Studiebibelen

Det Gamle Testamente · Store profeter · Jeremias’ Bog

Jeremias’ Bog kapitel 43

13 vers

📖 Læs Jer 43 med hebraisk grundtekst

Sammenfatning

Johanan og de andre ledere kalder Jeremias’ ord løgn og påstår, at Baruk har sat ham op til det. De tager hele resten af folket, også Jeremias og Baruk, med til Egypten og slår sig ned i Takpankes. Dér skal Jeremias gemme store sten ved indgangen til Faraos hus som tegn: Nebukadnesar skal sætte sin trone over dem, slå Egypten og brænde Egyptens gudetempler.

Indhold

Jeremias udskældes af de stolte mænd og af folket for en løgner og føres tillige med Baruk til Egypten, 1-7; han spår, at kongen af Babel skulle tage plads over de stener, som Jeremias skjulte i Thakpankes, og slå Egypten, 8-13.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

HERRENS råd til folket forkastes

1 Og det skete, da Jeremias var færdig med at tale til hele folket alle HERREN deres Guds ord, hvormed HERREN deres Gud havde sendt ham til dem – alle disse ord.

2 Så sagde Azarja, Hoshajas søn, og Johanan, Kareas søn, og alle de overmodige mænd, de sagde til Jeremias: »Du taler løgn! HERREN vores Gud har ikke sendt dig for at sige: >Tag ikke til Egypten for at bo som fremmede der!<

3 Men Baruk, Nerijas søn, sætter dig op imod os for at give os i kaldæernes hånd så de kan dræbe os eller bortføre os til Babylon.«

4 Og Johanan, Kareas søn, og alle hærcheferne og hele folket hørte ikke på HERRENS røst om at bo i Judas land.

5 Men Johanan, Kareas søn, og alle hærcheferne tog hele Judas rest, som var vendt tilbage fra alle de folkeslag som de der var fordrevet til, for at opholde sig i Judas land

6 - mændene, kvinderne og børnene, kongens døtre og enhver sjæl som Nebuzar’adan, chefen for livvagten, havde ladet blive hos Gedalja, Ahikams søn, søn af Shafan, også profeten Jeremias og Baruk, Nerijas søn.

7 Og de kom til Egyptens land, for de hørte ikke på HERRENS røst. Og de kom til Takpankes.

Nebukadnezar besætter Egypten og brænder Egyptens gudetempler ned

8 Da kom HERRENS ord til Jeremias i Takpankes:

9 »Tag store sten i hånden og skjul dem med cementen i belægningen som ligger ved indgangen til Faraos hus i Takpankes, for øjnene af Judas mænd!

10 Og du skal sige til dem: >Sådan siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg sender bud, og jeg tager Nebukadnesar, Babylons konge, min tjener, og jeg sætter hans trone oven på disse sten som jeg har skjult, og han skal brede sin baldakin ud over dem.

11 Og han skal komme og slå Egyptens land: Den som er til døden - overgives til døden og den som er til fangenskab - til fangenskab og den som er til sværdet - til sværdet.

12 Og jeg sætter ild til Egyptens guders huse, og han skal brænde dem ned, og han skal tage dem til fange, og han skal svøbe sig i Egyptens land, ligesom hyrden svøber sig i sin kappe, og han skal drage bort derfra i fred.

13 Han skal knuse stenstøtterne i Bet-Shemesh, som er i Egyptens land, og Egyptens guders huse skal han brænde ned med ild.«<

Teksten er Den Frie Bibel.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

Spørgsmål til bibelkredsen

HERRENS råd til folket forkastes v. 1

  • Hvad beskylder lederne Jeremias og Baruk for?
  • Hvorfor er det lettere at angribe budbringeren end at adlyde budskabet?
  • Hvordan reagerer du, når Guds ord går imod dine planer?

Nebukadnesar skal slå Egypten v. 8

  • Hvad skal stenene ved Faraos hus være tegn på?
  • Hvad viser det, at folket ikke kan flygte fra HERRENS ord ved at flytte?
  • Hvad prøver du at flygte fra, som Gud alligevel ser?

Personer og steder i kapitlet

  • Jeremias (person) – Søn af Hilkija, profet i Judas sidste tid.
  • Johanan (person) – En judæisk hærfører efter Jerusalems fald
  • Karea (person) – Far til Johanan og Jonatan
  • Juda (person) – Israelitisk stamme, kongerige og provins
  • Baruk (person) – Jeremias' skriver, som nedskrev og overbragte hans profetier.
  • Nerija (person) – Baruks far
  • Hoshaja (person) – En hærfører på Jeremias' tid.
  • Jezanja (person) – En af lederne for de judæiske styrker
  • Ahikam (person) – Søn af Shafan, reddede Jeremias fra døden
  • Gedalja (person) – Indsat af babylonierne som statholder over Juda; myrdet af Ismael.
  • Nebuzar'adan (person) – Babylonisk chef for livvagten under Jerusalems fald.
  • Shafan (person) – Statsskriver under kong Josija
  • Hofra (person) – Farao på Jeremias' tid.
  • Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
  • Nebukadnesar (person) – Babylons kejser, der erobrede Juda
  • Egypten (sted) – Oldtidsrige; israelitterne var slaver der; plagerne og udvandringen
  • Takpankes (sted) – Egyptisk by, som jødiske flygtninge flygtede til efter Jerusalems ødelæggelse
  • Babylon (sted) – Oldtidsby i Mesopotamien, hovedstad i Det Babyloniske Rige, stedet for Babelstårnet.
  • Kaldæa (sted) – Oldtidsrige i Mesopotamien; kendt for astrologi og visdom
  • On (sted) – En gammel egyptisk by, som nævnes i forbindelse med Josef

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Jeremias’ Bog på Brugbibelen.

Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.

📚 I appen finder du også

  • Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
  • Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
  • Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
  • Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
  • Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer