Det Gamle Testamente · Poetiske bøger · Jobs Bog
Jobs Bog kapitel 20
29 vers
📖 Læs Job 20 med hebraisk grundtekst
Sammenfatning
Sofar fra Na’ama holder sin anden tale. Han siger, at de ugudeliges jubel kun varer et øjeblik. Den gudløse kan nyde ondskaben som noget sødt, men den bliver til slangegift i ham. Han må kaste sin rigdom op, fordi han har knust de ringe. Gud sender sin vrede over ham, og himlen og jorden vidner imod ham.
Indhold
Zofar mener at have årsag til at svare Job, 1-3; taler om de vanhelliges korte lyksalighed, 4-10; og at Gud i mange måder plager de ugudelige for deres synders skyld, 11-29.
Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.
Teksten
Sofars begrundelse for sin anden tale til Job
1 Da svarede Sofar fra Na’ama:
2 »Derfor giver mine foruroligende tanker mig svar, også fordi de piner mig.
3 Jeg hører irettesættelse der håner mig, men ånden giver mig svar ud fra min indsigt.
Den gudløses lykke er kortvarig
4 Ved du ikke dette fra fortiden, lige siden han satte mennesket på jorden,
5 at de ugudeliges jubel er kortvarig, og den gudløses glæde varer blot et øjeblik.
6 Selvom hans ophøjethed nåede helt op til himlen, og hans hoved rørte ved skyen,
7 ville han som sin egen afføring gå til grunde for evigt. De som har set ham, vil sige: >Hvor er han?<
8 Som en drøm flyver han bort, og de finder ham ikke. Han bliver jaget bort som et syn om natten.
9 Øjet, som fik øje på ham, ser ham ikke mere, og det skal ikke igen iagttage ham og heller ikke hans sted.
10 Hans sønner må bønfalde de ringe om velvilje, og hans hænder må give hans formue tilbage.
11 Hans knogler har været fulde af ungdommelig livskraft, men nu ligger de med ham i støvet.
12 Selvom ondskab giver ham en sød smag i munden, og han gemmer den under tungen,
13 sparer på den og opgiver den ikke, men holder den tilbage i ganen,
14 så omdannes hans mad i hans tarme og bliver til slangegift i hans indre.
15 Han har slugt rigdom, men må kaste den op. Gud driver den ud af hans mave.
16 Han suger kobraens gift, giftslangens tunge dræber ham.
17 Lad ham ikke se strømme af olie, floder af honning og surmælk,
18 mens han må give udbyttet tilbage uden at kunne udnytte det! Over sin erhvervede rigdom kan han ikke glæde sig.
19 For han har knust og efterladt de ringe, han har revet huse til sig, men har ikke bygget dem op.
20 Ja, han kender ikke til ro i sit indre og vil ikke give slip på det han har lyst til.
21 Ingen har overlevet hans grådighed, derfor varer hans velstand ikke ved.
22 Midt i al sin overflod kommer han i nød, med fuld kraft rammer lidelsen ham.
23 Må Gud, når han fylder sin mave, sende sin glødende vrede imod ham, og må han lade den regne ned over ham på hans krop!
24 Må han flygte fra våben af jern, må en pil fra en bue af bronze gennembore ham!
25 Han har trukket pilen ud, og den kommer ud af ryggen, en glimtende spids kommer ud af hans galdeblære. Skræk kommer over ham.
26 Al mørke reserveres til til hans skatte, en ild vil fortære ham uden at der er pustet til den, overlevende i hans telt vil blive tilintetgjort.
27 Himlen vil afsløre hans skyld, og jorden skal rejse sig imod ham.
28 Hans hus’ høstudbytte føres bort, skylles bort på hans vredes dag.
29 Det er den lod det ugudelige menneske tildeles af Gud, den arv der er bestemt for ham af Gud.«
Teksten er Den Frie Bibel.
Citeret og nævnt i Det Nye Testamente
- Joh 9,32 (henviser til v. 4)
- Mark 11,20 (henviser til v. 5)
- Luk 4,5 (henviser til v. 5)
- Luk 6,25 (henviser til v. 5)
- ApG 5,37 (henviser til v. 5)
- Hebr 11,25 (henviser til v. 5)
- Joh 8,21 (henviser til v. 11)
- ApG 1,18 (henviser til v. 12)
- ApG 8,23 (henviser til v. 14)
- Matt 27,3 (henviser til v. 15)
- ApG 28,3 (henviser til v. 16)
- Luk 12,20 (henviser til v. 20)
- Rom 11,9 (henviser til v. 20)
- Matt 24,51 (henviser til v. 29)
- Luk 12,46 (henviser til v. 29)
Spørgsmål til bibelkredsen
Sofars begrundelse for sin anden tale til Job v. 1
- Hvorfor siger Sofar, at han må svare (v. 2–3)?
- Hvad viser det om Sofar, at han føler sig hånet af Job?
- Hvordan kan du svare roligt, når du føler dig angrebet?
Den gudløses lykke er kortvarig v. 4
- Hvilke billeder bruger Sofar om den ugudeliges lykke i v. 6–9?
- Hvad er sandt i Sofars ord om grådighed, og hvor tager han fejl, når han bruger dem mod Job?
- Hvor kan rigdom og grådighed være en fristelse for dig?
Personer og steder i kapitlet
- Na'amatitten (person) – Den folkegruppe, som Sofar, Jobs ven, tilhørte.
- Sofar (person) – En af Jobs tre venner, na'amatitten
Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.
Læs videre
Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Jobs Bog på Brugbibelen.
Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.
📚 I appen finder du også
- Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
- Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
- Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
- Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
- Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer