Det Gamle Testamente · Poetiske bøger · Salmernes Bog
Salmernes Bog kapitel 45
18 vers
📖 Læs Sl 45 med hebraisk grundtekst
Sammenfatning
En kærlighedssang ved en kongelig bryllupsfest. Digteren priser kongen som den smukkeste blandt menneskene, en helt, der drager frem for sandhed og retfærdighed. Bruden opfordres til at glemme sit folk og ære kongen, og hun føres ind med glæde. Hebræerbrevet læser v. 7–8 om Kristus, den evige konge (Hebr 1,8–9), og kirken har set Kristus og hans brud, kirken, i salmen.
Indhold
Psalmisten synger en dejlig sang om den salvede og berømmer hans skønhed, styrke, majestæt og gaver, 2-9; taler om hans bruds herlige oprindelse, værdighed, lydighed, dejlighed og hjemførelse, ligeledes om Guds riges udbredelse iblandt alle folk, 10-18. Messiansk profeti.
Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.
Teksten
1 Til korlederen. Al-shoshannim. Af Koras sønner. Maskil. En kærlighedssang.
Indledning
2 Mit hjerte strømmer over med god tale, jeg siger: Mine værker er til kongen, min tunge er en hurtigskrivers pen.
Lovprisning af brudgommen og hans kongedømme
3 Du er den allersmukkeste blandt menneskenes sønner, ynde er udgydt på dine læber, derfor har Gud velsignet dig til evig tid.
4 Bind dit sværd om hoften, du helt, i din majestæt og din herlighed,
5 og hav fremgang i din herlighed, drag frem for sandheds skyld, og ydmyghed med retfærdighed, og din højre hånd skal lære dig frygtelige gerninger.
6 Dine pile er hvæssede, folk skal falde under dig i hjertet af kongens fjender.
7 Din trone, gud, står evigt og altid, dit kongescepter er retskaffenheds scepter.
8 Du har elsket retfærdighed og hadet ugudelighed, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med glædens olie frem for dine medbrødre.
9 Alle dine klæder er myrra og aloe og kassia, fra elfenbenspaladser fryder strengespil dig.
Lovprisning af bruden
10 Kongedøtre er blandt dine dyrebare, ægtefællen står ved din højre hånd i Ofir-guld.
11 Hør, datter, og se til og bøj dit øre og glem dit folk og din fars hus!
12 Så skal kongen begære din skønhed, for han er din herre, og du skal kaste dig ned for ham.
13 Og Tyrus' datter, med gave søger et folks rigmænd din gunst.
14 En kongedatter er lutter pragt i det indre, hendes dragt er tilvirket med guld.
15 I farvestrålende klæder føres til kongen jomfruerne, hendes veninder, efter hende, de føres til dig.
16 De føres frem med glæde og jubel, de kommer ind i kongens palads.
Afsluttende ord til brudgommen
17 Dine sønner skal være i dine fædres sted, du skal sætte dem til fyrster i hele landet.
18 Jeg vil lade dit navn blive husket i slægt efter slægt, derfor skal folk prise dig evigt og altid.
Teksten er Den Frie Bibel.
Citeret og nævnt i Det Nye Testamente
- Hebr 1,8 (citerer v. 7)
- Hebr 1,8 (citerer v. 7)
- Hebr 1,8 (citerer v. 8)
- Luk 1,42 (henviser til v. 3)
- Luk 4,22 (henviser til v. 3)
- 1 Kor 15,25 (henviser til v. 4)
- Ef 4,21 (henviser til v. 5)
- Luk 1,33 (henviser til v. 7)
- ApG 10,36 (henviser til v. 7)
- Matt 25,4 (henviser til v. 8)
- ApG 4,27 (henviser til v. 8)
- 2 Kor 1,21 (henviser til v. 8)
- Hebr 1,9 (henviser til v. 8)
- 1 Joh 2,20 (henviser til v. 8)
- Joh 19,39 (henviser til v. 9)
- Matt 25,33 (henviser til v. 10)
- Mark 10,37 (henviser til v. 10)
- Åb 18,7 (henviser til v. 10)
- Matt 22,2 (henviser til v. 11)
- Mark 4,3 (henviser til v. 11)
- Matt 28,17 (henviser til v. 12)
- Joh 9,38 (henviser til v. 12)
- Åb 22,9 (henviser til v. 12)
- Matt 15,22 (henviser til v. 13)
- Luk 15,22 (henviser til v. 14)
- Åb 19,8 (henviser til v. 14)
- Mark 2,19 (henviser til v. 15)
Spørgsmål til bibelkredsen
Indledning v. 1
- Hvad siger digteren om sit hjerte og sin tunge (v. 2)?
- Hvorfor kan digtet om en konge blive til en lovsang?
- Hvad »strømmer dit hjerte over med«, når du tænker på Kristus?
Lovprisning af brudgommen og hans kongedømme v. 3
- Hvad siges om kongens trone og scepter (v. 7)?
- Hvordan bruger Hebr 1,8–9 disse ord om Jesus?
- Hvad betyder det for dig, at Kristus er en konge, der elsker retfærdighed?
Lovprisning af bruden v. 10
- Hvad bliver bruden opfordret til (v. 11)?
- Hvordan kan bruden være et billede på kirken (jf. Ef 5,25–27)?
- Hvad kan det betyde for dig at høre til Kristus før alt andet?
Afsluttende ord til brudgommen v. 17
- Hvad lover digteren kongen til sidst (v. 18)?
- Hvorfor skal kongens navn huskes i slægt efter slægt?
- Hvordan kan du være med til, at Kristi navn bliver husket i din slægt?
Personer og steder i kapitlet
- Kora (person) – Levit og oprørsleder; hans efterkommere blev tempeltjenere
- Ofir (sted) – Et område kendt for sit guld
- Tyrus (sted) – En stor fønikisk havneby, kendt for sin handel
Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.
Læs videre
Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Salmernes Bog på Brugbibelen.
Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.
📚 I appen finder du også
- Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
- Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
- Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
- Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
- Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer