Jeremias’ Bog kapitel 44

Sammenfatning

Jeremias taler til judæerne i Egypten: Jerusalem ligger i ruiner, fordi folket tilbad andre guder, og nu gør de det samme i Egypten. Mændene og kvinderne svarer, at de vil blive ved med at brænde røgelse for himlens dronning, for dengang gik det dem godt. Jeremias svarer, at netop afgudsdyrkelsen bragte ulykken. HERREN vil hjemsøge dem i Egypten, kun få skal vende hjem, og Farao Hofra skal gives i sine fjenders hånd som tegn.

Indhold

Jeremias foreholder jøderne i Egypten, at de ikke alene ikke lagde på hjertet den store straf over deres fædre for disses afguderi, men og gjorde det værre end de, hvorfor de skulle straffes med sværd og hunger, 1-14; de svarer, at de ville blive ved deres afguderi, hvorved de tidligere have befundet sig vel, 15-19; Jeremias foreholder dem, at de derfor var blevet straffede, og forkynder dem Guds hårde straf, og som tegnet derpå, hvad der skulle vederfares kongen af Egypten, 20-30.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

HERRENS dom over sit folks afgudsdyrkelse i Egypten

¹ Det ord som kom til Jeremias angående alle de judæere, som boede i Egyptens land, som boede i Migdol og i Takpankes og i Nof og i landet Patros.:

² »Sådan siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: I, ja, I har set al den ulykke som jeg har bragt over Jerusalem og over alle Judas byer. Og se, de er på denne dag en ruinhob, og ingen bor i dem

³ på grund af deres ondskab som de gjorde idet de krænkede mig ved at gå hen og brænde røgelse for at tjene andre guder som de ikke har kendt - de, I og jeres fædre.

⁴ Og jeg sendte til jer alle mine tjenere, profeterne - tidligt og ustandseligt sendte jeg - for at sige: >Gør dog ikke denne vederstyggelighed som jeg hader!<

⁵ Men de hørte ikke og bøjede ikke deres øre for at vende om fra deres ondskab og ikke brænde røgelse for andre guder.

⁶ Så min harme og vrede blev udgydt og brændte i Judas byer og i Jerusalems gader, og de blev til en ruinhob, til en ødemark som på denne dag.

⁷ Og nu, sådan siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Hvorfor gør I en så stor ulykke mod jer selv, at lade jer udrydde, mand og hustru, spædbarn og diende, af Judas midte, så at der ikke lades en rest tilbage af jer,

⁸ ved at krænke mig ved jeres hænders gerninger, ved at brænde røgelse for andre guder i Egyptens land, som I er kommet til for at bo der som fremmede, så at I udsletter jer selv, og så at I er til forbandelse og til vanære blandt alle jordens folkeslag?

⁹ Har I glemt jeres fædres onde gerninger og Judas kongers onde gerninger og deres hustruers onde gerninger og jeres egne onde gerninger og jeres hustruers onde gerninger som de gjorde i Judas land og i Jerusalems gader?

¹⁰ Indtil denne dag er de ikke sønderknuste, og de frygter ikke og vandrer ikke efter min lov og mine lovbud, som jeg har sat foran jer og foran jeres fædre.

¹¹ Derfor, sådan siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg retter mit ansigt mod jer til ulykke og for at skære hele Juda af,

¹² og jeg tager Judas rest, de som har rettet deres ansigt mod at drage til landet Egypten for at bo der som fremmede. De skal alle omkomme, i Egyptens land skal de falde for sværdet, ved hungersnøden skal de omkomme, fra den mindste til den største, og ved sværdet og ved hungersnøden skal de dø. Og de skal være en forbandelsesed, til rædsel og til forbandelse og til skændsel.

¹³ Jeg vil hjemsøge dem som bor i Egyptens land, ligesom jeg har hjemsøgt Jerusalem med sværdet, med hungersnøden og med pesten.

¹⁴ Der skal ikke være en undsluppen eller en overlevende blandt Judas rest, - de som kommer for at bo der som fremmede i Egyptens land - og for så at vende tilbage til Judas land, som de dér længes efter at vende tilbage til for at bo dér. For de skal ikke vende tilbage, undtagen dem der er undsluppet.«

Israels rest i Egypten insisterer på at fortsætte afgudsdyrkelsen

¹⁵ Så svarede de Jeremias - alle de mænd som vidste at deres hustruer brændte røgelse for andre guder, og alle kvinderne som stod der, en stor forsamling og hele folket, som boede i Egyptens land i Patros:

¹⁶ »Det ord som du har talt til os i HERRENS navn - vi vil ikke lytte til dig.

¹⁷ For vi vil bestemt gøre efter hvert et ord som er udgået af vores egen mund: At brænde røgelse for himlens dronning, og vi vil udøse drikofre for hende ligesom vi har gjort – vi og vores fædre, vores konger og vores ledere - i Judas byer og i Jerusalems gader. Vi blev mætte af brød, og vi havde det rigtig godt, og ulykke så vi ikke.

¹⁸ Men siden vi er holdt op med at brænde røgelse for himlens dronning og udøse drikofre for hende, har vi manglet alt, og ved sværdet og ved hungersnøden er vi omkommet.

¹⁹ Når vi brænder røgelse for himlens dronning og udøser drikofre for hende, mon det er uden vores mænd at vi har lavet offerkager for hende for at afbilde hende og så udøse drikofre for hende?«

Jeremias’ fordømmelse af afgudsdyrkelsen

²⁰ Da sagde Jeremias til hele folket - imod mændene og imod kvinderne og imod hele folket, de som havde svaret ham:

²¹ »De røgofre som I har brændt i Judas byer og i Jerusalems gader, I og jeres fædre, jeres konger og jeres ledere og landets folk, har HERREN ikke husket dem og er det ikke gået ham til hjertet?

²² HERREN kunne ikke længere bære det på grund af jeres onde gerninger, på grund af de vederstyggeligheder som I har gjort. Og jeres land er blevet til en ruinhob og til rædsel og til forbandelse uden indbygger ligesom på denne dag.

²³ Fordi I har brændt røgelse, og fordi I syndede imod HERREN og ikke adlød HERRENS røst og ikke vandrede efter hans lov og efter hans lovbud og efter hans vedtægter, derfor har denne ulykke ramt jer som på denne dag.«

²⁴ Så sagde Jeremias til hele folket og til alle kvinderne: »Hør HERRENS ord, hele Juda som er i Egyptens land!

²⁵ Sådan siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: I og jeres hustruer, I har talt med jeres mund - og med jeres hænder har I udført det - og sagt: >Vi vil bestemt udføre vores løfter som vi har givet: at brænde røgelse for himlens dronning, og vi vil udøse drikofre for hende.< I skal sandelig holde jeres løfter, og I skal sandelig udføre jeres løfter!

Den endelige dom over Judas rest

²⁶ Derfor, hør HERRENS ord, hele Juda, I som bor i Egyptens land: Se, jeg har svoret ved mit mægtige navn – siger HERREN: Mit navn skal ikke længere nævnes i nogen mands mund af Juda, så han siger: >Så sandt den herre HERREN lever!<

²⁷ Se, jeg våger over dem til ondt og ikke til godt, så enhver af Juda som er i Egyptens land, skal omkomme ved sværdet og ved hungersnøden indtil de er tilintetgjort.

²⁸ De som undslipper sværd, skal vende tilbage fra Egyptens land til Judas land, et fåtal. Så skal hele Judas rest vide, de som er kommet til Egyptens land for at bo der som fremmede, hvis ord står fast - mine eller deres.

²⁹ Dette er tegnet for jer – det er HERRENS udsagn - at jeg hjemsøger jer på dette sted for at I skal vide at mine ord mod jer til ondt helt bestemt står fast.

³⁰ Sådan siger HERREN: Se, jeg giver Farao Hofra, Egyptens konge, i hans fjenders hånd og i hænderne på dem som stræber ham efter livet, ligesom jeg har givet Sidkija, Judas konge, i Nebukadnesars hånd, Babylons konge, hans fjende og ham som stræbte ham efter livet.«

Teksten er Den Frie Bibel.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

• Joh 4,38 (henviser til v. 4)
• Rom 10,21 (henviser til v. 4)
• Åb 14,9 (henviser til v. 4)
• Rom 13,2 (henviser til v. 14)
• ApG 14,18 (henviser til v. 16)
• Jak 1,23 (henviser til v. 16)
• 1 Pet 1,18 (henviser til v. 17)
• 1 Thess 3,1 (henviser til v. 22)
• Hebr 6,8 (henviser til v. 22)

Spørgsmål til bibelkredsen

HERRENS dom over sit folks afgudsdyrkelse i Egypten v. 1

• Hvad minder HERREN folket om i v. 2–6?
• Hvorfor siger HERREN, at de skader sig selv (v. 7–8)?
• Hvordan kan synd skade dig selv, også når du ikke ser det?

Folket vil fortsætte afgudsdyrkelsen v. 15

• Hvorfor vil folket blive ved med at ofre til himlens dronning?
• Hvad er fejlen i deres måde at forklare deres lykke og ulykke på?
• Hvordan kan man i dag sætte sin lid til noget andet end Gud, fordi »det virker«?

Jeremias’ fordømmelse af afgudsdyrkelsen v. 20

• Hvad svarer Jeremias på deres forklaring?
• Hvorfor er det HERREN og ikke himlens dronning, der står bag både gode og onde dage?
• Hvordan kan du takke Gud for de gode dage og søge ham i de onde?

Den endelige dom over Judas rest v. 26

• Hvad skal vise, hvis ord der står fast (v. 28–29)?
• Hvad betyder det, at HERRENS navn ikke længere skal nævnes i deres mund?
• Hvorfor kan du stole på, at Guds ord står fast – både hans dom og hans løfter?

Personer og steder i kapitlet

• Juda (person) – Israelitisk stamme, kongerige og provins
• Jeremias (person) – Søn af Hilkija, profet i Judas sidste tid.
• Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
• Hofra (person) – Farao på Jeremias' tid.
• Nebukadnesar (person) – Babylons kejser, der erobrede Juda
• Sidkija (person) – Den sidste konge i Juda før eksilet i Babylon
• Egypten (sted) – Oldtidsrige; israelitterne var slaver der; plagerne og udvandringen
• Jerusalem (sted) – Israels hovedstad, en hellig by for tre religioner
• Patros (sted) – Et område i Øvre Egypten
• Memfis (sted) – En vigtig by i det gamle Egypten
• Migdol (sted) – Et sted ved Det Røde Hav, hvor israelitterne slog lejr
• Takpankes (sted) – Egyptisk by, som jødiske flygtninge flygtede til efter Jerusalems ødelæggelse
• Babylon (sted) – Oldtidsby i Mesopotamien, hovedstad i Det Babyloniske Rige, stedet for Babelstårnet.

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Jeremias’ Bog på Brugbibelen.

📚 I appen finder du også

• Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
• Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
• Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
• Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
• Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer