Det Gamle Testamente · Store profeter · Esajas’ Bog
Esajas’ Bog kapitel 59
21 vers
📖 Læs Es 59 med hebraisk grundtekst
Sammenfatning
HERRENS hånd er ikke for kort til at frelse; det er folkets synder, der har skilt dem fra Gud. Profeten beskriver løgn, vold og uret, og folket bekender: »Vores overtrædelser foran dig er mange.« Da ingen andre kunne gribe ind, bragte HERRENS egen arm frelse; han iførte sig retfærdighed som brynje og frelsens hjelm. En løskøber skal komme til Zion (jf. Rom 11,26), og Guds Ånd og ord skal blive hos hans folk.
Indhold
Profeten viser, at Herren lettelig kunne og ville høre og frelse folket, men at det ikke skete, deri var alene deres synder skyld, hvilke han her opregner, 1-8; han beklager og bekender folkets synder og overtrædelser imod Gud, 9-15; Gud lover at forløse dem, at straffe deres fjender, at sende dem Messias og evigt at regere dem med sin ånd og sit ord, 16-21.
Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.
Teksten
Folkets synder skiller dem fra Gud, der ønsker at frelse
1 Når HERRENS hånd ikke er for kort til at frelse, og hans hørelse ikke er svækket,
2 så er det i stedet jeres ugerninger der skabte splittelse mellem jer og jeres Gud; og jeres synder skjulte ham for jer, så han ikke hørte.
3 For jeres hænder er plettet med blod og jeres fingre med ugerning; jeres læber har talt løgn, jeres tunge udtaler uret.
4 Der er ingen der sagsøger i retfærdighed, og ingen får en retssag på et sandt grundlag; man stoler på det golde og taler løgn, undfanger ulykke og føder ondskab.
5 De udruger slangeæg og væver edderkoppespind; den der spiser af deres æg, vil dø, og det der er trådt i stykker, vil udklække en giftslange.
6 Deres spind duer ikke til tøj, og man kan ikke tildække sig med deres arbejde. Deres arbejde er ondskabs arbejde, og der er voldsgerninger i deres hænder.
7 Deres fødder løber efter det onde, og de skynder sig med at udgyde uskyldigt blod. deres planer er ondskabs planer; der er vold og voldshandlinger på deres veje.
8 Fredens vej kender de ikke, og der er ingen ret i deres spor; deres stier gør de krogede for sig selv, hver den der træder ad den, kender ikke til fred.
Profeten bekender folkets synd
9 Derfor er retten langt væk fra os, og retfærdigheden når ikke frem til os; vi venter på lys, men se, der er mørke; på lysglans, men vi vandrer i mulm.
10 Vi famler som de blinde efter en væg, og som en der ikke har øjne, famler vi; vi snubler ved middagstid som var det skumringen, i vores bedste alder som de døde.
11 Vi brummer alle som bjørnene, og vi kurrer som duerne; vi venter på retfærdigheden, men den kommer ikke, på frelse, den er langt borte fra os.
12 For vores overtrædelser foran dig er mange, og vores synder vidner imod os; for vores overtrædelser er sammen med os, og vores ugerninger, dem kender vi:
13 Vi gjorde oprør og fornægtede HERREN, vi trak os bort fra vores Gud, vi talte for undertrykkelse og frafald, vi undfangede og udtalte løgneord fra hjertet.
14 Og retten er trængt tilbage, og retfærdighed står langt borte, for sandhed er snublet på torvet, og retskaffenhed kan ikke få adgang.
15 Så sandhed vil mangle, og den der holder sig fra ondt, udplyndres. HERREN så det; det var i hans øjne ondt at der ingen retfærdighed var.
Gud vil befri sit folk og sende løskøberen
16 Og han så at der ikke var nogen, og han undrede sig over at ingen gik i forbøn for dem Men hans egen arm bragte frelse for ham, og hans retfærdighed, den støttede ham.
17 Han iførte sig retfærdighed som brynje, og frelsens hjelm på sit hoved; han iførte sig hævnens klæder som dragt, hyllede sin passion om sig som en kappe.
18 Alt efter handlinger vil han gengælde: vrede mod sine modstandere, handling mod sine fjender; kystområderne vil han gengælde med handling.
19 Så vil de fra vest frygte HERRENS navn og fra øst hans herlighed; for han kommer som den rivende flod; den drives frem af HERRENS Ånd.
20 Og der skal komme en løskøber til Zion og til dem der omvender sig fra overtrædelse, i Jakob, lyder HERRENS udsagn.
21 Men hvad mig angår, dette er min pagt med dem, har HERREN sagt: Min Ånd, der er over dig, og mine ord, som jeg har lagt i din mund, vil ikke vige fra din mund eller dine efterkommeres mund eller dine efterkommeres efterkommeres mund, har HERREN sagt; fra nu af og til evig tid!
Teksten er Den Frie Bibel.
Citeret og nævnt i Det Nye Testamente
- Rom 3,15 (citerer v. 7)
- Rom 3,15 (citerer v. 7)
- Rom 3,15 (citerer v. 8)
- Rom 11,26 (citerer v. 20)
- Rom 11,26 (citerer v. 20)
- Rom 11,26 (citerer v. 21)
- Mark 6,5 (henviser til v. 1)
- ApG 20,30 (henviser til v. 3)
- Rom 3,13 (henviser til v. 3)
- ApG 5,4 (henviser til v. 4)
- ApG 24,9 (henviser til v. 4)
- Jak 1,15 (henviser til v. 4)
- ApG 28,3 (henviser til v. 5)
- Matt 2,16 (henviser til v. 7)
- Joh 13,30 (henviser til v. 7)
- ApG 23,15 (henviser til v. 7)
- Rom 3,17 (henviser til v. 8)
- Joh 8,27 (henviser til v. 10)
- Matt 22,16 (henviser til v. 13)
- Luk 7,25 (henviser til v. 17)
- Gal 4,18 (henviser til v. 17)
- Ef 6,14 (henviser til v. 17)
- Ef 6,17 (henviser til v. 17)
- 1 Thess 5,8 (henviser til v. 17)
- Rom 11,9 (henviser til v. 18)
- Matt 8,11 (henviser til v. 19)
- Åb 12,15 (henviser til v. 19)
- Luk 7,19 (henviser til v. 20)
- Luk 24,21 (henviser til v. 20)
- Luk 24,49 (henviser til v. 20)
Spørgsmål til bibelkredsen
Folkets synder skiller dem fra Gud, der ønsker at frelse v. 1
- Hvad har skabt splittelse mellem folket og Gud (v. 2)?
- Hvordan bruger Paulus v. 7–8 til at vise, at alle har syndet (Rom 3,15–17)?
- Hvad kan stå imellem dig og Gud, og hvad gør du ved det?
Profeten bekender folkets synd v. 9
- Hvordan beskriver folket sig selv i v. 9–11?
- Hvorfor er bekendelsen i v. 12–13 vigtig for at blive frelst?
- Hvordan kan du bruge v. 12 i din egen syndsbekendelse?
Gud vil befri sit folk og sende løskøberen v. 16
- Hvad gjorde HERREN, da han så, at ingen gik i forbøn (v. 16)?
- Hvordan peger løftet om løskøberen frem mod Kristus (Rom 11,26)?
- Hvordan bruger Paulus billedet af brynjen og hjelmen i Ef 6,14–17?
Personer og steder i kapitlet
- Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
- Jerusalem (sted) – Israels hovedstad, en hellig by for tre religioner
Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.
Læs videre
Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Esajas’ Bog på Brugbibelen.
Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.
📚 I appen finder du også
- Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
- Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
- Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
- Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
- Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer