Studiebibelen

Det Gamle Testamente · Store profeter · Jeremias’ Bog

Jeremias’ Bog kapitel 11

23 vers

📖 Læs Jer 11 med hebraisk grundtekst

Sammenfatning

Jeremias skal minde Juda om pagten, som HERREN sluttede med fædrene, da han førte dem ud af Egypten: »Hør min røst, så skal I være mit folk.« Men både Israel og Juda har brudt pagten og dyrket Ba'al, og derfor kommer der ulykke. Jeremias må ikke bede for dem. Mændene i Anatot vil slå ham ihjel, og han er som et tillidsfuldt lam, der føres til slagtning.

Indhold

Profeten skal formane folket til at holde den pagt, som Gud havde gjort med deres fædre, 1-8; truer, at der skal komme ulykke over dem, hvilken ej skulle afvendes, deres guder skulle ej hjælpe dem, profeten måtte ej bede for dem, templet og staden skulle opbrændes ved ild, 9-17; han klager over borgerne i Anathoth, som ville ihjelslå ham; men Herren truer dem hårdelig, 18-23.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

HERREN gentager pagtens ord og forbandelsen når den brydes

1 Ordet som kom til Jeremias fra HERREN:

2 »Hør denne pagts ord. Du skal tale dem til Judas mænd og imod Jerusalems indbyggere,

3 og du skal sige til dem: Sådan siger HERREN Israels Gud: Forbandet være det menneske som ikke vil høre denne pagts ord,

4 som jeg befalede jeres fædre den dag jeg førte dem ud af Egyptens land, ud af jernsmelteovnen: Hør min røst og I skal handle efter dem, efter alt hvad jeg befaler jer, så skal I være mit folk, og jeg, jeg vil være jeres Gud

5 for at jeg kan holde den ed som jeg svor til jeres fædre, at give dem et land der flyder med mælk og honning som på denne dag.« Jeg svarede, og jeg sagde: »Amen, HERRE!«

6 HERREN sagde til mig: »Udråb alle disse ord i Judas byer og i Jerusalems gader: Hør denne pagts ord og I skal handle efter dem!

7 For jeg formanede indtrængende jeres fædre den dag da jeg førte dem op fra Egyptens land, og indtil denne dag har jeg tidligt og ustandseligt indtrængende formanet: >Hør min røst!<

8 Men de hørte ikke og bøjede ikke deres øre; derimod fulgte de hver sit onde hjertes forstokkethed. Jeg bragte dem alle denne pagts ord som jeg befalede at de skulle handle efter, men de gjorde det ikke.«

Israel og Juda har brudt pagten, og HERREN profeterer ulykke

9 HERREN sagde til mig: »En sammensværgelse har fundet sted blandt Judas mænd og Jerusalems indbyggere.

10 De er vendt tilbage til deres forfædres synder, de som afslog at høre mine ord. Og de er også gået efter andre guder for at tjene dem. Israels hus og Judas hus brød min pagt som jeg havde sluttet med deres fædre.

11 Derfor, sådan siger HERREN: Se, jeg bringer over dem en ulykke som de ikke vil være i stand til at undslippe fra. De vil råbe om hjælp til mig, men jeg vil ikke høre på dem.

12 Så vil Judas byer og Jerusalems indbyggere gå hen og råbe om hjælp til guderne som de brænder røgelse for. Men de vil på ingen måde frelse dem når ulykken kommer.

13 For så mange som dine byer er dine guder, Juda. Så mange som Jerusalems gader er de altre I har sat op for skændslen, altre til at brænde røgelse for Ba'al.

14 Men du, gå ikke i forbøn for dette folk, og opløft hverken klageskrig eller bøn for dem, for jeg vil ikke høre dem til den tid de kalder på mig på grund af deres ulykke.

15 Hvad vil min elskede i mit hus, hun som har onde hensigter? De er mange, og de frembærer helligt kød fra dig på grund af din ondskab, og da jubler du.

16 Et grønt oliventræ, smukt i frugt og form, kaldte HERREN dit navn. Til lyden af en mægtig raslen har han sat ild til det, og dets grene brækkede.

17 Hærskarers HERRE, han som plantede dig, han har talt ulykke over dig på grund af den ondskab som Israels hus og Judas hus gjorde mod sig selv ved at krænke mig, ved at brænde røgelse for Ba'al.«

Jeremias' fjender lægger onde planer imod ham

18 HERREN forkyndte mig det, så jeg vidste det da han lod mig se deres handlinger.

19 Men jeg var som et tillidsfuldt lam der bringes hen for at blive slagtet. Og jeg vidste ikke at de udtænkte planer mod mig: »Lad os ødelægge træet med dets frugt, og lad os skære ham af fra de levendes land, så hans navn ikke huskes mere.«

20 Hærskarers HERRE, som dømmer retfærdigt, som prøver nyrer og hjerte, lad mig se din hævn over dem, for jeg har gjort dig opmærksom på min sag.

21 Derfor, sådan siger HERREN angående mændene i Anatot, de som stræber dig efter livet og siger: »Du skal ikke profetere i HERRENS navn, ellers vil du sandelig dø ved vores hånd!«

22 Derfor, sådan siger Hærskarers HERRE: »Se, jeg hjemsøger dem, de unge mænd vil dø ved sværdet; deres sønner og deres døtre vil dø af hungersnød.

23 Der skal ikke blive en rest tilbage af dem, for jeg bringer ulykke over mændene i Anatot i året for deres hjemsøgelse.«

Teksten er Den Frie Bibel.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

Spørgsmål til bibelkredsen

HERREN gentager pagtens ord og forbandelsen når den brydes v. 1

  • Hvad lovede HERREN fædrene, og hvad krævede han (v. 4–5)?
  • Hvad betyder det, at Jeremias svarer »Amen, HERRE!«?
  • Hvordan kan du sige amen til Guds Ord i dit liv?

Pagten er brudt v. 9

  • Hvordan har folket brudt pagten (v. 10–13)?
  • Hvorfor vil HERREN ikke høre dem, når ulykken kommer (v. 11 og 14)?
  • Hvad kan det lære dig om ikke at udsætte omvendelsen?

Jeremias' fjender lægger onde planer imod ham v. 18

  • Hvem lægger planer mod Jeremias, og hvad siger de (v. 19 og 21)?
  • Hvordan minder billedet af lammet, der bringes til slagtning, om Es 53,7 og Kristus?
  • Hvordan kan du lægge din sag i Guds hånd, når du bliver uretfærdigt behandlet (v. 20)?

Personer og steder i kapitlet

  • Juda (person) – Israelitisk stamme, kongerige og provins
  • Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
  • Jeremias (person) – Søn af Hilkija, profet i Judas sidste tid.
  • Jerusalem (sted) – Israels hovedstad, en hellig by for tre religioner
  • Egypten (sted) – Oldtidsrige; israelitterne var slaver der; plagerne og udvandringen
  • Anatot (sted) – En levitby i Benjamin, profeten Jeremias' hjemby.

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Jeremias’ Bog på Brugbibelen.

Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.

📚 I appen finder du også

  • Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
  • Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
  • Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
  • Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
  • Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer