt, sådan som jeg har fjernet Israel. Jeg vil forkaste denne by, som jeg har udvalgt, Jerusalem, og det hus, som jeg sagde om: Dér skal mit navn være.«

²⁸ Hvad der ellers er at fortælle om Josija og alt, hvad han gjorde, står skrevet i Judas kongers krønike.

²⁹ I hans tid drog Farao Neko, Egyptens konge, op til kongen af Assur ved Eufratfloden. Kong Josija drog ud imod ham, men da Neko fik øje på ham ved Megiddo, dræbte han ham.

³⁰ Hans tjenere kørte ham død fra Megiddo og bragte ham til Jerusalem, hvor de begravede ham i hans grav. Folket i landet tog Joahaz, Josijas søn, salvede ham og gjorde ham til konge efter hans far.

³¹ Joahaz var treogtyve år gammel, da han blev konge, og han regerede tre måneder i Jerusalem. Hans mor hed Hamutal og var datter af Jeremias fra Libna.

³² Han gjorde det, der var ondt i HERRENS øjne, ganske som hans fædre havde gjort.

³³ Farao Neko lagde ham i lænker i Ribla i Hamats land, så han ikke kunne være konge i Jerusalem, og han pålagde landet en bod på hundrede talenter sølv og en talent guld.

³⁴ Farao Neko gjorde Eljakim, Josijas søn, til konge efter hans far Josija og ændrede hans navn til Jojakim. Joahaz tog han med sig. Han kom til Egypten og døde der.

³⁵ Jojakim betalte sølvet og guldet til Farao. Men for at kunne betale det, Farao forlangte, måtte han beskatte landet. Han inddrev sølvet og guldet fra folket i landet, hver efter sin formue, for at give det til Farao Neko.

³⁶ Jojakim var femogtyve år gammel, da han blev konge, og han regerede elleve år i Jerusalem. Hans mor hed Zebudda og var datter af Pedaja fra Ruma.

³⁷ Han gjorde det, der var ondt i HERRENS øjne, ganske som hans fædre havde gjort.

Den Frie Bibel har endnu ikke oversat kapitlet; teksten er nudansk, skrevet med AI ud fra den hebraiske tekst og 1871-oversættelsen. Den er ikke en autoriseret oversættelse.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

• ApG 13,20 (henviser til v. 22)
• Rom 11,1 (henviser til v. 27)
• Åb 16,16 (henviser til v. 29)
• Joh 19,41 (henviser til v. 30)
• Matt 1,11 (henviser til v. 31)

Spørgsmål til bibelkredsen

Josija fornyer pagten v. 1

• Hvad lovede folket, da pagten blev sluttet?
• Hvorfor læser Josija Ordet op for alle, både små og store?
• Hvad betyder det for dig at høre Guds ord sammen med andre?

Afgudsdyrkelsen fjernes v. 4

• Nævn nogle af de afguder og steder, Josija fjernede.
• Hvordan opfyldtes ordet fra Guds mand fra Juda (1 Kong 13) i v. 15–18?
• Hvad i dit liv har brug for at blive ryddet væk, så Gud får den første plads?

Påsken fejres v. 21

• Hvad befalede kongen hele folket i v. 21?
• Hvorfor er påsken så vigtig en fest for Israel?
• Hvordan peger påskelammet frem mod Kristus, vores påskelam?

HERRENS vrede over Juda v. 26

• Hvorfor lagde HERREN ikke sin vrede fra sig?
• Hvad viser det om, at selv en god konge ikke kan frelse folket?
• Hvorfor har vi brug for en større konge end Josija?

Josijas død og de næste konger v. 29

• Hvor blev Josija dræbt, og af hvem?
• Hvad siger v. 32 og 37 om de konger, der kom efter Josija?
• Hvordan kan du holde fast ved Gud, selv når de, der går forud, ikke gør det?

Personer og steder i kapitlet

• Juda (person) – Israelitisk stamme, kongerige og provins
• Josija (person) – Konge i Juda, kendt for sine religiøse reformer
• Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
• Neko (person) – Egyptisk farao under Josija og Jojakim.
• Joakaz (person) – Konge i Juda, søn af Josija
• Jojakim (person) – Konge i Juda, søn af Josija
• Hilkija (person) – Ypperstepræsten, der fandt Lovbogen.
• Manasse (person) – Konge i Juda, søn af Hizkija.
• Josva (person) – Statholder over Jerusalem under Josijas regering
• Netan-Melek (person) – En hofembedsmand under kong Josijas regering.
• Akaz (person) – Konge i Juda, søn af Jotam
• Salomo (person) – Davids søn, konge over Israel, kendt for sin visdom.
• Jeroboam (person) – Den første konge i nordriget Israel.
• Nebat (person) – Far til Jeroboam, Israels første konge.
• Moses (person) – Profeten, der førte Israel ud af Egypten
• Hamutal (person) – Mor til Joakaz og Sidkija, konger i Juda.
• Jirmeja (person) – Svigerfar til Joakaz og Sidkija
• Pedaja (person) – Far til Zebida, mor til kong Jojakim
• Zebida (person) – Mor til kong Jojakim af Juda
• Jerusalem (sted) – Israels hovedstad, en hellig by for tre religioner
• Betel (sted) – Vigtig by i Israel med tilknytning til Abraham og Jakob.
• Kidron (sted) – En dal øst for Jerusalem, hvor betydningsfulde begivenheder fandt sted
• Samaria (sted) – Hovedstad i Israels nordrige; indbyggerne var samaritanere
• Egypten (sted) – Oldtidsrige; israelitterne var slaver der; plagerne og udvandringen

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Anden Kongebog på Brugbibelen.

📚 I appen finder du også

• Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
• Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
• Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
• Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
• Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer