Det Gamle Testamente · Store profeter · Esajas’ Bog
Esajas’ Bog kapitel 6
13 vers
📖 Læs Es 6 med hebraisk grundtekst
Sammenfatning
I kong Uzzijas dødsår ser Esajas Herren på en høj trone, mens seraferne råber: »Hellig, hellig, hellig er Hærskarers HERRE.« Esajas erkender sin urenhed, men et glødende kul fra alteret renser hans læber, og hans synd er sonet. Han svarer: »Her er jeg, send mig!« Men folket skal høre uden at forstå, indtil landet ligger øde; kun en hellig stub bliver tilbage. Ifølge Joh 12,41 så Esajas her Kristi herlighed.
Indhold
Esajas ser Guds herlighed, hører englenes lovsang, beklager sin og sit folks urenhed, og en engel trøster ham, 1-7; Herren kalder ham til fremdeles at prædike for det genstridige folk, af hvilke få skulle frelses, 8-13.
Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.
Teksten
Esajas kaldes til profet
1 I kong Uzzijas dødsår så jeg Herren sidde på en høj og ophøjet trone, og hans slæb fyldte templet.
2 Der stod serafer over ham. Hver af dem havde seks vinger; og med to skjulte de ansigtet, med to skjulte de deres fødder, og med to fløj de.
3 Og de råbte til hinanden og sagde: »Hellig, hellig, hellig er Hærskarers HERRE; hele jorden er fuld af hans herlighed.«
4 Og dørposterne med dørtærsklerne rystede ved lyden af den der råbte, og huset blev fuldt af røg.
5 Da sagde jeg: »Ve mig, for det er ude med mig! For jeg er en mand med urene læber, og jeg bor midt iblandt et folk der har urene læber. Og nu har mine øjne set Kongen, Hærskarers HERRE.«
6 Så fløj en af seraferne hen til mig. I sin hånd havde han et stykke glødende kul, han havde taget fra alteret med en tang.
7 Og han berørte min mund og sagde: »Se, dette kul har rørt ved dine læber; din skyld er fjernet, og din synd er sonet.«
8 Og jeg hørte Herrens stemme, som sagde: »Hvem skal jeg sende? Og hvem vil gå for os?« Da sagde jeg: »Se, her er jeg, send mig!«
9 Og han sagde: »Gå hen og sig til dette folk: I skal høre og høre, men ikke forstå, se og se, men ikke erkende!
10 Gør dette folks hjerte fedt, gør dets ører tunghøre, og smør dets øjne ind, så det ikke ser med dets øjne og hører med dets ører og forstår med dets hjerte, så det omvender sig, og han må helbrede det.«
11 Men jeg spurgte: »Hvor længe, HERRE?« Og han svarede: »Indtil byerne ligger øde uden indbyggere, husene uden beboere, landet er helt ødelagt,
12 HERREN har ført folket langt bort, og der er mange forladte steder i landet.
13 Og bliver der en tiendedel til overs i det, skal også den ødelægges. Men ligesom der bliver en stub tilbage af terebinten og stenegen når de er fældet, sådan skal denne stub være hellig sæd.«
Teksten er Den Frie Bibel.
Citeret og nævnt i Det Nye Testamente
- Matt 13,14 (citerer v. 9)
- Mark 4,12 (citerer v. 9)
- Luk 8,10 (citerer v. 9)
- ApG 28,26 (citerer v. 9)
- Matt 13,14 (citerer v. 9)
- Mark 4,12 (citerer v. 9)
- Luk 8,10 (citerer v. 9)
- ApG 28,26 (citerer v. 9)
- Matt 13,14 (citerer v. 10)
- Mark 4,12 (citerer v. 10)
- Joh 12,40 (citerer v. 10)
- ApG 28,26 (citerer v. 10)
- Joh 12,40 (citerer v. 10)
- Joh 12,41 (henviser til v. 1)
- ApG 7,32 (henviser til v. 1)
- Åb 4,2 (henviser til v. 1)
- Hebr 1,7 (henviser til v. 2)
- Åb 4,8 (henviser til v. 2)
- Ef 3,21 (henviser til v. 3)
- Hebr 12,21 (henviser til v. 3)
- Åb 15,8 (henviser til v. 4)
- Luk 5,8 (henviser til v. 5)
- Luk 17,10 (henviser til v. 5)
- Rom 7,21 (henviser til v. 5)
- 1 Kor 9,16 (henviser til v. 5)
- ApG 9,10 (henviser til v. 8)
- Rom 1,15 (henviser til v. 8)
- Mark 3,5 (henviser til v. 9)
- Mark 7,14 (henviser til v. 9)
- Mark 8,18 (henviser til v. 9)
Spørgsmål til bibelkredsen
Esajas kaldes til profet v. 1
- Hvad råber seraferne til hinanden (v. 3)?
- Hvorfor siger Esajas »Ve mig«, og hvordan bliver han renset (v. 5–7)?
- Hvad betyder det for dig, at Gud først tilgiver og derefter sender?
Folkets forhærdede hjerte v. 9
- Hvad skal Esajas sige til folket (v. 9–10)?
- Hvordan bruger Jesus disse ord om dem, der ikke ville tage imod ham (Matt 13,14–15)?
- Hvordan kan du holde dit hjerte åbent for Guds ord?
Personer og steder i kapitlet
- Uzzija (person) – Konge i Juda, regerede i 52 år
Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.
Læs videre
Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Esajas’ Bog på Brugbibelen.
Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.
📚 I appen finder du også
- Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
- Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
- Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
- Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
- Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer