Studiebibelen

Det Gamle Testamente · Historiske bøger · Esters Bog

Esters Bog kapitel 9

32 vers

📖 Læs Est 9 med hebraisk grundtekst

Sammenfatning

Den dag, jødernes fjender havde håbet at få magt over dem, vender det sig om. Jøderne forsvarer sig i hele riget, og Hamans ti sønner dræbes, men jøderne rører ikke ved byttet. Bagefter hviler de og holder fest. Mordokaj og Ester pålægger jøderne hvert år at fejre purim den fjortende og femtende adar med gæstebud, gaver af mad og gaver til de fattige.

Indhold

Der tiden kommer, udrydde jøderne mange tusinde af deres fjender og ihjelslå Hamans ti sønner og få frihed i staden Susan til at gøre ligeså den følgende dag, 1-16; jøderne holde højtid på den fjortende dag i den tolvte måned, men de i Susan på den femtende dag, fordi de da havde fået ro for deres fjender; den dag kaldes Purims højtid, 17-32.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

1 I den tolvte måned, det er måneden adar, på den trettende dag, da kongens befaling og lov skulle udføres, den dag jødernes fjender havde håbet at få magt over dem, vendte det sig om, så jøderne selv fik magt over dem, der hadede dem.

2 Jøderne samledes i deres byer i alle kong Ahasverus' provinser for at lægge hånd på dem, der ville dem ondt. Ingen kunne stå sig imod dem, for frygten for dem var faldet over alle folkene.

3 Alle fyrsterne i provinserne, satrapperne, statholderne og kongens embedsmænd støttede jøderne, for frygten for Mordokaj var faldet over dem.

4 Mordokaj var nemlig blevet en mægtig mand i kongens palads, og rygtet om ham gik gennem alle provinserne, for manden Mordokaj blev mere og mere mægtig.

5 Jøderne slog alle deres fjender med sværdet, dræbte og tilintetgjorde dem og gjorde med dem, der hadede dem, som de ville.

6 I borgen Susa dræbte og tilintetgjorde jøderne fem hundrede mand.

7 Parshandata, Dalfon og Aspata,

8 Porata, Adalja og Aridata,

9 Parmashta, Arisaj, Aridaj og Vajzata,

10 de ti sønner af Haman, Hammedatas søn, jødernes fjende, dræbte de. Men de rørte ikke ved byttet.

11 Samme dag fik kongen at vide, hvor mange der var dræbt i borgen Susa.

12 Kongen sagde til dronning Ester: »I borgen Susa har jøderne dræbt og tilintetgjort fem hundrede mand og Hamans ti sønner. Hvad mon de så har gjort i kongens andre provinser? Hvad beder du nu om? Du skal få det. Hvad ønsker du ellers? Det skal ske.«

13 Ester svarede: »Hvis kongen synes, så lad jøderne i Susa få lov til også i morgen at gøre efter dagens lov, og lad Hamans ti sønner blive hængt op på pælen.«

14 Kongen befalede, at det skulle ske. Loven blev udstedt i Susa, og Hamans ti sønner blev hængt op.

15 Jøderne i Susa samledes også på den fjortende dag i måneden adar og dræbte tre hundrede mand i Susa. Men de rørte ikke ved byttet.

16 Også de andre jøder i kongens provinser samledes og forsvarede deres liv og fik ro for deres fjender. De dræbte femoghalvfjerds tusind af dem, der hadede dem, men de rørte ikke ved byttet.

17 Det skete på den trettende dag i måneden adar. På den fjortende dag hvilede de og gjorde den til en dag med gæstebud og glæde.

18 Men jøderne i Susa samledes både den trettende og den fjortende dag, og på den femtende hvilede de og gjorde den til en dag med gæstebud og glæde.

19 Derfor fejrer jøderne på landet, der bor i de ubefæstede byer, den fjortende dag i måneden adar med glæde og gæstebud som en festdag, hvor man sender hinanden gaver af mad.

20 Mordokaj skrev disse begivenheder ned og sendte breve til alle jøderne i alle kong Ahasverus' provinser, både nær og fjern,

21 og pålagde dem hvert år at fejre den fjortende og den femtende dag i måneden adar

22 som de dage, hvor jøderne fik ro for deres fjender, og som den måned, hvor deres sorg blev vendt til glæde og deres klage til fest. De skulle gøre dem til dage med gæstebud og glæde, hvor man sender hinanden gaver af mad og giver gaver til de fattige.

23 Jøderne tog imod det, de allerede var begyndt på, og det, Mordokaj havde skrevet til dem, som en fast skik.

24 For agagitten Haman, Hammedatas søn, alle jøders fjende, havde lagt planer om at udrydde jøderne og havde kastet pur, det vil sige lod, for at knuse og udrydde dem.

25 Men da sagen kom for kongen, befalede han skriftligt, at den onde plan, Haman havde udtænkt mod jøderne, skulle falde tilbage på hans eget hoved, og man hængte ham og hans sønner op på pælen.

26 Derfor kalder man disse dage purim efter ordet pur. Og på grund af alt, hvad der stod i dette brev, og det, de selv havde oplevet, og det, der var overgået dem,

27 vedtog jøderne og gjorde det til en fast skik for sig selv, for deres efterkommere og for alle, der sluttede sig til dem, at de uden undtagelse hvert år skulle fejre disse to dage, som det var foreskrevet, og på den fastsatte tid.

28 Disse dage skal mindes og fejres i hver eneste slægt, i hver eneste familie, i hver eneste provins og i hver eneste by. Disse purimdage må aldrig forsvinde blandt jøderne, og mindet om dem må aldrig ophøre hos deres efterkommere.

29 Dronning Ester, Abihajils datter, og jøden Mordokaj skrev med fuld myndighed for at stadfæste dette andet brev om purim.

30 Breve blev sendt til alle jøderne i de hundrede og syvogtyve provinser i Ahasverus' rige med ord om fred og troskab,

31 for at stadfæste disse purimdage på deres fastsatte tid, sådan som jøden Mordokaj og dronning Ester havde pålagt dem, og sådan som de havde pålagt sig selv og deres efterkommere forskrifterne om faste og klage.

32 Esters befaling stadfæstede disse forskrifter om purim, og det blev skrevet ned i en bog.

Den Frie Bibel har endnu ikke oversat kapitlet; teksten er nudansk, skrevet med AI ud fra den hebraiske tekst og 1871-oversættelsen. Den er ikke en autoriseret oversættelse.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

Spørgsmål til bibelkredsen

Det vender sig om v. 1

  • Hvad skete der på den trettende dag i adar?
  • Hvad betyder det, at »det vendte sig om« (v. 1)?
  • Hvor har du set Gud vende en ond situation?

Den anden dag i Susa v. 11

  • Hvad bad Ester om, og hvad gjorde jøderne i Susa den næste dag?
  • Hvorfor understreges det flere gange, at de ikke rørte ved byttet?
  • Hvordan kan man forsvare sig uden at være drevet af grådighed eller hævn?

Festen og hvilen v. 17

  • Hvornår hvilede jøderne, og hvordan fejrede de dagen?
  • Hvorfor følger hvile og glæde efter redningen?
  • Hvordan kan du takke Gud for de gange, du er blevet hjulpet?

Purimfesten indstiftes v. 20

  • Hvad skulle jøderne gøre hvert år ifølge Mordokajs brev?
  • Hvorfor er det vigtigt at mindes Guds redning med en fest?
  • Hvordan kan kirkens fester hjælpe dig til at huske, hvad Gud har gjort?

Personer og steder i kapitlet

  • Juda (person) – Israelitisk stamme, kongerige og provins
  • Mordokaj (person) – Esters fætter, en jødisk leder ved det persiske hof.
  • Haman (person) – En persisk embedsmand, der planlagde at udrydde jøderne.
  • Ester (person) – Jødisk dronning i Persien; reddede sit folk fra folkemord.
  • Ahasverus (person) – Persisk storkonge (sandsynligvis Xerxes 1.); Esters mand
  • Hammedata (person) – Far til Haman, jødernes fjende.
  • Aspata (person) – En af Hamans ti sønner
  • Dalfon (person) – Søn af Haman, jødernes fjende
  • Parshandata (person) – Søn af Haman, dræbt af jøderne
  • Adalja (person) – Søn af Haman, jødernes fjende
  • Aridata (person) – Søn af Haman, jødernes fjende
  • Porata (person) – Søn af Haman, jødernes fjende
  • Aridaj (person) – Søn af Haman, jødernes fjende
  • Arisaj (person) – Søn af Haman, jødernes fjende
  • Parmashta (person) – Søn af Haman, dræbt af jøderne
  • Vajzata (person) – Søn af Haman, jødernes fjende
  • Agag (person) – Amalekitisk konge, der blev taget til fange og dræbt af Samuel
  • Abihajil (person) – Far til Ester (Hadassa)
  • Susa (sted) – Hovedstad i Perserriget

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Esters Bog på Brugbibelen.

Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.

📚 I appen finder du også

  • Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
  • Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
  • Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
  • Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
  • Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer