Det Gamle Testamente · Historiske bøger · Dommerbogen
Dommerbogen kapitel 12
15 vers
📖 Læs Dom 12 med hebraisk grundtekst
Sammenfatning
Efraimitterne truer Jefta, fordi de ikke kom med i krigen mod ammonitterne. Gileaditterne slår dem og afslører flygtningene ved Jordans vadesteder med ordet »shibbolet«. Jefta dør efter seks år som dommer. Derefter nævnes de mindre dommere Ibsan, Elon og Abdon med deres store familier og deres år som dommere.
Indhold
Efraimiterne angribe Jeftha, fordi han ikke havde taget dem med i strid imod Ammons børn, de blive slagne af Jeftha; han dør, 1-7; Ibzan, Elon og Abdon dømme Israel, 8-15.
Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.
Teksten
Efraimitterne angriber Jefta fordi han ikke havde taget dem med i kampen mod ammonitterne; de bliver slået af Jefta; han dør
1 Lederne af Efraims stamme kaldte nu deres mænd til våben. De krydsede floden ved Zafon og sagde til Jefta: »Hvorfor gik du over for at kæmpe mod ammonitterne uden at kalde os sammen til at tage med dig? Nu brænder vi huset af over hovedet på dig.«
2 Jefta svarede dem: »Jeg og mit folk lå i voldsom strid med ammonitterne, og jeg kaldte på jer, men I frelste mig ikke fra dem.
3 Da jeg så at I ikke ville frelse mig, tog jeg mit liv i mine egne hænder og drog over mod ammonitterne. HERREN gav mig sejr over dem. Hvorfor kommer I til mig i dag for at kæmpe mod mig?«
4 Jefta samlede alle mænd i Gilead og kæmpede mod Efraim. Mændene i Gilead slog Efraim, for de havde sagt: »I der kommer fra den del af Gilead som ligger mellem Efraims land og Manasse, er flygtet fra Efraim.«
5 Gileaditterne havde indtaget de vadestæder ved Jordan-floden der lå over for Efraim, og når nogle af dem der var flygtet fra Efraim, kom og sagde: »Jeg vil gerne over floden,« spurgte gileaditterne ham: »Er du efraimit?« Og når han svarede: »Nej!«
6 sagde de til ham: »Sig shibbolet.« Han sagde så: »Sibbolet,« og kunne altså ikke udtale det rigtigt. Så greb de ham og slagtede ham der ved Jordan-flodens vadested. På den tid faldt der 42.000 efraimitter.
7 Jefta var dommer i Israel i seks år. Så døde gileaditten Jefta og blev begravet i en af byerne i Gilead.
Ibsan, Elon og Abdon er dommere i Israel
8 Efter ham var Ibsan af Betlehem dommer i Israel.
9 Han havde 30 sønner, og 30 døtre fik han gift uden for slægten, og 30 døtre hentede han udefra til sine sønner. Han var dommer i Israel i syv år.
10 Ibsan døde og blev begravet i Betlehem.
11 Efter ham var zebulonitten Elon dommer i Israel. Han var dommer i Israel i ti år.
12 Zebulonitten Elon døde, og han blev begravet i Ajjalon i Zebulon.
13 Efter ham var Abdon, Hillels søn fra Pir'aton, dommer i Israel.
14 Han havde 40 sønner og 30 sønnesønner som red på 70 unge æsler. Han var dommer i Israel i 8 år.
15 Abdon, Hillels søn fra Pir'aton, døde og blev begravet i Pir'aton i Efraim på amalekitternes bjerg.
Teksten er Den Frie Bibel.
Citeret og nævnt i Det Nye Testamente
- Mark 3,24 (henviser til v. 1)
- Matt 26,73 (henviser til v. 6)
- Mark 14,70 (henviser til v. 6)
- Joh 12,15 (henviser til v. 14)
Spørgsmål til bibelkredsen
Striden med efraimitterne v. 1
- Hvad anklager efraimitterne Jefta for, og hvad svarer han?
- Hvorfor ender stolthed og misundelse mellem stammerne i en blodig borgerkrig?
- Hvordan kan vi undgå, at krænket stolthed splitter et fællesskab eller en menighed?
Ibsan, Elon og Abdon er dommere i Israel v. 8
- Hvad fortæller teksten om Ibsan, Elon og Abdon?
- Hvorfor tror du, at bogen kun nævner disse dommere kort?
- Hvad betyder det for dig, at Gud også bruger mennesker, der ikke bliver husket for store gerninger?
Personer og steder i kapitlet
- Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
- Efraim (person) – Josefs anden søn og en af Israels stammer.
- Jefta (person) – En af Israels dommere, kendt for sit tragiske løfte.
- Ibsan (person) – En dommer i Israel fra Betlehem.
- Elon (person) – En dommer i Israel fra Zebulons stamme.
- Zebulon (person) – Israelitisk stamme, søn af Jakob og Lea
- Abdon (person) – En af Israels mindre dommere, fra Efraim
- Hillel (person) – Far til dommeren Abdon
- Manasse (person) – Josefs førstefødte søn, velsignet af Jakob.
- Ammon (sted) – Et gammelt folk og dets hovedstad, fjender af Israel.
- Gilead (sted) – Bjergrigt område øst for Jordan; stammeområde og personnavn.
- Jordan (sted) – En flod og en egn med stor betydning i Israels historie.
- Betlehem (sted) – Byen, hvor David og Jesus blev født.
- Piraton (sted) – En by i Efraim, hjemby for flere kendte israelitter
- Ajjalon (sted) – En levitby i Dan, hvor Josva gjorde sit under.
- Amalek (sted) – Et nomadefolk, efterkommere af Esau og fjender af Israel.
Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.
Læs videre
Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Dommerbogen på Brugbibelen.
Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.
📚 I appen finder du også
- Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
- Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
- Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
- Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
- Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer