Studiebibelen

Det Gamle Testamente · Mosebøgerne · Femte Mosebog

Femte Mosebog kapitel 1

46 vers

📖 Læs 5 Mos 1 med hebraisk grundtekst

Sammenfatning

I det fyrretyvende år begynder Moses at forklare loven for Israel øst for Jordan. Han minder folket om, at HERREN bød dem bryde op fra Horeb, og at der blev indsat dommere til at dømme retfærdigt. Ved Kadesh-Barnea nægtede folket at gå ind i landet, selv om HERREN havde båret dem som en far bærer sin søn. Derfor måtte den slægt dø i ørkenen.

Indhold

Tiden beskrives, når Moses begyndte at gentage Guds lov, 1-5; Moses fortæller, hvad der var sket med Israel, efter den tid de rejste fra Sinai bjerg, nemlig at Gud gav befaling og løfte om at indtage landet, 6-8; at der udnævnedes dommere iblandt folket, 9-18; hvorledes de rejste gennem ørkenen, indtil Kades-Barnea, og spejderne udsendtes, 19-25; folket er genstridigt, 26-33; Herren vredes over dem og over Moses, 34-40; og Gud straffer dem, som i formastelse ville drage ind i landet, 41-46.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

1 Dette er de ord, som Moses talte til hele Israel på den anden side af Jordan, i ørkenen, på sletten over for Suf, mellem Paran og Tofel, Laban, Haserot og Di-Sahab,

2 elleve dagsrejser fra Horeb ad vejen til Se'irs bjerge og videre til Kadesh-Barnea.

3 I det fyrretyvende år, på den første dag i den ellevte måned, talte Moses til israelitterne og sagde alt det, som HERREN havde befalet ham at sige til dem,

4 efter at han havde slået Sihon, amoritternes konge, som boede i Heshbon, og Og, kongen af Bashan, som boede i Ashtarot og i Edre'i.

5 På den anden side af Jordan, i Moabs land, begyndte Moses at forklare denne lov. Han sagde:

6 HERREN vor Gud talte til os ved Horeb og sagde: »I har opholdt jer længe nok ved dette bjerg.

7 Bryd op og drag af sted. Gå til amoritternes bjergland og til alle deres naboer på sletten, i bjerglandet, i lavlandet, i Negev og ved havets kyst, til kana'anæernes land og til Libanon, helt til den store flod, Eufrat.

8 Se, jeg har lagt landet foran jer. Gå ind og tag det land i besiddelse, som HERREN med ed lovede jeres fædre, Abraham, Isak og Jakob, at han ville give dem og deres efterkommere.«

9 Dengang sagde jeg til jer: »Jeg kan ikke bære ansvaret for jer alene.

10 HERREN jeres Gud har gjort jer talrige, og se, I er i dag lige så mange som stjernerne på himlen.

11 Gid HERREN, jeres fædres Gud, vil gøre jer tusind gange flere, end I er, og velsigne jer, sådan som han har lovet jer!

12 Hvordan skulle jeg alene kunne bære jeres besvær, jeres byrder og jeres stridigheder?

13 Find nogle vise, forstandige og erfarne mænd fra hver af jeres stammer, så vil jeg sætte dem i spidsen for jer.«

14 Da svarede I mig og sagde: »Det er godt, det du har sagt, at du vil gøre.«

15 Så tog jeg overhovederne for jeres stammer, vise og erfarne mænd, og satte dem i spidsen for jer som ledere for tusind, for hundrede, for halvtreds og for ti og som tilsynsmænd for jeres stammer.

16 Dengang gav jeg jeres dommere denne befaling: »Hør på sagerne mellem jeres brødre, og døm retfærdigt mellem en mand og hans bror eller den fremmede, der bor hos ham.

17 I må ikke være partiske, når I dømmer. I skal høre den lille lige så vel som den store. I skal ikke være bange for nogen, for dommen tilhører Gud. Er en sag for svær for jer, skal I bringe den til mig, så vil jeg høre den.«

18 Dengang gav jeg jer befaling om alt det, I skulle gøre.

19 Så brød vi op fra Horeb og vandrede gennem hele den store og frygtelige ørken, som I har set, ad vejen til amoritternes bjergland, sådan som HERREN vor Gud havde befalet os, og vi kom til Kadesh-Barnea.

20 Da sagde jeg til jer: »Nu er I kommet til amoritternes bjergland, som HERREN vor Gud vil give os.

21 Se, HERREN din Gud har lagt landet foran dig. Drag op og tag det i besiddelse, sådan som HERREN, dine fædres Gud, har sagt til dig. Vær ikke bange, og mist ikke modet.«

22 Men I kom alle sammen hen til mig og sagde: »Lad os sende nogle mænd i forvejen, så de kan udforske landet for os og bringe os besked om, hvilken vej vi skal drage op ad, og hvilke byer vi kommer til.«

23 Forslaget syntes jeg godt om, og jeg udtog tolv mænd blandt jer, én for hver stamme.

24 De drog af sted, gik op i bjerglandet og kom til Eshkoldalen og udspejdede den.

25 De tog nogle af landets frugter med sig og bragte dem ned til os. De aflagde rapport og sagde: »Det er et godt land, som HERREN vor Gud vil give os.«

26 Men I ville ikke drage op. I trodsede HERREN jeres Guds befaling.

27 I klagede i jeres telte og sagde: »Det er, fordi HERREN hader os, at han har ført os ud af Egypten for at give os i amoritternes magt og udrydde os.

28 Hvad skal vi dog drage op til? Vores brødre har taget modet fra os ved at sige: Folket er større og højere end vi, byerne er store og befæstede helt op til himlen, og vi så også anakitter der.«

29 Da sagde jeg til jer: »I skal ikke gribes af rædsel, og I skal ikke være bange for dem.

30 HERREN jeres Gud, som går foran jer, vil selv kæmpe for jer, ligesom han gjorde det for jer i Egypten for øjnene af jer,

31 og i ørkenen, hvor du så, at HERREN din Gud bar dig, sådan som en mand bærer sin søn, hele vejen, I gik, indtil I kom hertil.«

32 Men alligevel stolede I ikke på HERREN jeres Gud,

33 som gik foran jer på vejen for at finde et sted, hvor I kunne slå lejr, om natten i ild, så I kunne se den vej, I skulle gå, og om dagen i skyen.

34 Da HERREN hørte jeres ord, blev han vred og svor:

35 »Ikke én af disse mænd, af denne onde slægt, skal få det gode land at se, som jeg med ed lovede at give jeres fædre,

36 undtagen Kaleb, Jefunnes søn. Han skal se det, og ham og hans sønner vil jeg give det land, han har sat sin fod på, fordi han helt og fuldt fulgte HERREN.«

37 Også på mig blev HERREN vred for jeres skyld, og han sagde: »Heller ikke du skal komme derind.

38 Josva, Nuns søn, som står i din tjeneste, han skal komme derind. Styrk ham, for det er ham, der skal lade Israel tage landet i arv.

39 Men jeres små børn, som I sagde ville blive til bytte, og jeres sønner, som i dag endnu ikke kender forskel på godt og ondt, de skal komme derind. Dem vil jeg give landet, og de skal tage det i besiddelse.

40 Men I skal vende om og drage ud i ørkenen ad vejen mod Sivhavet.«

41 Da svarede I mig: »Vi har syndet mod HERREN. Nu vil vi drage op og kæmpe, sådan som HERREN vor Gud har befalet os.« Og hver af jer spændte sine våben om sig, og I tog let på at drage op i bjerglandet.

42 Men HERREN sagde til mig: »Sig til dem: I skal ikke drage op og kæmpe, for jeg er ikke iblandt jer. Ellers bliver I slået af jeres fjender.«

43 Jeg sagde det til jer, men I ville ikke høre. I trodsede HERRENS befaling og drog overmodigt op i bjerglandet.

44 Da rykkede amoritterne, som boede i bjerglandet, ud imod jer og forfulgte jer, som bier gør, og de slog jer i Se'ir helt til Horma.

45 Så kom I tilbage og græd for HERRENS ansigt, men HERREN ville ikke høre på jer og lyttede ikke til jer.

46 Derfor blev I i Kadesh i lang tid, hele den tid, I opholdt jer der.

Den Frie Bibel har endnu ikke oversat kapitlet; teksten er nudansk, skrevet med AI ud fra den hebraiske tekst og 1871-oversættelsen. Den er ikke en autoriseret oversættelse.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

Spørgsmål til bibelkredsen

Moses taler øst for Jordan v. 1

  • Hvor og hvornår taler Moses til Israel?
  • Hvorfor er det vigtigt, at loven forklares for den nye slægt?
  • Hvordan kan du få Guds ord forklaret og gjort levende for dig?

Bryd op fra Horeb v. 6

  • Hvad siger HERREN til folket ved Horeb, og hvilket løfte minder han om (v. 8)?
  • Hvad betyder det, at landet er givet med ed til Abraham, Isak og Jakob?
  • Hvilket løfte fra Gud har du brug for at stole på, før du »bryder op«?

Dommere for folket v. 9

  • Hvilke mænd skal Moses sætte i spidsen, og hvordan skal de dømme?
  • Hvad betyder det, at »dommen tilhører Gud« (v. 17)?
  • Hvordan kan du behandle både »den lille« og »den store« retfærdigt?

Folket nægter at gå ind i landet v. 19

  • Hvad siger spejderne om landet, og hvorfor vil folket alligevel ikke drage op?
  • Hvad siger v. 30–31 om, hvordan HERREN har båret sit folk?
  • Hvor har du brug for at huske, at Gud bærer dig, når du er bange?

HERRENS dom over den onde slægt v. 34

  • Hvem må komme ind i landet, og hvem må ikke?
  • Hvorfor går det galt, da folket selv vil kæmpe uden HERREN (v. 41–45)?
  • Hvad er forskellen på at gøre Guds vilje og at gøre noget i egen kraft?

Personer og steder i kapitlet

  • Amoritterne (person) – Kana'anæisk folk, Israels fjender
  • Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
  • Moses (person) – Profeten, der førte Israel ud af Egypten
  • Og (person) – Konge i Bashan, besejret af Israel
  • Sihon (person) – Amoritisk konge i Heshbon, som blev besejret af israelitterne.
  • Abraham (person) – Patriark, udvalgt af Gud til at blive stamfar til hans folk
  • Isak (person) – Søn af Abraham; far til Jakob og Esau.
  • Anak (person) – Stamfar til et folk af kæmper i Kana'an
  • Kaleb (person) – Trofast spejder, der fik Hebron som arvelod
  • Jefunne (person) – Kenizzitten, far til spejderen Kaleb.
  • Josva (person) – Moses' medhjælper, som førte Israel ind i Kana'an
  • Nun (person) – Josvas far
  • Kadesh (sted) – En vigtig oase i Zin-ørkenen.
  • Sinaj (sted) – Bjerget, hvor Moses fik de ti bud
  • Araba-lavningen (sted) – Et ørkenområde i Jordandalen og længere mod syd.
  • Jordan (sted) – En flod og en egn med stor betydning i Israels historie.
  • Egypten (sted) – Oldtidsrige; israelitterne var slaver der; plagerne og udvandringen
  • Di-Zahab (sted) – Et sted i nærheden af, hvor Moses holdt sine sidste taler.
  • Haserot (sted) – Israelitternes lejrplads under ørkenvandringen
  • Laban (sted) – Et sted, hvor Moses talte til Israel
  • Paran (sted) – Et ørkenområde på Sinajhalvøen
  • Suf (sted) – Sted i nærheden af, hvor Moses talte til Israel
  • Tofel (sted) – Sted i nærheden af, hvor Moses talte til israelitterne
  • Se'irs bjerge (sted) – Bjergområde i Se'ir, forbundet med Edom

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Femte Mosebog på Brugbibelen.

Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.

📚 I appen finder du også

  • Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
  • Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
  • Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
  • Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
  • Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer