Studiebibelen

Det Gamle Testamente · Poetiske bøger · Jobs Bog

Jobs Bog kapitel 16

22 vers

📖 Læs Job 16 med hebraisk grundtekst

Sammenfatning

Job kalder vennerne elendige trøstere. Hvis de var i hans sted, ville han styrke dem med sine ord. Han beskriver, hvordan Gud har angrebet ham som en kriger og stillet ham op som skydeskive, skønt der ingen vold er i hans hænder. Alligevel har han et vidne i himlen, som vil forsvare ham over for Gud.

Indhold

Job bebrejder atter sine venner deres forhold imod ham, 1-5; og klager over sine svare lidelser, 6-17; Gud var hans vidne, at han ikke var en hykler, som hans venner mente; han ønsker før sin død at turde retfærdiggøre sig for Gud, 18-22.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

Jobs svar på Elifaz’ anden tale

1 Da svarede Job:

2 »Jeg har hørt meget som dette. I er alle elendige trøstere!

3 Er det slut med ord som vind, eller hvad provokerer dig til at svare?

4 Også jeg kunne tale ligesom jer! Hvis I havde været i mit sted, ville jeg have valgt de mest udsøgte ord til jer, og jeg ville have rystet på hovedet over jer

5 Jeg ville have styrket jer med mine ord. og mine læbers udtryk for medfølelse ville have lindret.

Job klager til Gud

6 Hvis jeg taler, bliver min smerte ikke lettet, og lader jeg være, hvordan går den da væk?

7 Men nu har han virkelig udmattet mig! Du har udryddet hele min omgangskreds!

8 og så greb du fat i mig. Det er blevet et vidne, og min afmagring har rejst sig imod mig og vidner lige op i mit ansigt.

9 Hans vrede har sønderrevet mig, og han fortsatte med at angribe mig, han skar tænder imod mig. Min fjende gennemborer mig nu med sine øjne.

10 De har spærret munden op mod mig, i foragt har de slået mig på kinden, sammen ophidser de hinanden mod mig.

11 Gud udleverer mig til en uretfærdig og kaster mig i hænderne på ugudelige.

12 Jeg var tryg, men så rystede han mig, han greb fat i min nakke og knuste mig. Han stillede mig op som sin skydeskive.

13 Hans pile kommer imod mig fra alle sider, han gennemborer mine nyrer, og han er uden skånsel. Han hælder min galde ud på jorden.

14 Han giver mig det ene åbne brud efter det andet, han løber imod mig som en kriger.

15 Jeg har syet en sæk over min hud, og jeg har lagt mig med al min styrke i støvet.

16 Mit ansigt blusser af gråd, og over mine øjenlåg hviler dødsskyggen

17 skønt der ingen vold er i mine hænder, og min bøn er ren.

Job har et vidne i himlen

18 >Jord, dæk ikke mit blod til, og lad der ikke være nogen plads til mit skrig om hjælp!<

19 Også nu, se, i himlen er mit vidne, mit hovedvidne er i det højeste!

20 Mine venner håner mig. Mine øjne ser til Gud med tårer.

21 Han vil forsvare en mand over for Gud, og en menneskesøn over for sin ven.

22 For der går nogle få år, og ad den sti, jeg ikke kan vende tilbage fra, vil jeg da gå!

Teksten er Den Frie Bibel.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

Spørgsmål til bibelkredsen

Jobs svar på Elifaz’ anden tale v. 1

  • Hvad kalder Job sine venner i v. 2?
  • Hvad ville Job selv have gjort, hvis vennerne havde været i hans sted (v. 4–5)?
  • Hvordan kan du være en god trøster for en, der har det svært?

Job klager til Gud v. 6

  • Hvilke billeder bruger Job om sine lidelser i v. 9–14?
  • Hvad betyder det, at Job siger, at hans bøn er ren (v. 17)?
  • Hvad kan du gøre, når det føles, som om Gud er imod dig?

Job har et vidne i himlen v. 18

  • Hvem er Jobs vidne, og hvor er han (v. 19)?
  • Hvordan peger ønsket om en, der forsvarer et menneske over for Gud (v. 21), frem mod Kristus som vores talsmand (1 Joh 2,1)?
  • Hvad betyder det for dig, at du har en talsmand hos Faderen?

Personer og steder i kapitlet

  • Job (person) – En retfærdig mand, der udholdt store lidelser

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Jobs Bog på Brugbibelen.

Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.

📚 I appen finder du også

  • Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
  • Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
  • Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
  • Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
  • Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer