Josvabogen kapitel 22

Sammenfatning

Josva sender Ruben, Gad og halvdelen af Manasse hjem til landet øst for Jordan med velsignelse og rigt bytte og formaner dem til at elske HERREN. Ved Jordan bygger de et stort alter, og de andre stammer frygter frafald og vil drage i krig. Pinehas og ti ledere bliver sendt af sted, men de østlige stammer forklarer, at alteret kun er et vidne om, at de også hører HERREN til. Krigen bliver afblæst, og Gud bliver lovprist.

Indhold

Josva giver rubeniterne og gaditerne frihed til at drage til deres land igen, roser og formaner dem, 1-8; de bygger et alter ved Jordanen til en erindring om, at de hørte og med til den sande Israels Gud, 9-10; de andre stammer mene, at dette var sket for at drive afguderi og sende bud til dem derom, 11-20; rubeniterne svare dertil, og de, som var udsendte, så vel som de andre israeliter, blev vel fornøjede med deres svar, 21-34.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

¹ Derefter kaldte Josva rubenitterne, gaditterne og den halve Manasses stamme til sig

² og sagde til dem: »I har holdt alt det, som HERRENS tjener Moses befalede jer, og I har adlydt mig i alt, hvad jeg har befalet jer.

³ I har ikke svigtet jeres brødre i al denne lange tid frem til i dag, men I har omhyggeligt holdt HERREN jeres Guds befaling.

⁴ Nu har HERREN jeres Gud givet jeres brødre ro, sådan som han lovede dem. Vend derfor om, og gå hjem til jeres telte, til det land, I ejer, og som HERRENS tjener Moses gav jer på den anden side af Jordan.

⁵ Men pas nøje på at holde det bud og den lov, som HERRENS tjener Moses gav jer: at elske HERREN jeres Gud, at vandre på alle hans veje, at holde hans bud, at holde fast ved ham og at tjene ham af hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl.«

⁶ Så velsignede Josva dem og sendte dem af sted, og de gik hjem til deres telte.

⁷ Moses havde givet den ene halvdel af Manasses stamme land i Bashan, og den anden halvdel havde Josva givet land sammen med deres brødre vest for Jordan. Da Josva sendte dem hjem til deres telte, velsignede han dem

⁸ og sagde til dem: »Vend hjem til jeres telte med stor rigdom, med store kvægflokke, med sølv, guld, kobber og jern og med mange klæder. Del byttet fra jeres fjender med jeres brødre.«

⁹ Så vendte rubenitterne, gaditterne og den halve Manasses stamme hjem. De forlod israelitterne i Shilo i Kana'ans land og drog til Gileads land, det land, de ejede, og som de havde fået efter HERRENS befaling gennem Moses.

¹⁰ Da de kom til Gelilot ved Jordan i Kana'ans land, byggede rubenitterne, gaditterne og den halve Manasses stamme et alter der ved Jordan, et stort og prægtigt alter.

¹¹ Israelitterne fik at vide: »Rubenitterne, gaditterne og den halve Manasses stamme har bygget et alter ved grænsen til Kana'ans land, i Gelilot ved Jordan, på den side, der hører israelitterne til.«

¹² Da israelitterne hørte det, samledes hele israelitternes menighed i Shilo for at drage i krig mod dem.

¹³ Israelitterne sendte Pinehas, søn af præsten Eleazar, til rubenitterne, gaditterne og den halve Manasses stamme i Gileads land,

¹⁴ og med ham ti stammeledere, én leder for hvert fædrenehus i alle Israels stammer. Hver af dem var overhoved for sit fædrenehus blandt Israels tusinder.

¹⁵ De kom til rubenitterne, gaditterne og den halve Manasses stamme i Gileads land og talte med dem og sagde:

¹⁶ »Sådan siger hele HERRENS menighed: Hvad er det for en troløshed, I har begået mod Israels Gud, at I i dag vender jer bort fra HERREN og bygger jer et alter og dermed i dag gør oprør mod HERREN?

¹⁷ Er synden ved Peor ikke nok for os? Vi har endnu i dag ikke renset os for den, selv om plagen ramte HERRENS menighed.

¹⁸ Og nu vender I jer i dag bort fra HERREN! Gør I i dag oprør mod HERREN, vil han i morgen blive vred på hele Israels menighed.

¹⁹ Hvis det land, I ejer, er urent, så kom over til HERRENS eget land, hvor HERRENS bolig står, og tag land blandt os. Men gør ikke oprør mod HERREN, og gør ikke oprør mod os ved at bygge jer et alter ud over HERREN vores Guds alter.

²⁰ Var det ikke sådan, at Akan, Zeras søn, var troløs med det bandlyste, og at vreden kom over hele Israels menighed? Han var ikke den eneste, der måtte dø for sin synd.«

²¹ Da svarede rubenitterne, gaditterne og den halve Manasses stamme overhovederne for Israels tusinder:

²² »Den Mægtige, Gud, HERREN! Den Mægtige, Gud, HERREN! Han ved det, og Israel skal vide det: Hvis det er oprør eller troløshed mod HERREN, så skal du ikke frelse os i dag!

²³ Hvis vi har bygget os et alter for at vende os bort fra HERREN, eller for at ofre brændofre og afgrødeofre på det, eller for at bringe måltidsofre på det, så må HERREN selv kræve os til regnskab!

²⁴ Nej, vi gjorde det, fordi vi var bekymrede for, at jeres efterkommere en dag skulle sige til vores efterkommere: ›Hvad har I med HERREN, Israels Gud, at gøre?

²⁵ HERREN har jo sat Jordan som grænse mellem os og jer, I rubenitter og gaditter. I har ingen del i HERREN.‹ På den måde kunne jeres efterkommere få vores efterkommere til at holde op med at frygte HERREN.

²⁶ Derfor sagde vi: Lad os bygge et alter, ikke til brændofre eller slagtofre,

²⁷ men som et vidne mellem os og jer og mellem vores slægter efter os om, at vi skal tjene HERREN for hans ansigt med vores brændofre, slagtofre og måltidsofre. Så kan jeres efterkommere ikke en dag sige til vores efterkommere: ›I har ingen del i HERREN.‹

²⁸ Vi sagde: Hvis de en dag siger sådan til os eller til vores efterkommere, vil vi svare: ›Se den efterligning af HERRENS alter, som vores fædre lavede, ikke til brændofre eller slagtofre, men som et vidne mellem os og jer.‹

²⁹ Det være langt fra os at gøre oprør mod HERREN og i dag vende os bort fra HERREN ved at bygge et alter til brændofre, afgrødeofre og slagtofre ud over HERREN vores Guds alter, der står foran hans bolig.«

³⁰ Da præsten Pinehas og menighedens ledere, overhovederne for Israels tusinder, der var med ham, hørte, hvad rubenitterne, gaditterne og manassitterne sagde, var de tilfredse.

³¹ Pinehas, søn af præsten Eleazar, sagde til rubenitterne, gaditterne og manassitterne: »I dag ved vi, at HERREN er midt iblandt os, for I har ikke været troløse mod HERREN. Dermed har I reddet israelitterne fra HERRENS hånd.«

³² Så vendte Pinehas, søn af præsten Eleazar, og lederne tilbage fra rubenitterne og gaditterne i Gileads land til israelitterne i Kana'ans land og bragte dem svar.

³³ Israelitterne var tilfredse med svaret og lovpriste Gud. De talte ikke mere om at drage i krig mod dem og ødelægge det land, hvor rubenitterne og gaditterne boede.

³⁴ Rubenitterne og gaditterne gav alteret navn og sagde: »Det er et vidne mellem os om, at HERREN er Gud.«

Den Frie Bibel har endnu ikke oversat kapitlet; teksten er nudansk, skrevet med AI ud fra den hebraiske tekst og 1871-oversættelsen. Den er ikke en autoriseret oversættelse.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

• Hebr 4,8 (henviser til v. 4)
• ApG 5,5 (henviser til v. 20)
• ApG 11,4 (henviser til v. 21)

Spørgsmål til bibelkredsen

Østjordanstammerne sendes hjem v. 1

• Hvad roser Josva stammerne for, og hvad formaner han dem til i v. 5?
• Hvorfor lægger Josva så stor vægt på at elske HERREN af hele hjertet?
• Hvad betyder det for dig at holde fast ved HERREN i hverdagen?

Alteret ved Jordan v. 10

• Hvordan reagerer de andre stammer på alteret?
• Hvorfor minder de om synden ved Peor og om Akan?
• Hvordan kan man tage synd alvorligt uden at dømme for hurtigt?

Alteret er et vidne v. 21

• Hvad var formålet med alteret ifølge de østlige stammer?
• Hvorfor var de bange for, at deres efterkommere skulle blive regnet for at have »ingen del i HERREN«?
• Hvordan kan du give troen videre til den næste generation?

Fred mellem stammerne v. 30

• Hvordan ender sagen?
• Hvad lærer kapitlet om at tale sammen i stedet for at gå i krig?
• Hvor har du brug for at spørge og lytte, før du dømmer en anden?

Personer og steder i kapitlet

• Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
• Ruben (person) – Jakobs og Leas førstefødte søn
• Gad (person) – Israelitisk stamme; nedstammede fra Gad, Jakobs søn.
• Manasse (person) – Josefs førstefødte søn, velsignet af Jakob.
• Moses (person) – Profeten, der førte Israel ud af Egypten
• Pinehas (person) – Arons sønnesøn; nidkær præst, der gik imod afgudsdyrkelse
• Josva (person) – Moses' medhjælper, som førte Israel ind i Kana'an
• Eleazar (person) – Søn af Aron, ypperstepræst efter sin far
• Akan (person) – En israelit, der stjal af det, der var lagt band på, og dermed voldte Israels nederlag.
• Zera (person) – Søn af Juda, tvillingebror til Peres
• Jordan (sted) – En flod og en egn med stor betydning i Israels historie.
• Kana'an (sted) – Gammelt område; efterkommere af Kam; lovet til Abrahams efterkommere
• Gilead (sted) – Bjergrigt område øst for Jordan; stammeområde og personnavn.
• Shilo (sted) – Israelitisk helligdom og samlingssted i dommertiden
• Bashan (sted) – Område øst for Jordan, kendt for sin frugtbarhed.
• Peor (sted) – Et bjerg i Moab, som forbindes med afgudsdyrkelse

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Josvabogen på Brugbibelen.

📚 I appen finder du også

• Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
• Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
• Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
• Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
• Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer