Det Gamle Testamente · Poetiske bøger · Jobs Bog
Jobs Bog kapitel 32
22 vers
📖 Læs Job 32 med hebraisk grundtekst
Sammenfatning
Vennerne holder op med at svare Job. Nu træder den unge Elihu, søn af Barak’el fra Buz, frem. Han er vred på Job, fordi han gør sig mere retfærdig end Gud, og på vennerne, fordi de dømte Job uden at have et svar. Han har ventet af respekt for de ældre, men siger, at det er den Almægtiges ånd, der giver indsigt. Nu er han fuld af ord og må tale.
Indhold
Elihu fortryder på, at Jobs venner ikke kunne give Job noget ret svar, 1-3; og begynder at tale og at give årsagen til kende, hvorfor han så længe havde tiet og hørt på dem, men nu ikke ville tie længer, 4-20; han vil i sin tale ikke bruge nogen personsanseelse, 21-22.
Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.
Teksten
Elihus første tale er hans begrundelse for at tale
1 Da holdt disse tre mænd op med at svare Job, fordi han i egne øjne var retfærdig.
2 Og Elihu, søn af Barak’el fra Buz, af Rams slægt blev rasende. På Job blev han rasende fordi han gjorde sig selv mere retfærdig end Gud,
3 og på hans tre venner blev han rasende, fordi de ikke kunne finde et svar, og alligevel dømte Job skyldig.
4 Elihu havde ventet på at Job blev færdig med talen, for de var ældre i alder end ham.
5 Da Elihu så at de tre mænd ikke havde noget svar at komme med, blev han rasende.
Elihu taler til Jobs venner
6 Da svarede Elihu, Barak’els søn, fra Buz: »Jeg er i en ung alder, og I er ældre mænd, derfor holdt jeg mig ængsteligt tilbage, og jeg var bange for at oplyse jer om min viden.
7 Jeg tænkte: >Lad alderen tale, og lad de mange år formidle visdom!<
8 Dog, ånden, den er i mennesket, og den Almægtiges åndedræt giver dem indsigt.
9 Det er ikke de ældste som er vise, og heller ikke de gamle der forstår hvad der er ret.
10 Derfor siger jeg: >Hør på mig, også jeg vil oplyse jeg om min viden.<
11 Ja, jeg ventede på jeres ord, lagde øre til jeres indsigt indtil I fik tænkt jer frem til ordene.
12 Jeg har været meget opmærksom på at forstå jer, men se, der var ingen som kunne bevise at Job tog fejl. Svare på hans tale kunne ingen af jer.
13 Sig nu ikke: >Vi har fundet visdom, Gud skal gendrive ham, ikke et menneske!<
14 Men han har ikke fremlagt sagen for mig, og jeg vil ikke svare ham med jeres ord.
Elihu taler nu direkte til Job
15 De er grebet af rædsel, de kunne ikke længere svare, ordene er blevet borte for dem.
16 Skal jeg vente fordi de ikke taler, fordi de står der, og ikke svarer længere?
17 Også jeg for min del vil give mit svar. også jeg vil oplyse jer om min viden.
18 For jeg er fuld af ord, ånden i mit indre trænger sig på.
19 Se, mit indre er som vin der ikke er åbnet for, som nye sække der er ved at sprænges.
20 Lad mig tale så jeg kan få luft; jeg vil åbne mine læber og svare.
21 Jeg vil ikke tage parti for nogen, og jeg vil ikke smigre noget menneske,
22 for jeg forstår mig ikke på at smigre, for min skaber ville hurtigt tage mig væk.
Teksten er Den Frie Bibel.
Citeret og nævnt i Det Nye Testamente
- ApG 17,16 (henviser til v. 2)
- Matt 12,7 (henviser til v. 3)
- ApG 6,3 (henviser til v. 7)
- ApG 6,10 (henviser til v. 8)
- 1 Kor 14,32 (henviser til v. 8)
- 1 Kor 14,30 (henviser til v. 11)
- Matt 22,46 (henviser til v. 15)
- 1 Kor 14,30 (henviser til v. 15)
- ApG 4,20 (henviser til v. 18)
- ApG 6,10 (henviser til v. 18)
- Matt 9,17 (henviser til v. 19)
- Mark 2,22 (henviser til v. 19)
- ApG 2,13 (henviser til v. 19)
- 2 Kor 6,11 (henviser til v. 20)
- Matt 23,9 (henviser til v. 21)
- Jud 1,16 (henviser til v. 21)
Spørgsmål til bibelkredsen
Elihus første tale er hans begrundelse for at tale v. 1
- Hvorfor bliver Elihu rasende på både Job og vennerne (v. 2–3)?
- Hvorfor ventede Elihu med at tale (v. 4)?
- Hvornår er det rigtigt at tie, og hvornår er det rigtigt at tale?
Elihu taler til Jobs venner v. 6
- Hvad siger Elihu om alder og visdom i v. 7–9?
- Hvad mener Elihu med, at det er den Almægtiges åndedræt, der giver indsigt (v. 8)?
- Hvordan kan både unge og gamle lære af hinanden i en menighed?
Elihu taler nu direkte til Job v. 15
- Hvad sammenligner Elihu sit indre med i v. 19?
- Hvorfor vil Elihu ikke smigre noget menneske (v. 21–22)?
- Hvordan kan du være ærlig og samtidig kærlig, når du taler med andre?
Personer og steder i kapitlet
- Job (person) – En retfærdig mand, der udholdt store lidelser
- Elihu (person) – En ung mand, der talte til Job.
- Barak'el (person) – Far til Elihu, en af Jobs venner.
- Buzitter (person) – Efterkommere af Buz, Nakors søn
- Ram (person) – Stamfar til Elihu, som talte til Job
Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.
Læs videre
Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Jobs Bog på Brugbibelen.
Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.
📚 I appen finder du også
- Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
- Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
- Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
- Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
- Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer