Tredje Mosebog kapitel 27

Sammenfatning

Det sidste kapitel i 3 Mosebog handler om løfter og hellige gaver til HERREN. Hvis man lovede et menneske, et dyr, et hus eller en mark til HERREN, skulle værdien fastsættes i sekel, og præsten kunne tage hensyn til de fattige. Det førstefødte og tienden tilhører i forvejen HERREN. Ville man indløse noget, skulle der lægges en femtedel oveni.

Indhold

Herren giver love om de menneskers løsning, som har helliget sig selv Herren ved et særligt løfte, 1-8; ligeledes om kvæg eller dyr, som gives Herren, 9-13; om huse, 14-15; om agre, 16-25; hvad der måtte helliges Herren og løses, eller ikke, 26-29; om tienders løsning, 30-33; slutning på bogen, 34.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

¹ HERREN sagde til Moses:

² »Tal til israelitterne og sig til dem: Når nogen aflægger et særligt løfte til HERREN om at give værdien af et menneske, skal du fastsætte værdien sådan:

³ For en mand fra tyve til tres år skal værdien være halvtreds sekel sølv efter helligdommens vægt.

⁴ Er det en kvinde, skal værdien være tredive sekel.

⁵ For en dreng fra fem til tyve år skal værdien være tyve sekel og for en pige ti sekel.

⁶ For et drengebarn fra en måned til fem år skal værdien være fem sekel sølv og for et pigebarn tre sekel sølv.

⁷ For en mand på tres år eller derover skal værdien være femten sekel og for en kvinde ti sekel.

⁸ Er den, der har aflagt løftet, for fattig til at betale den fastsatte værdi, skal han stilles frem for præsten, og præsten skal fastsætte værdien for ham. Præsten skal fastsætte den efter, hvad den, der har aflagt løftet, har råd til.

⁹ Er det et dyr af den slags, man bringer HERREN som offergave, skal alt, hvad man giver HERREN af den slags, være helligt.

¹⁰ Man må ikke udskifte det eller bytte det, hverken et godt med et dårligt eller et dårligt med et godt. Bytter man alligevel et dyr med et andet, skal både dyret og det, det blev byttet med, være helligt.

¹¹ Er det et urent dyr af den slags, man ikke bringer HERREN som offergave, skal dyret stilles frem for præsten,

¹² og præsten skal fastsætte dets værdi, hvad enten det er godt eller dårligt. Den værdi, præsten fastsætter, skal gælde.

¹³ Vil man indløse det, skal man lægge en femtedel oven i den fastsatte værdi.

¹⁴ Når nogen helliger sit hus som en hellig gave til HERREN, skal præsten fastsætte dets værdi, hvad enten det er godt eller dårligt. Den værdi, præsten fastsætter, skal stå fast.

¹⁵ Vil den, der har helliget huset, indløse det, skal han lægge en femtedel oven i den fastsatte værdi; så bliver det hans igen.

¹⁶ Helliger nogen HERREN en del af den jord, han har arvet, skal værdien fastsættes efter den udsæd, der skal til: en homer bygsæd for halvtreds sekel sølv.

¹⁷ Helliger han sin mark fra og med jubelåret, skal den fulde værdi stå fast.

¹⁸ Helliger han sin mark efter jubelåret, skal præsten beregne beløbet efter antallet af år, der er tilbage til jubelåret, og der skal trækkes fra i den fastsatte værdi.

¹⁹ Vil den, der har helliget marken, indløse den, skal han lægge en femtedel oven i den fastsatte værdi; så bliver den hans.

²⁰ Indløser han ikke marken, men sælger den til en anden, kan den ikke længere indløses.

²¹ Når marken bliver frigivet i jubelåret, skal den være helliget HERREN som en mark, der er lagt under band; den skal tilhøre præsten som ejendom.

²² Helliger nogen HERREN en mark, han har købt, og som ikke hører til den jord, han har arvet,

²³ skal præsten beregne ham den fastsatte værdi frem til jubelåret, og han skal betale beløbet samme dag som en hellig gave til HERREN.

²⁴ I jubelåret skal marken vende tilbage til den, han købte den af, den, som jorden tilhørte som arv.

²⁵ Alle værdier skal fastsættes efter helligdommens vægt; en sekel er tyve gera.

²⁶ Men det førstefødte af kvæget, som i forvejen tilhører HERREN som førstefødt, må ingen hellige; hvad enten det er en kalv eller et lam, tilhører det HERREN.

²⁷ Er det et urent dyr, kan man løskøbe det til den fastsatte værdi og lægge en femtedel oveni; bliver det ikke indløst, skal det sælges til den fastsatte værdi.

²⁸ Men intet, som nogen har lagt under band for HERREN af alt, hvad han ejer, hvad enten det er mennesker, dyr eller jord, han har arvet, må sælges eller indløses. Alt, hvad der er lagt under band, er højhelligt for HERREN.

²⁹ Intet menneske, der er lagt under band, må løskøbes; det skal lide døden.

³⁰ Al tiende af landet, både af jordens afgrøde og af træernes frugt, tilhører HERREN; den er helliget HERREN.

³¹ Vil nogen indløse noget af sin tiende, skal han lægge en femtedel oveni.

³² Al tiende af kvæg og småkvæg, hvert tiende dyr af alle, der går forbi under hyrdestaven, skal være helliget HERREN.

³³ Man må ikke undersøge, om dyret er godt eller dårligt, og man må ikke bytte det. Bytter man det alligevel, skal både dyret og det, det blev byttet med, være helligt; det kan ikke indløses.«

³⁴ Dette er de bud, som HERREN gav Moses til israelitterne på Sinajbjerget.

Den Frie Bibel har endnu ikke oversat kapitlet; teksten er nudansk, skrevet med AI ud fra den hebraiske tekst og 1871-oversættelsen. Den er ikke en autoriseret oversættelse.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

• Matt 27,9 (henviser til v. 2)
• Matt 15,5 (henviser til v. 9)
• Matt 23,23 (henviser til v. 30)
• Hebr 7,5 (henviser til v. 30)

Spørgsmål til bibelkredsen

Løfter om mennesker v. 1

• Hvad er værdien for en mand fra tyve til tres år (v. 3)?
• Hvad viser v. 8 om Guds hensyn til den fattige?
• Hvordan kan du holde det, du har lovet Gud og mennesker?

Dyr og huse v. 9

• Hvorfor må man ikke bytte et dyr, man har lovet HERREN (v. 10)?
• Hvad lærer det os om at være ærlig over for Gud?
• Hvordan kan du give helhjertet og ikke halvhjertet?

Marker v. 16

• Hvordan fastsættes værdien af en mark (v. 16–18)?
• Hvordan hænger reglerne sammen med jubelåret i kapitel 25?
• Hvordan kan du bruge det, du ejer, til ære for Gud?

Det førstefødte og tienden v. 26

• Hvad tilhører i forvejen HERREN (v. 26 og 30)?
• Hvorfor kan man ikke hellige noget, der allerede tilhører Gud?
• Hvordan kan du takke Gud med det, du har fået?

Personer og steder i kapitlet

• Moses (person) – Profeten, der førte Israel ud af Egypten
• Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
• Sinaj (sted) – Bjerget, hvor Moses fik de ti bud

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Tredje Mosebog på Brugbibelen.

📚 I appen finder du også

• Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
• Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
• Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
• Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
• Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer