Tredje Mosebog kapitel 26

Sammenfatning

Kapitlet stiller velsignelse og forbandelse over for hinanden. Hvis Israel holder Guds bud, lover han regn, fred, sejr og at bo midt iblandt dem. Hvis de bryder pagten, vil han tugte dem stadig hårdere med sygdom, sult, krig og eksil. Men selv i fjendens land vil han ikke forkaste dem: Når de bekender deres skyld, vil han huske sin pagt med Abraham, Isak og Jakob.

Indhold

Herren forbyder afguderi, byder, at Israels børn skulle tjene ham rettelig, 1-2; så ville han i alle måder velsigne dem, 3-13; men ville de være ulydige, så ville han hårdelig straffe dem, 14-39; når de omvende sig, så ville han bevise dem nåde, 40-46.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

¹ »I må ikke lave jer afguder, og I må ikke rejse gudebilleder eller stenstøtter, og I må ikke stille sten med billeder op i jeres land for at tilbede ved dem. For jeg er HERREN jeres Gud.

² I skal holde mine sabbatter og have ærefrygt for min helligdom. Jeg er HERREN.

³ Hvis I følger mine love og holder mine bud og lever efter dem,

⁴ vil jeg give jer regn til rette tid, så jorden giver sin afgrøde og markens træer deres frugt.

⁵ Tærskningen skal vare ved, til vinhøsten begynder, og vinhøsten skal vare ved, til der skal sås. I skal spise jer mætte i brød og bo trygt i jeres land.

⁶ Jeg vil give fred i landet, så I kan lægge jer til at sove, uden at nogen skræmmer jer. Jeg vil udrydde de farlige vilde dyr af landet, og intet sværd skal drage gennem jeres land.

⁷ I skal forfølge jeres fjender, og de skal falde for jeres sværd foran jer.

⁸ Fem af jer skal forfølge hundrede, og hundrede af jer skal forfølge ti tusind, og jeres fjender skal falde for jeres sværd foran jer.

⁹ Jeg vil vende mig til jer og gøre jer frugtbare og talrige, og jeg vil opretholde min pagt med jer.

¹⁰ I skal spise af sidste års gamle forråd og må rydde det gamle ud for at få plads til det nye.

¹¹ Jeg vil sætte min bolig midt iblandt jer, og jeg vil ikke væmmes ved jer.

¹² Jeg vil vandre midt iblandt jer og være jeres Gud, og I skal være mit folk.

¹³ Jeg er HERREN jeres Gud, som førte jer ud af Egypten, så I ikke længere skulle være trælle der. Jeg brød stængerne i jeres åg og lod jer gå med oprejst hoved.

¹⁴ Men hvis I ikke vil høre på mig og ikke følger alle disse bud,

¹⁵ hvis I forkaster mine love og væmmes ved mine forskrifter, så I ikke følger alle mine bud, men bryder min pagt,

¹⁶ så vil jeg gøre dette mod jer: Jeg vil sende rædsel over jer, tæring og feber, som får øjnene til at slukne og livet til at svinde. I skal så jeres sæd forgæves, for jeres fjender skal spise afgrøden.

¹⁷ Jeg vil vende mit ansigt imod jer, så I bliver slået af jeres fjender. De, som hader jer, skal herske over jer, og I skal flygte, selv om ingen forfølger jer.

¹⁸ Og hvis I trods dette ikke vil høre på mig, vil jeg tugte jer syv gange hårdere for jeres synder.

¹⁹ Jeg vil bryde jeres stolte magt; jeg vil gøre jeres himmel som jern og jeres jord som bronze.

²⁰ Jeres kræfter skal opbruges forgæves; jeres jord skal ikke give sin afgrøde, og landets træer skal ikke give deres frugt.

²¹ Hvis I fortsat sætter jer op imod mig og ikke vil høre på mig, vil jeg slå jer syv gange hårdere, som jeres synder fortjener.

²² Jeg vil sende de vilde dyr imod jer; de skal røve jeres børn fra jer, udrydde jeres kvæg og gøre jer få, så jeres veje bliver øde.

²³ Og hvis I trods dette ikke lader jer tugte af mig, men fortsat sætter jer op imod mig,

²⁴ så vil også jeg sætte mig op imod jer, og jeg vil selv slå jer syv gange hårdere for jeres synder.

²⁵ Jeg vil bringe et sværd over jer, som skal hævne pagten. Når I så samler jer i jeres byer, vil jeg sende pest iblandt jer, og I skal gives i fjendens hånd.

²⁶ Når jeg bryder brødet, som er jeres livsgrundlag, skal ti kvinder kunne bage jeres brød i én ovn, og de skal give jer brødet tilbage efter vægt; I skal spise, men ikke blive mætte.

²⁷ Og hvis I trods dette ikke vil høre på mig, men fortsat sætter jer op imod mig,

²⁸ så vil jeg sætte mig op imod jer i vrede, og jeg vil selv tugte jer syv gange hårdere for jeres synder.

²⁹ I skal spise jeres sønners kød, og jeres døtres kød skal I spise.

³⁰ Jeg vil ødelægge jeres offerhøje og hugge jeres røgelsesaltre ned, og jeg vil kaste jeres lig oven på jeres livløse afgudsbilleder, og jeg vil væmmes ved jer.

³¹ Jeg vil lægge jeres byer i ruiner og ødelægge jeres helligdomme, og jeg vil ikke indånde den liflige duft af jeres ofre.

³² Jeg vil selv lægge landet øde, så jeres fjender, som skal bo i det, bliver forfærdede over det.

³³ Jer vil jeg sprede blandt folkene, og jeg vil drage sværdet bag jer. Jeres land skal ligge øde, og jeres byer skal ligge i ruiner.

³⁴ Da skal landet få sine sabbatter godtgjort, alle de dage det ligger øde, mens I er i jeres fjenders land. Da skal landet hvile og få sine sabbatter godtgjort.

³⁵ Alle de dage det ligger øde, skal det hvile, den hvile det ikke fik på jeres sabbatter, da I boede i det.

³⁶ Og dem af jer, der bliver tilbage, vil jeg gøre så modløse i deres fjenders lande, at lyden af et blad, der hvirvles af vinden, får dem på flugt. De skal flygte, som man flygter for sværdet, og falde, selv om ingen forfølger dem.

³⁷ De skal snuble over hinanden som for sværdet, selv om ingen forfølger dem, og I skal ikke kunne holde stand mod jeres fjender.

³⁸ I skal gå til grunde blandt folkene, og jeres fjenders land skal fortære jer.

³⁹ Dem af jer, der bliver tilbage, skal sygne hen i deres fjenders lande på grund af deres skyld; også på grund af deres fædres skyld skal de sygne hen ligesom dem.

⁴⁰ Men så skal de bekende deres skyld og deres fædres skyld, deres troløshed mod mig, og at de satte sig op imod mig,

⁴¹ så jeg også måtte sætte mig op imod dem og føre dem til deres fjenders land. Når da deres uomskårne hjerte bliver ydmyget, og de tager straffen for deres skyld,

⁴² så vil jeg huske min pagt med Jakob, også min pagt med Isak og min pagt med Abraham vil jeg huske, og landet vil jeg huske.

⁴³ Landet skal forlades af dem og få sine sabbatter godtgjort, mens det ligger øde uden dem, og de skal tage straffen for deres skyld, fordi de forkastede mine forskrifter og væmmedes ved mine love.

⁴⁴ Men selv da, mens de er i deres fjenders land, vil jeg ikke forkaste dem og ikke væmmes ved dem, så jeg gør det af med dem og bryder min pagt med dem. For jeg er HERREN deres Gud.

⁴⁵ Jeg vil for deres skyld huske pagten med forfædrene, som jeg førte ud af Egypten for øjnene af folkene for at være deres Gud. Jeg er HERREN.«

⁴⁶ Dette er de love, forskrifter og vejledninger, som HERREN fastsatte mellem sig og israelitterne på Sinajbjerget ved Moses.

Den Frie Bibel har endnu ikke oversat kapitlet; teksten er nudansk, skrevet med AI ud fra den hebraiske tekst og 1871-oversættelsen. Den er ikke en autoriseret oversættelse.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

• 2 Kor 6,16 (citerer v. 12)
• 2 Kor 6,16 (citerer v. 12)
• ApG 14,17 (henviser til v. 4)
• Åb 21,3 (henviser til v. 11)
• Mark 12,9 (henviser til v. 15)
• Matt 24,8 (henviser til v. 18)
• Åb 22,18 (henviser til v. 18)
• Åb 15,1 (henviser til v. 21)
• Joh 5,14 (henviser til v. 23)
• Åb 6,5 (henviser til v. 26)
• Luk 21,26 (henviser til v. 36)
• Mark 1,5 (henviser til v. 40)
• ApG 19,18 (henviser til v. 40)
• ApG 7,51 (henviser til v. 41)
• Luk 1,72 (henviser til v. 42)

Spørgsmål til bibelkredsen

Velsignelse ved lydighed v. 1

• Hvilke velsignelser lover Gud i v. 4–12?
• Hvad betyder løftet: »Jeg vil være jeres Gud, og I skal være mit folk« (v. 12)?
• Hvordan oplever du, at Gud er med dig i hverdagen?

Straf ved ulydighed v. 14

• Hvorfor straffer Gud »syv gange hårdere« (v. 18 og 21)?
• Hvad er formålet med Guds tugt – at ødelægge eller at kalde tilbage (v. 23)?
• Hvordan kan modgang få dig til at vende om til Gud?

Landet ligger øde v. 27

• Hvad skal der ske med landet, når folket er spredt (v. 33–35)?
• Hvordan gik det senere i opfyldelse ved eksilet i Babylon (2 Krøn 36,21)?
• Hvad kan vi lære af, at Gud tager sine ord alvorligt?

Gud husker sin pagt v. 40

• Hvad skal folket gøre for at blive genoprettet (v. 40–41)?
• Hvorfor vil Gud ikke forkaste sit folk, selv når de har brudt pagten (v. 44–45)?
• Hvordan kan du bekende din synd og stole på Guds trofasthed (1 Joh 1,9)?

Personer og steder i kapitlet

• Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
• Abraham (person) – Patriark, udvalgt af Gud til at blive stamfar til hans folk
• Isak (person) – Søn af Abraham; far til Jakob og Esau.
• Moses (person) – Profeten, der førte Israel ud af Egypten
• Egypten (sted) – Oldtidsrige; israelitterne var slaver der; plagerne og udvandringen
• Sinaj (sted) – Bjerget, hvor Moses fik de ti bud

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Tredje Mosebog på Brugbibelen.

📚 I appen finder du også

• Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
• Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
• Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
• Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
• Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer