Studiebibelen

Det Gamle Testamente · Mosebøgerne · Anden Mosebog

Anden Mosebog kapitel 35

35 vers

📖 Læs 2 Mos 35 med hebraisk grundtekst

Sammenfatning

Moses gentager sabbatsbuddet og beder alle med et villigt hjerte om gaver til helligdommen: metal, uld, skind, træ, olie og ædelsten. Folket, mænd og kvinder, bringer gaverne frivilligt, og kvinderne spinder uld. Moses fortæller, at HERREN har kaldet Besal’el og Oholiab og fyldt dem med Guds ånd og visdom til at udføre og lære andre arbejdet.

Indhold

Moses giver befaling til Israel efter det, som Gud havde sagt, at de skulle holde sabbaten, 1-3; give offergave, 4-9; og gøre tabernaklet med alt, hvad der hører til, 10-19; de give offergave, 20-29; Bezaleel og Oholiab skulle gøre al denne gerning, 30-35.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

Overholdelse af sabbatten

1 Moses samlede hele Israels børns menighed og sagde til dem: »Dette er de ting, som HERREN befalede at gøre:

2 I seks dage må der udføres arbejde, men på den syvende dag skal der være hellighed for jer, en sabbat med fuldstændig hvile for HERREN; enhver som udfører arbejde på den, skal lide døden.

3 I må ikke tænde ild noget sted hvor I bor på sabbatsdagen.«

Offergaver til helligdommen

4 Moses sagde til hele Israels børns menighed således: »Dette er den ting som HERREN befalede ved at sige:

5 Af det som tilhører jer, skal I tage en afgift til HERREN; enhver som har et villigt hjerte, skal bringe en afgift til HERREN: guld, sølv og bronze,

6 purpurblå, purpurrød og karminrød uld, fint linned og gedeuld,

7 rødfarvede vædderskind og delfinskind og akacietræ,

8 olie til lampen, balsam til salvningsolien og til vellugtende røgelse,

9 shoham-sten og sten til at sætte på efoden og på brystskjoldet.

Arbejdet der skal udføres

10 Og enhver blandt jer som har kunstnerisk færdighed, de skal komme og lave alt det som HERREN har befalet:

11 Boligen, dens telt og dets dække, dens hager og dens planker, dens tværlægter, dens stolper og dens fodstykker;

12 arken med dens bærestænger, sonedækket og forhænget;

13 bordet med dets bærestænger og alle dets redskaber og skuebrødet;

14 lampe-lysestagen og dens redskaber, dens lamper og lampeolien;

15 røgelsesalteret med dets stænger og salvningsolien og vellugtende røgelse, og tæppet for indgangen, for boligens indgang;

16 brændofferalteret med dets bronzegitter, dets bærestænger og alle dets redskaber, bækkenet og dets sokkel;

17 forhængene til forgården, dens stolper og dens fodstykker, og tæppet til forgårdens port;

18 pløkkene til boligen og pløkkene til forgården og deres barduner;

19 vævede klæder til tjeneste i helligdommen; hellige klæder til Aron, præsten, og hans sønners klæder til at gøre præstetjeneste i.«

Offergaverne samles ind

20 Så gik de, hele Israels børns menighed, bort fra Moses’ nærhed.

21 Og de kom, enhver hvis hjerte opmuntrede ham, og hver den, hvis ånd tilskyndede ham, de bragte HERRENS offergave til arbejdet på forsamlingsteltet og til hele tjenesten ved det og til de hellige klæder.

22 De kom, mændene såvel som kvinderne, alle med villigt hjerte bragte spænder, ringe og fingerringe og kugleformede smykker, alle ting af guld; enhver som foretog svingning med et svingningsoffer af guld for HERREN,

23 og enhver hos hvem der fandtes purpurblå, purpurrød og karminrød uld og fint linned og gedeuld, rødfarvede vædderskind og delfinskind, bragte det.

24 Enhver som gav en afgift af sølv og bronze, bragte afgiften til HERREN; og enhver hos hvem der fandtes akacietræ til noget af tjenestens arbejde, bragte det.

25 Enhver kvinde som havde kunstnerisk færdighed, spandt med sine hænder, og de bragte det spundne: det purpurblå, purpurrøde og karminrøde uld og det fine linned.

26 Og alle kvinderne, hvis hjerte opmuntrede dem med visdom, spandt gedeulden.

27 Og overhovederne bragte shoham-sten og stenene til at indfatte på efoden og på brystskjoldet,

28 balsammen og olien til lampen og til salvningsolien og til den vellugtende røgelse.

29 Hver mand og kvinde hvis hjerte tilskyndede til at bringe noget til alt det arbejde som HERREN ved Moses havde befalet at gøre, det bragte Israels børn som frivillig gave til HERREN.

Udpegning af håndværkerne

30 Moses sagde til Israels børn: »Se, HERREN har kaldet Besal’el ved navn; han er søn af Uri, søn af Hur, af Juda stamme.

31 Og han har fyldt ham med Guds ånd, med visdom, med forstand, med viden og evne til al slags håndværk,

32 til at lave kunstnerisk design, til at arbejde i guld, sølv og bronze,

33 til at skære sten, til at indfatte, til at udskære træ, til at udføre al slags kunstnerisk arbejde;

34 og han har i hans hjerte givet evnen til at undervise, ham og Oholiab, Akisamaks søn af Dans stamme.

35 Han har fyldt dem med visdom i hjertet til at udføre al slags arbejde med indgravering, med design, med kunstvævning i purpurblå, purpurrød og karminrød uld og fint linned, og vævning; de skal udføre al slags arbejde og lave kunstnerisk design.

Teksten er Den Frie Bibel.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

Spørgsmål til bibelkredsen

Overholdelse af sabbatten v. 1

  • Hvad siger Moses om den syvende dag?
  • Hvorfor nævnes sabbatten, før arbejdet på helligdommen begynder?
  • Hvordan kan du give plads til hvile og Guds ord i en travl uge?

Offergaver til helligdommen v. 4

  • Hvem skal bringe en afgift til HERREN?
  • Hvorfor er det vigtigt, at gaverne kommer fra et villigt hjerte?
  • Hvad betyder det for dig at give med glæde?

Arbejdet der skal udføres v. 10

  • Hvilke ting skal de kunstfærdige lave?
  • Hvad fortæller den lange liste om, hvor meget arbejde helligdommen krævede?
  • Hvilke evner har du fået, som kan bruges i Guds tjeneste?

Offergaverne samles ind v. 20

  • Hvem kom med gaver, og hvad bragte de?
  • Hvad driver folket til at give?
  • Hvordan kan alle, både mænd og kvinder, unge og gamle, bidrage i menigheden?

Udpegning af håndværkerne v. 30

  • Hvem har HERREN kaldet, og hvad har han fyldt ham med?
  • Hvad lærer vi af, at også håndværk kan være en gave fra Guds ånd?
  • Hvordan kan dit daglige arbejde være en tjeneste for Gud?

Personer og steder i kapitlet

  • Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
  • Moses (person) – Profeten, der førte Israel ud af Egypten
  • Aron (person) – Moses' bror, Israels første ypperstepræst
  • Besal'el (person) – Dygtig håndværker, der byggede åbenbaringsteltet
  • Hur (person) – En ledsager af Moses og bedstefar til Besal'el.
  • Juda (person) – Israelitisk stamme, kongerige og provins
  • Uri (person) – Far til Besal'el, den dygtige håndværker
  • Akisamak (person) – Far til Oholiab, en dygtig kunsthåndværker ved åbenbaringsteltet
  • Oholiab (person) – Dygtig håndværker ved åbenbaringsteltet
  • Det Hellige (sted) – Det indre helligdomsrum i Åbenbaringsteltet og Templet
  • Dan (sted) – Israelitisk stamme; by i det nordlige Israel; oprindelig kaldt Lajish/Leshem.

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Anden Mosebog på Brugbibelen.

Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.

📚 I appen finder du også

  • Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
  • Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
  • Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
  • Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
  • Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer