Det Gamle Testamente · Poetiske bøger · Jobs Bog
Jobs Bog kapitel 36
33 vers
📖 Læs Job 36 med hebraisk grundtekst
Sammenfatning
Elihu holder sin sidste tale og vil yde sin skaber retfærdighed. Gud er mægtig og forkaster ingen; han skaffer de elendige ret og bruger elendigheden til at åbne deres ører. Han vil også drage Job ud af trængslen, hvis han ikke lader sig lokke til spot. Elihu opfordrer Job til at lovprise Guds værk, som ses i regn, skyer og torden.
Indhold
Elihu taler ydermere om Guds forsyn og retfærdighed, 1-4; forklarer sagen således, at han taler i almindelighed om Guds veje og i særdeleshed om, hvad Gud tilsigter med sine tugtelser, 5-15; han viser Job, hvor godt Gud har ment det med ham, formaner ham at ydmyge sig for Gud og at afstå fra sin synd, 16-21; og at betænke og ophøje Guds majestæt og egenskaber og herlige gerninger, 22-33.
Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.
Teksten
I Elihus fjerde og afsluttende tale lovpriser han Guds storhed
1 Elihu fortsatte med at svare:
2 »Vær tålmodig med mig lidt endnu, så skal jeg informere dig, for jeg har stadig et budskab om Gud.
3 Jeg vil hente min viden langt borte fra, og jeg vil yde min skaber retfærdighed.
4 Ja, sandelig, mine ord er ikke løgn. En der er fuldkommen i kundskab, er hos dig.
5 Ja, Gud er virkelig mægtig, og han forkaster ingen. Han er mægtig i forstandens kraft.
6 Han lader ikke en ugudelig bevare livet, men skaffer de elendige ret.
7 Han vender ikke sine øjne væk fra retfærdige, men han sætter dem med konger på tronen, lader dem sidde for evigt, og de ophøjes.
8 Hvis de lægges i lænker, bliver fanget i elendighedens reb,
9 da forkynder han dem deres gerninger og deres overtrædelser fordi de ophøjer sig selv.
10 Han åbenbarer tydeligt advarslen for dem og siger at de skal vende sig bort fra uretfærdighed.
11 Hvis de hører og begynder at tjene ham, vil de afslutte deres dage i det der er godt og deres år i lykke,
12 men hvis de ikke hører, skal de omkomme ved et kastespyd og udånde uden kundskab.
13 De i hjertet gudløse nærer vrede, de råber ikke om hjælp når han binder dem.
14 Deres sjæl dør i ungdommen, og deres liv ender blandt de mandlige prostituerede.
15 Han redder den elendige ved hjælp af hans elendighed og åbner deres ører ved hjælp af undertrykkelsen.
16 Også dig drager han gennem trængslens åbning ud til et vidtstrakt sted hvor der ingen nød er, og til hvile ved dit bord, der er fyldt med fede retter.
17 Men du er fyldt af retssag mod den skyldige, dom og ret holder dig fast.
18 Ja, harmen, lad den ikke lokke dig til spot, og lad ikke en stor sum løsepenge forføre dig!
19 Kan dit råb om hjælp føre til at du ikke kommer i trængsel, eller kan alle slags kraftanstrengelser?
20 Du skal ikke længes efter natten, da folkene går bort til deres sted!
21 Tag dig i agt! Vend ikke dit ansigt til uret, for den kan du komme til at vælge på grund af elendigheden!
22 Ja, Gud viser sig virkelig ophøjet ved sin styrke! Hvem er en lærer som han?
23 Hvem har anvist ham hans vej, og hvem kan sige: >Du har gjort uret?<
Guds åbenbaring i naturen maner til ydmyghed over for Gud
24 Husk på at du skal lovprise hans værk som mennesker har sunget om.
25 Hele menneskeheden skuer det, mennesket ser på det på lang afstand.
26 Ja, Gud er virkelig ophøjet, og vi erkender det ikke, antallet af hans år er uransageligt!
27 Ja, han trækker dråber af vand op, der siver ned gennem hans tåge, som regn.
28 Dem lader skyerne øse ned, de drypper på masser af mennesker.
29 Sandelig, hvem forstår udbredelsen af skyerne, tordenskraldene fra hans hytte?
30 Ja, han spreder jo sit lys over den og skjuler havets rødder.
31 For ved dem dømmer han folkene og giver mad i overflod.
32 Ved sine håndflader skjuler han lyset og befaler over det hvem det skal ramme.
33 Hans tordenskrald forkynder om ham, også kvæget forkynder at han drager op.
Teksten er Den Frie Bibel.
Citeret og nævnt i Det Nye Testamente
- 2 Kor 6,12 (henviser til v. 16)
- Hebr 11,25 (henviser til v. 21)
- Rom 11,34 (henviser til v. 22)
- Luk 4,27 (henviser til v. 23)
- Rom 9,20 (henviser til v. 23)
Spørgsmål til bibelkredsen
Elihus fjerde tale v. 1
- Hvad gør Gud ifølge v. 5–7?
- Hvorfor lader Gud ifølge Elihu mennesker komme i lænker (v. 8–10)?
- Hvordan kan du lytte efter Guds advarsel uden at blive bange for ham?
Gud kalder Job ud af trængslen v. 15
- Hvordan redder Gud den elendige ifølge v. 15–16?
- Hvad advarer Elihu Job imod i v. 18–21?
- Hvordan kan en svær tid åbne dine ører for Guds ord?
Guds åbenbaring i naturen maner til ydmyghed over for Gud v. 24
- Hvad skal Job huske ifølge v. 24?
- Hvad betyder det, at antallet af Guds år er uransageligt (v. 26)?
- Hvordan kan regn og torden minde dig om at lovprise Gud?
Personer og steder i kapitlet
- Elihu (person) – En ung mand, der talte til Job.
Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.
Læs videre
Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Jobs Bog på Brugbibelen.
Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.
📚 I appen finder du også
- Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
- Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
- Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
- Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
- Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer