Det Gamle Testamente · Store profeter · Esajas’ Bog
Esajas’ Bog kapitel 26
21 vers
📖 Læs Es 26 med hebraisk grundtekst
Sammenfatning
Judas folk synger om den stærke by, hvor HERREN giver fred til den, der stoler på ham, for han er en evig klippe. Folket længes efter Gud om natten og bekender, at alt godt, de har gjort, har han gjort for dem. Deres egne anstrengelser bar ingen frugt, men Gud lover: »Dine døde skal leve, mine lig skal stå op.« Det er et af GT's klareste ord om opstandelsen.
Indhold
Esajas fremfører Guds folks lovsang for deres forløsning og formaner dem til at forlade sig på Herren; for dem, som gør det, frelser Herren, men han nedtrykker de stolte, som foragte den tilbudne nåde, 1-12; han taler om Guds hjemsøgelser over det jødiske folk, dets omvendelse, håb og fortrøstning, 13-21.
Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.
Teksten
Guds folks lovsang for frelsen
1 På den dag skal denne sang synges i Judas land: »Vi har en stærk by, frelse sætter han som mure og ringmur.
2 Luk portene op, så et retfærdigt folk kan gå ind; det bevarer troskab.
3 Du bevarer fred, fred for den som har fast tillid, fordi han stoler på dig.
4 Stol på HERREN for evigt, for HERREN, HERREN er en evig klippe.
5 For han kaster dem ned der bor i det høje, i en ophøjet by; han skal vælte den, vælte den til jorden, så den ligger i støvet.
6 En fod skal træde den ned, en elendigs fødder, ringes fodtrin.«
7 Den retfærdiges sti er lige; ret er det spor du baner for en retfærdig.
8 Ja, på dine forordningers sti, HERRE, håber vi på dig! Efter dit navn og efter dit ry står en sjæls længsel.
9 Min sjæl længes efter dig om natten; ja, med min ånd i mit indre søger jeg dig længselsfuldt; for når dine forordninger er over jorden, lærer verdens beboere retfærdighed.
10 Bliver den ugudelige benådet, så lærer han aldrig retfærdighed; i retskafnes land handler han uretfærdigt og ser aldrig HERRENS højhed.
11 HERRE! Din hånd er løftet, men de ser det ingenlunde; de skal se og blive til skamme for din passion for dit folk; ja, ild skal fortære dem der er dine fjender.
12 HERRE! Du vil skænke os fred; for selv alle vores gerninger har du gjort for os.
13 HERREN vores Gud! Andre herrer end du har hersket over os; ved dig alene priser vi dit navn.
14 De døde bliver ingenlunde levende, underverdenens døde står ingenlunde op; visselig, du har straffet og udryddet dem og slettet hvert minde om dem.
15 Du har mangfoldiggjort folket, HERRE! Du har mangfoldiggjort folket, du har vist din herlighed; du har flyttet alle landets grænser langt væk.
16 HERRE! I trængslen søgte de dig, de fremførte stille bøn da din tugt var over dem.
17 Som en gravid der er nær ved at føde, vrider sig og skriger i sine veer, således havde vi det for dit ansigt, HERREN.
18 Vi var gravide, vred os; men blot som om vi fødte vind; vi skaffede på ingen måde landet frelse, og ingen verdensborgere blev født.
19 Dine døde skal leve, mine lig skal stå op. Vågn op, I der bor i støvet, og I skal juble! For en lysets dug er din dug, og jorden skal give underverdenens døde liv.
20 Gå, mit folk, kom ind i dine kamre, og luk dine døre efter dig; skjul dig et lille øjeblik, indtil vreden går over.
21 For se, HERREN går ud fra sin bolig for at straffe jordens beboeres synd mod ham; og jorden skal åbenbare sin blodskyld og ikke længere skjule sine dræbte.
Teksten er Den Frie Bibel.
Citeret og nævnt i Det Nye Testamente
- Matt 21,43 (henviser til v. 2)
- Matt 1,20 (henviser til v. 3)
- Joh 14,1 (henviser til v. 3)
- Fil 4,7 (henviser til v. 3)
- 1 Kor 11,24 (henviser til v. 8)
- Matt 27,18 (henviser til v. 11)
- Luk 19,39 (henviser til v. 11)
- Hebr 10,27 (henviser til v. 11)
- Joh 20,26 (henviser til v. 12)
- 2 Thess 3,16 (henviser til v. 12)
- Matt 22,29 (henviser til v. 19)
- Matt 27,52 (henviser til v. 19)
- Luk 7,14 (henviser til v. 19)
- Joh 11,24 (henviser til v. 19)
- Joh 20,9 (henviser til v. 19)
- Ef 5,14 (henviser til v. 19)
- 1 Thess 4,14 (henviser til v. 19)
- Åb 20,13 (henviser til v. 19)
- Matt 6,6 (henviser til v. 20)
- Hebr 10,37 (henviser til v. 20)
- Åb 6,11 (henviser til v. 20)
- Matt 2,16 (henviser til v. 21)
- Luk 11,50 (henviser til v. 21)
- Åb 13,10 (henviser til v. 21)
- Åb 18,20 (henviser til v. 21)
Spørgsmål til bibelkredsen
Guds folks lovsang for frelsen v. 1
- Hvem bevarer HERREN i fred (v. 3)?
- Hvad betyder det, at HERREN er en evig klippe?
- Hvor har du brug for at stole på HERREN i dag?
Længsel efter HERREN v. 7
- Hvornår længes sjælen efter Gud (v. 9)?
- Hvad betyder det, at Gud har gjort alle vores gerninger for os (v. 12)?
- Hvordan kan det befri dig, at frelsen er Guds værk og ikke dit?
Dine døde skal leve v. 16
- Hvad siger folket om deres egne veer og anstrengelser (v. 17–18)?
- Hvordan peger løftet i v. 19 frem mod opstandelsen i Kristus?
- Hvad betyder håbet om opstandelsen for dig, når du mister nogen?
Skjul dig et lille øjeblik v. 20
- Hvad skal folket gøre, indtil vreden går over?
- Hvorfor kan Guds folk være trygge, når HERREN går ud for at straffe?
- Hvor er dit »kammer«, hvor du kan søge ly hos Gud?
Personer og steder i kapitlet
- Juda (person) – Israelitisk stamme, kongerige og provins
Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.
Læs videre
Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Esajas’ Bog på Brugbibelen.
Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.
📚 I appen finder du også
- Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
- Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
- Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
- Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
- Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer