Det Gamle Testamente · Mosebøgerne · Anden Mosebog
Anden Mosebog kapitel 22
30 vers
📖 Læs 2 Mos 22 med hebraisk grundtekst
Sammenfatning
Pagtsbogens love fortsætter med regler om tyveri, skader på andres mark, ting i forvaring og lånte dyr, hvor den skyldige skal betale erstatning. Derefter kommer love mod forførelse, trolddom og afgudsdyrkelse. HERREN beskytter de svage: Fremmede, enker og faderløse må ikke plages, og den fattige må ikke afkræves renter. Han hører deres råb, for han er nådig. Israel skal være et helligt folk.
Indhold
Herren giver love om straf for tyveri, 1-15; horeri, trolddom, Sodomiteri, afguderi, 16-20; for dem, som beviser ubarmhjertighed, 21-27; man skal ikke forhåne de af Gud beskikkede dommere på jorden, men give Gud, hvad hans er, ikke æde noget, som er sønderrevet, 28-31.
Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.
Teksten
1 Hvis tyven bliver pågrebet under indbruddet og bliver slået og dør, foreligger der ikke blodskyld for ham.
2 Hvis solen er stået op over ham, foreligger der blodskyld for ham. Han skal afgjort betale; men har han intet, skal han sælges for sit tyveri.
3 Hvis det stjålne virkelig findes i hans besiddelse, hvad enten det er okse eller æsel eller småkvæg, som er i live, skal han betale dobbelt.
4 Når en mand lader mark eller vingård afgræsse, idet han lader sit kvæg gå løs, og det så afgræsser en andens mark, skal han betale med det bedste fra sin mark og det bedste fra sin vingård.
5 Når ild breder sig og griber fat i tornebuske og kornstakke eller det stående korn, eller marken fortæres, skal han som antændte branden, afgjort betale.
6 Når en mand giver sin næste penge eller ting i forvaring, og det bliver stjålet fra mandens hus, skal tyven, hvis han bliver fundet, betale dobbelt.
7 Hvis tyven ikke bliver fundet, skal husets ejer træde frem for Gud, hvis han ikke har lagt sin hånd på sin næstes ting.
8 Hvad angår enhver sag om svigagtig besiddelse af okse, af æsel, af småkvæg, af klæder, af alt hvad der er mistet, om hvilket nogen siger at dette er hans, da skal begges sag komme for Gud; den Gud erklærer skyldig, skal betale sin næste dobbelt.
9 Når en mand giver sin næste et æsel eller en okse eller småkvæg eller et andet dyr at passe på, og det dør eller kommer til skade eller bortføres uden at nogen ser det,
10 skal der aflægges ed ved HERREN mellem de to på at han ikke har lagt sin hånd på sin næstes ejendom, og den skal dets ejer godtage, og den anden skal ikke betale.
11 Men hvis det bliver stjålet fra ham, da skal han betale dets ejer.
12 (se v. 13)
13 Hvis det bliver det sønderrevet, skal han fremlægge det som bevis; han skal ikke betale for det som er sønderrevet. Når en mand låner noget af sin næste, og det kommer til skade eller dør, skal han, hvis ejeren ikke er sammen med det, afgjort betale.
14 Hvis dets ejer er sammen med det, skal han ikke betale; hvis det er lejet, går det op for lejen.«
Lov om forførerens ansvar
15 »Når en mand forfører en jomfru som ikke er trolovet, og har samleje med hende, skal han afgjort betale brudekøbssummen for hende og tage hende til sin hustru.
16 Hvis hendes far helt afviser at give ham hende, skal han afveje penge svarende til brudekøbssummen for en jomfru.«
Love om afgudsdyrkelse
17 »En troldkvinde må du ikke lade leve.
18 Enhver som parrer sig med et dyr, skal afgjort lide døden.
19 Den som ofrer til guderne og ikke til HERREN alene, skal der lægges band på.«
Love om ansvar for de svage
20 »En fremmed må du ikke plage, og du må ikke undertrykke ham, for I har været fremmede i Egyptens land.
21 I må ikke plage nogen enke eller en faderløs.
22 Hvis du virkelig plager ham, og han råber højt til mig, vil jeg afgjort høre hans råb.
23 Så optændes min vrede, og jeg dræber jer med sværd så jeres koner bliver enker og jeres børn faderløse.
24 Hvis du låner penge ud til mit folk, til den fattige hos dig, må du ikke være som en ågerkarl over for ham; I må ikke pålægge ham renter.
25 Hvis du virkelig tager din næstes kappe i pant, skal du give ham den tilbage før solen går ned,
26 for den er hans eneste dække, den er hans kappe for hans krop; hvad skal han ellers sove i? Når han råber til mig, vil jeg høre det, for jeg er nådig.«
Love om helligheden
27 »Du må ikke forhåne Gud, og en øvrighedsperson i dit folk må du ikke forbande.
28 Du må ikke holde fylden af din høst og udstrømningen fra din vinperse tilbage. Den førstefødte af dine sønner skal du give mig.
29 Sådan skal du gøre med din okse og med dit småkvæg: det skal være syv dage hos sin mor, på den ottende dag skal du give det til mig.
30 I skal være hellige mennesker for mig. Kød som er sønderrevet på marken, må I ikke spise; til hunden skal I kaste det.«
Teksten er Den Frie Bibel.
Citeret og nævnt i Det Nye Testamente
- ApG 23,5 (citerer v. 27)
- ApG 23,5 (citerer v. 27)
- Matt 24,43 (henviser til v. 1)
- Luk 6,2 (henviser til v. 9)
- Hebr 6,16 (henviser til v. 10)
- ApG 13,6 (henviser til v. 17)
- Luk 19,23 (henviser til v. 24)
- Luk 6,30 (henviser til v. 25)
- Jak 5,4 (henviser til v. 26)
- Joh 10,34 (henviser til v. 27)
- 2 Pet 2,10 (henviser til v. 27)
- Jud 1,8 (henviser til v. 27)
- Matt 1,25 (henviser til v. 28)
- Luk 2,23 (henviser til v. 28)
Spørgsmål til bibelkredsen
Love om tyveri og erstatning v. 1
- Hvad skal en tyv betale, hvis det stjålne findes hos ham?
- Hvorfor er erstatning en vigtig del af retfærdigheden?
- Er der noget, du har taget eller ødelagt, som du kan gøre godt igen?
Lov om forførerens ansvar v. 15
- Hvad skal en mand gøre, som forfører en jomfru, der ikke er trolovet?
- Hvordan beskytter loven kvinden og hendes fremtid?
- Hvad lærer loven dig om at tage ansvar for dine handlinger?
Love om afgudsdyrkelse v. 17
- Hvilke tre ting forbydes i v. 17–19?
- Hvorfor straffes det at ofre til andre guder end HERREN så hårdt?
- Hvad kan i dag tage HERRENS plads i dit liv?
Love om ansvar for de svage v. 20
- Hvem må Israel ikke plage, og hvorfor (v. 20)?
- Hvad siger v. 22 og v. 26 om, hvordan Gud ser de svage?
- Hvem er de fremmede og svage omkring dig, og hvordan kan du hjælpe dem?
Love om helligheden v. 27
- Hvad skal Israel give til HERREN af høsten og de førstefødte?
- Hvad betyder det at være hellige mennesker for Gud (v. 30)?
- Hvordan kan du give Gud det første og bedste i dit liv?
Personer og steder i kapitlet
- Egypten (sted) – Oldtidsrige; israelitterne var slaver der; plagerne og udvandringen
Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.
Læs videre
Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Anden Mosebog på Brugbibelen.
Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.
📚 I appen finder du også
- Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
- Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
- Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
- Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
- Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer