Det Gamle Testamente · Store profeter · Esajas’ Bog
Esajas’ Bog kapitel 57
21 vers
📖 Læs Es 57 med hebraisk grundtekst
Sammenfatning
De retfærdige dør, uden at nogen tager det til hjerte, men de går ind til fred. HERREN anklager folket for afgudsdyrkelse på høje og under grønne træer, hvor de endda ofrede børn, og for at søge hjælp hos Molok i stedet for hos ham. Afguderne kan ikke redde. Men den høje og hellige Gud bor også hos den knuste og ydmyge og lover fred til den, der er fjern, og den, der er nær.
Indhold
Esajas viser, hvorfor Guds straf kom over det jødiske folk, nemlig for deres uagtsomhed, hykleri, overtrædelse, afguderi og deres pagt med hedenske konger, 1-13; han trøster de troende, at de skulle komme til deres land igen, og lover stor nåde og fred for alle troende, men ikke for de ugudelige, 14-21.
Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.
Teksten
De retfærdiges død
1 Den retfærdige går til grunde, og der er ingen der tager det til hjerte; og trofaste mænd tages bort uden at nogen forstår at på grund af ondskaben tages den retfærdige bort.
2 Han skal gå ind til fred, de skal hvile på deres lejer, enhver der går den lige vej.
Straffetale mod afgudsdyrkerne
3 Men I, kom herhen, I børn af en troldkvinde yngel af en ægteskabsbryder og en luder!
4 Over hvem gør I jer lystige? Mod hvem vrænger I mund, rækker tungen langt ud? Er I ikke børn af synd, yngel af løgn?
5 I der brænder af brunst under egene, under hvert grønt træ, I der slagter børnene i dalene, under klippekløfterne!
6 I wadiens glatte sten har du din del, de, ja, de er din arvede jord, til dem har du også udgydt drikoffer, bragt madoffer; skulle jeg være tilfreds med disse ting?
7 På et højt og knejsende bjerg har du anbragt dit leje; også der gik du op for at ofre slagtoffer.
8 Men bag døren og dørstolpen har du sat dit mærke; ja, bortvendt fra mig blottede du dig og bød dig til, gjorde dit leje bredt og indgik forbindelse med nogle af dem; du elskede deres leje, du så deres lem.
9 Og du rejste hen til Molok med olie og øgede dine salver; og du sendte dine bud til det fjerne og bragte dem ned i dødsriget.
10 På grund af din lange rejse blev du træt, men du sagde ikke: »Det er håbløst!« Du fandt liv i din egen kraft, derfor blev du ikke svag.
11 Og hvem har du været bange for og frygtet, så du vil lyve? Men mig huskede du ikke, lagde mig ikke på dit hjerte! Er jeg ikke én der tier, og det fra gammel tid? Derfor vil du ikke frygte mig!
12 Jeg vil forkynde din retfærdighed og dine gerninger, men de vil ikke gavne dig.
13 Når du råber om hjælp, så lad din samling af afguder redde dig! En vind skal løfte dem alle sammen op, et vindpust skal tage dem; men den der søger tilflugt hos mig, skal arve landet og tage mit hellige bjerg til eje.
De ydmyges frelse
14 Men han sagde: »Byg, byg, ban vej, fjern hindring fra mit folks vej!«
15 For sådan sagde den høje og ophøjede, der bor evigt, og hvis navn er »Hellig«: »I det høje og hellige bor jeg, og hos den knuste og den med et ydmygt sind, for at genoplive den ydmyges sind og genoplive den knustes hjerte.
16 For jeg vil ikke for evigt gå i rette og ikke for altid vredes, for så ville de miste modet foran mit ansigt og det åndedræt jeg selv har skabt.
17 På grund af hans syndige begær blev jeg vred, og jeg slog ham, skjulte mig og var vred; men han gik frafalden sit eget hjertes vej.
18 Hans veje så jeg, og jeg vil helbrede ham, lede ham og til gengæld give ham trøst; for hans sørgende
19 skaber jeg læbers frugt: Fred, fred for den der er fjern, og for den der er nær,« sagde HERREN, »og jeg helbreder ham.
20 Men de ugudelige er som havet, oprørt, for stille kan det ikke ligge, og dets vande har skyllet dynd og slam op.
21 Der er ingen fred,« siger min Gud, »for de ugudelige.«
Teksten er Den Frie Bibel.
Citeret og nævnt i Det Nye Testamente
- Mark 4,29 (henviser til v. 1)
- Luk 2,29 (henviser til v. 1)
- ApG 8,2 (henviser til v. 1)
- Hebr 11,38 (henviser til v. 1)
- 2 Thess 1,7 (henviser til v. 2)
- Hebr 4,9 (henviser til v. 2)
- Matt 12,39 (henviser til v. 3)
- Luk 15,16 (henviser til v. 3)
- Åb 17,1 (henviser til v. 3)
- Kol 3,6 (henviser til v. 4)
- Matt 26,7 (henviser til v. 9)
- Luk 7,38 (henviser til v. 9)
- Matt 25,25 (henviser til v. 11)
- Joh 12,42 (henviser til v. 11)
- Joh 19,13 (henviser til v. 11)
- 1 Pet 3,6 (henviser til v. 11)
- Matt 3,3 (henviser til v. 14)
- 1 Pet 2,8 (henviser til v. 14)
- Matt 5,34 (henviser til v. 15)
- Matt 6,9 (henviser til v. 15)
- Matt 18,4 (henviser til v. 15)
- Mark 7,29 (henviser til v. 15)
- Luk 1,49 (henviser til v. 15)
- Luk 22,61 (henviser til v. 15)
- Joh 4,24 (henviser til v. 15)
- Joh 14,17 (henviser til v. 15)
- Joh 14,23 (henviser til v. 15)
- Kol 3,15 (henviser til v. 15)
- Jak 1,10 (henviser til v. 15)
- Mark 2,21 (henviser til v. 16)
Spørgsmål til bibelkredsen
De retfærdiges død v. 1
- Hvad sker der med den retfærdige ifølge v. 1–2?
- Hvad betyder det, at den retfærdige »skal gå ind til fred«?
- Hvordan kan dette løfte trøste os, når en troende dør?
Straffetale mod afgudsdyrkerne v. 3
- Hvad anklager HERREN folket for i v. 5–9?
- Hvorfor kalder profeten afgudsdyrkelse for troløshed, ligesom utroskab i et ægteskab?
- Hvor er vi i fare for at give vores hjerte til andet end Gud?
De ydmyges frelse v. 14
- Hvor bor den høje og hellige Gud ifølge v. 15?
- Hvordan kan Gud både være ophøjet og bo hos den knuste?
- Hvad betyder det for dig, at Gud vil genoplive den knustes hjerte?
Læs videre
Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Esajas’ Bog på Brugbibelen.
Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.
📚 I appen finder du også
- Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
- Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
- Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
- Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
- Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer